L&F ønsker ny model til ansøgning af målrettede efterafgrøder

Først-til-mølle-princippet bør sløjfes, når der i fremtiden skal søges om målrettede efterafgrøder og andre virkemidler, mener Landbrug & Fødevarer. Princippet tvinger konsulenter til at forskelsbehandle deres landmandskunder, og der opstår usund konkurrence, lyder begrundelsen.

Måden, man søger om målrettede efterafgrøder på, bør laves om.
Selvom det i nogle af de såkaldte ID15-oplande, altså de 15 kvadratkilometer områder, som hele Danmark er delt op, i år har knebet med at få tilsagn til alle de efterafgrøder, som der er behov, så er mange landmænd i andre områder gået forgæves.
Det er de, fordi ansøgningen er foregået efter først-til-mølle-princippet, og det betyder, at for flere områders vedkommende har de planteavlskonsulenter, der er kommet først via Landbrugsstyrelsens Tast Selv-service, for meget få af deres kunder kunne »støvsuge« alle de efterafgrøder, der var tilgængelige i området, hvilket har gjort, at andre ikke har haft muligheden for at få tilsagn om at så målrettede efterafgrøder.

Har sendt brev

I et brev fra L&F, der er underskrevet af direktør Morten Høyer, til Landbrugsstyrelsen beder man nu om, at der kommer en ny ansøgningsmodel, hvor man går bort fra først-til-mølle-princippet, og i stedet finder en anden model. Næste år er første år, den målrettede regulering kommer i brug, og de målrettede efterafgrøder er her et vigtigt virkemiddel til at nedbringe udledningen af kvælstof.
- I 2017 og 2018 har vi oplevet, at først-til-mølle-princippet skaber en meget dårlig ramme for ansøgningsrunden for landmænd og konsulenter. I områder, hvor de bedriftsmæssige forhold muliggør etablering af relativt mange efterafgrøder, har vi de sidste to år oplevet, at der opstår en usund konkurrence, hvor konsulenter tvinges ud i at forskelsbehandle deres landmandskunder, hvilket skaber frustration og stor utilfredshed blandt landmænd omkring den frivillige ordning, lyder det i brevet.
I brevet fremgår det, at Landbrugsstyrelsen overfor Landbrug & Fødevarer har tilkendegivet, at man ikke har tænkt sig at gå bort fra først-til-mølle-princippet i 2019. Ifølge Landbrug & Fødevarers vurdering så er en ændret model dog nødvendig for at sikre positiv opbakning til den frivillige ordning.

Se på brødhvedeordning

Fra viceformand i Landbrug & Fødevarer, Lars Hvidtfeldt, lyder det til Effektivt Landbrug, at hvis det ikke kan blive allerede fra 2019, så er det hans håb, at man så snart som muligt kan få en ny model.
- Jeg har respekt for, at man skal have it-systemer, der kan håndtere en ny model. Men kan vi som minimum få sat gang i en proces, så vi kan få en anden model, så kan vi også godt leve et år mere med den gamle model, siger han.
Ifølge Lars Hvidtfeldt kunne man søge om inspiration i den måde, som ordningen om brødhvede er skruet sammen. Altså at man i efteråret, mens man samtidig laver sine markplaner, søger om målrettede efterafgrøder. Når det er gjort op, hvor mange der har søgt i et område, så bliver efterafgrøderne efterfølgende tildelt i området til dem, der har søgt. Så kan det eksempelvis være, at alle får 80 procent af det, de har søgt om.
- Så bliver alle behandlet lige, og alle ved hvor mange arealer, som de har fået, og kan så sætte det ind i deres EU-ansøgninger. Det ville give meget mere ro på planlægningen, siger Lars Hvidtfeldt.
 

Læs også