bannerPos

Produktiviteten skal øges for at skaffe mere biomasse

Danmark importerer en stadigt stigende mængde af blandt andet skovflis og træpiller. Hvis vores eget biomassepotentiale skal stige, uden at påvirke arealanvendelsen, må produktiviteten i landbruget og/eller udnyttelsen af rest- og biprodukter stige, lyder det fra Energistyrelsen.

Jacob Lund-Larsen

Chefredaktør
22-04-2019 12:00
Hvis biomassepotentialet skal stige, uden at påvirke arealanvendelsen, må produktiviteten i landbruget stige. Det samme gælder for energiudnyttelsen af rest- og biprodukter hos energiproducenterne.

Mere energi fra biomasse i fremtidens Danmark stiller krav om, at produktiviteten i landbruget øges. For det er herfra, at betydelige dele af biomassen, som omsættes til energi, kommer fra.

Det vurderer Energistyrelsen, som dog også påpeger, at udnyttelsen af rest- og biprodukter hos energiproducenterne både kan og skal stige.

- Hvis biomassepotentialet skal stige, uden at påvirke arealanvendelsen, må produktiviteten i landbruget og/eller udnyttelsen af rest- og biprodukter stige, lyder det således fra styrelsen.

Energistyrelsen arbejder med forskellige scenarier, hvor man fremskriver forskellige udviklinger i brugen af biomasse, hvorfor biomassepotentialet i 2050 varierer mellem cirka 200 og 700 petajoule (PJ).

 

Importerer mere biomasse

Styrelsen pointerer, at biomasse er en internationalt handlet ressource. Og Danmark importerer en stadigt stigende mængde af blandt andet skovflis og træpiller.

- Der er store usikkerheder forbundet med vurderingen af det samlede globale biomassepotentiale. Usikkerheden skyldes en række væsentlige faktorer så som klimaforandringernes betydning for den fremtidige arealanvendelse.

Men at der er behov for mere energi, viser historien. I slutningen af 1800-tallet var verdens samlede energiforbrug i runde tal 50 såkaldte exajoule (EJ) om året. I dag ligger forbruget på omkring 550 EJ årligt.

 

Energiforbruget pr. menneske stiger

Det skyldes ikke mindst en befolkningstilvækst fra 1,6 milliarder mennesker i slutningen af 1800-tallet til 7,5 milliarder nu. Samtidig er det årlige energiforbrug pr. person anslået til at være vokset fra cirka 30 gigajoule til næsten 80 gigajoule.

I slutningen af 1800-tallet blev cirka halvdelen af energiforbruget dækket af biomasse, primært træ, mens den anden halvdel kom fra kul. I dag er olie, kul og naturgas tilsammen altdominerende. Vind, sol og kernekraft udgør kun en mindre del.

Men der er, vurderer Energistyrelsen, også muligheder for at øge udnyttelsen af biomasse. Det tekniske potentiale for bioenergi vurderes til 500 EJ årligt, hvoraf det økonomiske potentiale ligger i intervallet 100-300 EJ.

Verdens forbrug af fossile brændsler er cirka 550 EJ om året i dag. Visse scenarier siger 900 EJ årligt i 2050 på grund af Jordens befolkningstilvækst.

 

Klimapanel har set på biomasse

FN’s klimapanel har foretaget en fremskrivning af det globale biomassepotentiale frem mod 2050 med udgangspunkt i fire scenarier.

Oftest anvendes betegnelsen det tekniske potentiale, som udgør den del af det teoretiske potentiale, der er teknisk muligt at indsamle og anvende.

Det økonomiske potentiale anvendes om betegnelsen af den del af det tekniske potentiale, der kan betale sig at udnytte. Dette potentiale er stærkt påvirket af faktorer så som alternativ anvendelse af biomasse, markedspriser og politiske incitamenter.

Hvis der samtidig tages hensyn til miljømæssige og sociale værdier, er der tale om et bæredygtigt potentiale. Herunder inddrages blandt andet faktorer så som beskyttelse af biodiversitet, reduceret klimapåvirkning og sociale rettigheder. 

 

Kritisk over for bioenergi

Hos den danske miljøorganisation Noah mener man imidlertid slet ikke, at bioenergi er en bæredygtig energi

- Både FN og EU klassificerer bioenergi som CO2-neutral, og derved undgår energiselskaberne at betale CO2-afgift, når de brænder biomasse af i stedet for fossile brændstoffer. Men i virkeligheden er bioenergi til stor skade for klimaet, lyder det fra organisationen.

Ifølge Noah kræver bioenergi kolossale landarealer og truer derfor menneskers levegrundlag, smålandbrug og naturarealer – områder, der huser verdens truede arter og modvirker klimaforandringer. Den »grønne omstilling« bygger altså på stigende forbrug af bioenergi, der hverken kan kaldes CO2-neutral, vedvarende eller bæredygtig, lyder kritikken.

- Man kan håbe på, at der efterhånden er flere politikere og embedsmænd, som indser, at bioenergi er en farlig udviklingsvej for både klima og natur.

- Hvis man fortsætter med at anse afbrænding af bioenergi som en vedvarende energiform, er der risiko for, at bioenergi bliver en alvorlig hæmsko for omstillingen til et klimavenligt og bæredygtigt energisystem, skriver Jacob Sørensen fra Noah i et indlæg i dagbladet Information.

Støtte til energiafgrøder er skåret

Biogasproducenter kan øge gasproduktionen ved at bruge energiafgrøder. Ifølge Energistyrelsen er majs, roer, korn, græs, kløvergræs og jordskokker velegnede energiafgrøder til biogas. Men hvis gassen skal være støtteberettiget, skal man imidlertid holde brugen af disse energiafgrøder indenfor visse grænser.

For at overholde grænserne må man højst bruge 25 procent energiafgrøder i sit biogasanlæg, og fra og med sidste år er reglerne således, at man højst må bruge 12 procent energiafgrøder målt som tilført mængde i tons.

- Du skal begrænse brugen af afgrøderne, når du bruger kerner eller helsæd, og rod fra roer og jordskokker. Kløvergræs fra økologiske arealer er undtaget reguleringen. Det samme er græs og kløvergræs fra arealer, der ikke har været pløjet op i fem år, oplyser Energistyrelsen. 

Biogas, der anvendes direkte til transport, kan kun få støtte til dette formål, hvis der ikke er anvendt fødevarer i produktionen. Du må således ikke anvende majs, korn, roer og jordskokker i produktionen, hvis biogas skal være berettiget til transport-støtte, lyder det fra styrelsen. 

 

 

Danske landmænd har i 25 år hjulpet kolleger i Sydøstasien

Danske landmænd på studietur til Cambodia og Vietnam blev i 1994 starten på en langsigtet hjælp til kollegerne i de krigshærgede lande.

Stadig stort behov for vanding

Behovet for vanding er stadig stort i store dele af Danmark, hvor tørkeindekset målt mandag lå mellem syv og ti.

Nordjyske landmænd har vist de vil naturen og miljøet

Ansøgningsrunden for minivådområder 2019 er nu overstået, og her har landmændene i det nordjyske igen vist, at de tager de miljøudfordringer, landbruget står overfor, seriøst.

Driftsleder: Fungerer soen – så fungerer resten

Udfordringerne med tomme søer og gaspustere var store for et år siden på Ødum Engholm ved Hadsten. Et forsøg i besætningen med tang fra de norske fjorde har imidlertid vist sig som problemløser.

Kun de ti procent bedste slagtesvineproducenter lavede overskud i 2018

Kun de cirka ti procent bedste slagtesvineproducenter formåede at lave overskud i deres driftsgren i 2018, viser nye Business Check-tal.

Valggyser i vente for tidligere landboformand

Venstre står til at få tre-fire mandater i Europa-Parlamentet. Den tidligere mangeårige KHL-formand, Asger Christensen, der er EU-kandidat for Venstre, er formentlig lige på vippen til at blive valgt ind.
Side 1 af 1543 (30858 artikler)Prev1234567154115421543Next