Akut mangel på landejendomme i Nordsjælland

Midt i et svært marked er der så meget efterspørgsel, at Agrovi Mæglerne står og mangler ejendomme, de kan sælge.

Anette Vandal Hansen. Rikke Dam.

På mæglerkontoret i Hillerød er næsten alle salgsopstillingerne fyldt med et »solgt-mærke«. Det vidner om, at ejendommen for nyligt har været til salg, men nu er solgt, uden at en ny ejendom er nået at komme på plads.

I skrivende stund har Agrovi Mæglerne i Hillerød kun én ejendom til salg på internettet mod almindeligvis 20. Sådan har udviklingen været i efterhånden et godt stykke tid, og for Agrovi Mæglerne er det ved at blive hverdag, at udbuddet er snævret ind.

- Det skyldes ikke, at interessen er dalet, men tværtimod, at der er så meget fut under salget, at man ikke kan følge med, fortæller Anette Vandal Hansen fra kontoret i Hillerød. Hun står til daglig for salget af landbrugsejendomme i Nordsjælland.

- Vi er selvfølgelig glade for interessen, og at det går godt med at sælge ejendomme. Samtidig vil også gerne fortælle, at det er et godt tidspunkt at sælge på, fordi man kan få en god pris efter en målrettet indsats, uden der går for lang tid. Og der gælder også de lidt skævere ejendomme, siger hun.

Flere og flere vil flytte på landet

Efter hårde år med corona-nedlukninger gik det i 2022 virkeligt godt for mæglerne, sidste år var man dog udfordret af blandt andet stigende renter og nye ejendomsvurderinger, men i år har optimismen igen slået igennem på markedet.

- Vi er gode til at komme hele vejen rundt og sætte sælgerne ind i processen fra start, så de ved, hvad de kan forvente. Mange ved godt, at vi kun sælger landbrugsejendomme, og så skal de kun have kontakt til én person, der er med hele vejen fra start, til salget er gennemført, fortæller Anette Vandal Hansen.

Den anden halvdel af duoen, Rikke Dam, huserer sydligere på landkortet– nærmere bestemt fra kontorerne i Ringsted, Nr. Alslev og Holbæk. Herfra går salget også strygende.

- Vi mærker stadig en tendens til, at flere og flere vil flytte på landet og drømmer om at komme væk fra København. Og det skubber virkelig til efterspørgslen, siger Rikke Dam.

Flere kollegaer fremhæver de to mægleres store viden om salg af landbrugsejendomme som den største åbenlyse årsag til succesen, men også det store netværk, konkurrencemæssige priser og realistisk prissætning er blandt gengangerne.

- Nogle steder er der måske tre forskellige, der står for vurdering, fremvisning og salg. I og med, at vi kun er to, følger vi salget tæt på og tager dem med ind under huden. Og jeg fornemmer, at de personlige relationer og en god stemning er vigtig for mange, lyder det fra Rikke Dam.

Læs også