bannerPos

Træ bidrager til at løse klimaudfordringen

Det er et dilemma, at intensiv træproduktion fortrænger mere CO2 end urørt skov. - Udfordringen er at skabe den rette balance mellem hensynet til biodiversiteten i skovene og hensynet til klimaet, siger skovejer Ditlev Berner. Foto: Morten Ipsen

AF: MORTEN IPSEN

REDAKTIONSCHEF
09-06-2019 16:02
Jo mere træ, der bliver brugt til møbler og byggeri, desto bedre er det for miljøet og klimaet, fortæller Ditlev Berner.

Som skovejer følger Ditlev Berner debatten om miljøet og klimaet med interesse. For er der én ting, der virkelig kan batte i forhold til at forbedre miljøet og klimaet, så er det at øge forbruget af træ til møbler og byggeri, fortæller han.

- De træer, der fældes og bruges til møbler eller byggeri, fungerer som et CO2-lager. Samtidig fortrænges CO2-tunge materialer af stål eller beton, hvilket betyder, at 1 kubikmeter træ giver en samlet CO2-reduktion på 2 tons. Altså det dobbelte af at lade det stå i skoven. Dette kaldes også substitutionseffekten, fortæller Ditlev Berner.

Skovene har bundet en masse CO2. På Holstenshuus alene er der bundet cirka 100.000 tons, og med en nettotilvækst i træmassen på 2.000 kubikmeter årligt bliver tallet større og større år for år.

Balance

Det er dog ifølge Ditlev Berner et dilemma, at intensiv træproduktion reducerer CO2-udledningen mere end urørt skov, som danskerne også er glade for.

- Jo bedre, vi skovejere forvalter skoven og udnytter træet til at producere gavntræ, desto mere CO2 kan vi binde. For at få den højeste levestandard med det laveste CO2-aftryk er det derfor nødvendigt med produktionsskov. Dermed vil vi kunne sikre lagring af store mængder CO2, siger Ditlev Berner, og fortsætter:

- Derfor er det vigtigt at være klar over, at når vi eksempelvis tager hensyn til truede dyrearter, der er på den danske Rødliste, så har det en konsekvens for indsatsen mod klimaproblemet. Vi skal være bevidste om, at et ensidigt fokus på naturbeskyttelse vil koste på klimaregnskabet.

- Vi skal være bevidste om, at et ensidigt fokus på naturbeskyttelse vil koste på klimaregnskabet

Ditlev Berner, skovejer, Holstenshuus Gods

- Udfordringen er at skabe den rette balance mellem hensynet til biodiversiteten i skovene og hensynet til klimaet, tilføjer han.

Dansk produktion

Ditlev Berner fortæller, at danskerne hvert år bruger 3-4 gange så meget træ, som de danske skovejere fælder. Resten importeres. Dermed er der basis for at producere og bruge langt mere dansk træ for at nå den nu tidligere VLAK-regerings mål om klimaneutralitet i Danmark senest i 2050, hvis klimaregnskabet skal gå op, mener godsejeren.

De danske skove

  • Den seneste skovstatistik, som er målinger for perioden 2005-2009, viser at det samlede skovareal i Danmark er 579.700 hektar, hvilket svarer til 13,5 procent af landets areal
  • Løvtræarealet stiger relativt mere end nåletræsarealet. Af det samlede skovareal er 40,4 procent rene nåleskove, 39,5 procent er rene løvskove, mens 12,5 procent er blandede løv- og nåleskove
  • Danmarks mål er at øge skovarealet, så skovlandskaber dækker 20-25 procent af Danmarks areal i løbet af en trægeneration (80-100 år)
  • Der har endnu ikke været gennemført målinger nok til at give sikre estimater for de danske træers tilvækst, hugst og mængde af dødt ved

Kilde: Naturstyrelsen

Skoven på Holstenshuus

  • 600 hektar
  • PEFC- og FSC-certificeret
  • To ansatte plus i perioder en elev og ekstern medhjælp
  • Den årlige tilvækst i skoven er cirka 6.000 kubikmeter, og hugsten er 4.500-5.000 kubikmeter årligt

Produkter:

  • Tømmer til husbyggeri og møbler
  • Pyntegrønt (årlig produktion: 200 ton af sorterne nobilis og kryptomeria) og juletræer (årlig produktion: 10.000 stk.)
  • Brænde og træflis (inden for arterne bøg, ask, ahorn og eg – færdiglavet eller selvskover- og sankebrænde)
  • Pæle og rafter (douglas, cypres, m.v.)
  • Specialleverancer (borde, bænke, møllevinger, m.v.)
  • Bøgeolden
  • Holstenshuus laver årligt en plan for næste års skovdrift, og hvert femte år en stor, langsigtet plan

Holstenshuus Gods

  • Ligger ved Diernæs øst for Faaborg
  • Ejer siden 2000: Ditlev Berner, 49 år, cand. merc. jur., 10. generation på godset. Har døtrene Emilie på 20 år, Minna på 18 og Augusta på 14 sammen med hustruen Eva Berner, der er HR- og kommunikationsdirektør i Orifarm
  • Godset har fem forretningsområder: Jordbrug (herunder skovbrug), Udlejningsvirksomhed (erhvervslejemål plus 17 boliglejemål), Formuepleje, Miljøbidrag og Friluftsliv (jagt, ridning, parkbesøg, m.v.)
  • Holstenshuus’ landbrug består af cirka 300 hektar, hvoraf de 270 hektar er bortforpagtet og drives konventionelt, mens resten er udlagt som natur- og græsningsområder

Sociale grise vokser hurtigere

Forskning viser, at genetisk selektion for sociale egenskaber øger tilvæksten hos krydsninger. Samtidig viser foreløbige resultater, at grise i grupper med høje sociale avlsværdier har færre ørebid og er roligere.

Arealet under vådfoderkrybben er ikke fast gulvareal

Miljøstyrelsen har i en række helpdisk-svar beskrevet, at arealet under vådkrybben ikke kan medregnes som andel af det faste gulv. Ifølge Seges Svineproduktion har husdyrbrug, som hidtil har medregnet arealet under krybbe som fast gulvareal, mulighed for enten en retlig eller fysisk lovliggørelse.

Fleksibiliteten er det vigtigste

Egentlig er Väderstad Tempo-præcisionssåmaskinen grundlæggende udviklet til i højt tempo at tilså klodens enorme majsarealer. På fynske Hofmansgave anvendes maskinen især fordi den er så fleksibelt og med samme præcision sår både roer, spinat, raps og majs, siger driftsleder Dennis Hansen.

Måske den perfekte såmaskine til maskinstationen og driftsfællesskaber

De kommende Espro-såmaskiner fra Kuhn vil ifølge importøren, MI, få mange nye features, som kun vil gøre maskinen endnu mere velegnet og fleksibel til maskinstationer, driftsfællesskaber og hos landbrug med maskinsamarbejder.

Vårbyghøst i juli

På Østfyn blev høsten af vårbyg indledt i denne uge. Blandt andet på Langløkkegård i Kullerup.

Køberne kommer tilbage i afgrødemarkedet

Der har ikke været den store efterspørgsel efter afgrøder hen over sommermånederne. Det er der til gengæld nu, hvor salgs- og høstpresset så småt ebber ud. Det er blandt andet Kina, der udnytter de forholdsvis lave priser for afgrøder og kollapset i dollarkursen til at booke store tonnager fra især USA.

Styr på efterafgrøderne

Nu, hvor høsten er i fuld gang, gælder det om også at få styr på efterafgrøderne.
Side 1 af 1887 (37730 artikler)Prev1234567188518861887Next