Ingen forholder sig til, at hvert tredje landbrug er på randen af konkurs
Landmændene Hans Otto Sørensen og Povl Fritzner tegner et dystert billede af den aktuelle situation i dansk landbrug.
- Det undrer mig simpelthen, at vi beskæftiger os med en masse fjerntliggende ting som klimaplaner og andet. For det handler om overlevelse i en landbrugskrise, der er den værste siden 1930’erne, siger Hans Otto Sørensen, der driver landbrug i Skærbæk i Sønderjylland.
Store dele af dansk landbrug har udsendt et SOS. Men ingen i det danske samfund tager for alvor notits af det nødstedte fartøj.
Det var nogle af budskaberne fra landmændene Povl Fritzner og Hans Otto Sørensen, da de holdt indlæg om den aktuelle situation i dansk landbrug på Danske Halmleverandørers generalforsamling for nylig.
- Hver tredje danske landmand er på randen af konkurs siger bankerne og Seges. Hvorfor forholder ingen sig til det?
- Det undrer mig simpelthen, at vi beskæftiger os med en masse fjerntliggende ting som klimaplaner og andet. For det handler om overlevelse i en landbrugskrise, der er den værste siden 1930’erne. Vores kapital flyder ud af hvert eneste landbrug dagligt, pointerede Hans Otto Sørensen, der driver landbrug, planteavlsrådgivning og halmforretning i sønderjyske Skærbæk.
Dårligdomme grundlægges tidligt
Han vurderer, at de relativt få generationsskifter, der gennemføres i landbruget, sker til alt for høje priser.
- Dårligdommene grundlægges allerede dér. Samtidig har vi andre dårligdomme som renteswaps samt en alt for høj rentemarginal, høje bidragssatser, tårnhøje afgifter og gebyrer samt høje lønninger, lød det fra Hans Otto Sørensen.
Han vurderer, at finanskrisen tog omkring 40 procent af de danske landmænds egenkapital. Og alene i de seneste år har alt for meget nedbør i 2017 efterfulgt af tørken i 2018 kun gjort ondt værre.
- Oven i kommer, at jeg alene på mit landbrug betaler en million kroner om året i skatter og afgifter, som jeg ikke ville gøre, hvis mit landbrug lå 35 km mod syd – i Tyskland, lød det fra Hans Otto Sørensen.
Stop-tendens breder sig
Den sønderjyske landmand fortalte videre, at man de seneste par måneder i det sønderjyske har oplevet, at flere og flere landmænd vælger at holde op.
- Man holder selv op. Man opgiver. Det er en ny tendens. Og det er meget beklageligt, pointerede landmanden.
Ifølge Hans Otto Sørensen er der ingen vej udenom, at gælden i landbruget saneres. Samtidig er der brug for 60-årige realkreditlån med en 2 procents rente og en bidragssats på 0,25 procent, lød hans vurdering på halmmødet.
- Vi skal have en Landbrugspakke 2. Den skal blandt andet indeholde fjernelse af afgifter på planteværn og en udskydelse af to terminer. Og glem lige jordskatterne lidt – de er langt fra landbrugets største problem.
- Samtidig skal ejendomme kunne overdrages skattefrit. Vore ledere i landbruget og politikerne og andre med indflydelse skal sætte sig sammen og få gjort noget ved det her, fastslog Hans Otto Sørensen.
Finanssektor malker landmanden
Den sønderjyske landmand fik langt hen ad vejen opbakning fra sin østdanske kollega, Povl Fritzner, der driver landbrug på Sydsjælland og er medlem af Landbrug & Fødevarers primærbestyrelse.
Den sjællandske landmand klandrer i høj grad finanssektoren for at udhule økonomien hos de danske landmænd i en tid, hvor renteniveauet er historisk lavt.
- Alt i alt har der ligget en sum på 72 milliarder til finanssektoren fra landbruget fra 2007-2017. Alene realkreditten har tjent 14 milliarder og tabt 1,7 milliarder på bidragssatserne. Og der er rigtigt mange små og mellemstore virksomheder, som klemmes i dette. Det er vigtigt at få understreget, vurderer Povl Fritzner.
Realkreditlån under lup
Også den sjællandske landmand vurderer, at finanssektoren er nødt til at revurdere de 30-årige realkreditlån.
- Et 60-årigt realkreditlån vil kunne give noget luft. Ingen tvivl om det. Det er noget af det, vi skal have set på, sagde Povl Fritzner, som ser en fremtid for sig, hvor mange af tidens udfordringer løses af ny teknologi.
Men han påpeger samtidig, at der er en hård kerne af embedsfolk, som han ser frem til bliver pensionsmodne.
- Vi har mange unge, dygtige folk i styrelserne rundt omkring, som vi taler godt med. Men jeg er dødtræt af, at der sidder nogle gamle embedsfolk i styrelserne, der bestemmer, og som lader sig styre af følelser. Jeg er dødtræt af det. Jeg tror på, at den teknologiske udvikling vil løse mange af tidens udfordringer, pointerede Povl Fritzner.
