Hvad sker der, hvis udvikleren af mit solcelleprojekt erklæres konkurs?
Der kan gå lang tid, fra et solcelleprojekt aftales med et projektselskab til den endelige tilslutning til elnettet. I mellemtiden kan der opstå udfordringer for projektselskabet, som i yderste konsekvens kan føre til rekonstruktion eller ligefrem konkurs. Hvad betyder det for dig som jordejer?
Foto: Westersoe
Af juridisk seniorkonsulent Claus Munk, Patriotisk Selskab
I de senere år har mange udlejet landbrugsjord til solcelleprojekter. I de fleste projekter er det et selskab, der står bag udviklingen, planlægningen, lokalplanansøgningen, finansieringen og opførelsen af solcelleanlægget på udlejers jord.
Perioden fra igangsætningen af projektet over ”første spadestik” til selve tilslutningen til elnettet er ofte lang og trang, og mange ting kan gå galt undervejs. Mange af de ting, der kan gå galt, kan føre til økonomiske problemer for projektselskabet og i yderste konsekvens til undersøgelse af rekonstruktionsmuligheden eller ligefrem en konkurs.
Spørgsmålet er nu, hvad det betyder for jordejeren.
Hvis rekonstruktionen lykkes, hvilket blandt andet kan ske ved kapitaltilførsel udefra, lever projektselskabet videre og kan dermed forhåbentlig gennemføre og afslutte projektet. Lykkes rekonstruktionen ikke, vil dette ofte føre til en egentlig konkurs. Nogle gange er rekonstruktion udelukket på forhånd, og så kan en konkurs også blive konsekvensen.
Hvornår kan man tale om mislighold af kontrakten?
Som udgangspunkt er indtræden af en konkurs hos projektselskabet udtryk for misligholdelse af den indgåede lejekontrakt, hvilket berettiger jordejeren til at ophæve kontrakten. Derimod vil et rekonstruktionsforsøg i sig selv næppe være udtryk for misligholdelse.
Ophæves kontrakten, ophører den øjeblikkeligt, og jordejeren kan kræve erstatning for det økonomiske tab, der følger af misligholdelsen. Som regel vil erstatningsmuligheden ikke være noget værd, for projektselskabet vil næppe kunne betale. Erstatningskravet vil efter konkursordenen kun blive dækket som et såkaldt simpelt krav, uden sikkerhed, på sidstepladsen i konkursordenen.
Imidlertid indeholder de fleste lejekontrakter fra projektselskaber vilkår og klausuler, der kan forhindre, at det går så galt, som netop beskrevet. Således vil både jordejerens realkreditselskab og den, der har finansieret projektselskabets indkøb og opførelsen af solcelleanlægget, have mulighed for at indtræde i jordlejekontrakten som ny lejer i stedet for projektselskabet. Sker det, vil kontrakten fortsætte som oprindeligt aftalt, nu blot med en anden lejer. Også i den situation vil enden forhåbentlig blive en afslutning af projektet. Den sikkerhed, som projektselskabet ofte stiller for udgifterne til fjernelse af anlægget ved kontraktudløb, vil som udgangspunkt ikke dække tabet ved en konkurs.
