Trods nye toner fra EU-formand: Nu bliver vilkårene for svine- og kyllingeproducenter strammet

Trods nye toner fra EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen er nye krav til svine- og kyllingeproducenter netop trådt i kraft.

Fremover kan ændrede miljøvilkår få betydning for store industrialiserede svine- og kyllingebedrifter. Arkivfoto: Erik Hansen Selv om det er muligt, at polske Janusz Wojciechowski mister sin plads som landbrugskommissær, vil han efter alt at dømme få indflydelse på fremtidig landbrugspolitik i EU. Foto: Fred Marvaux/EU

Søndag trådte nye EU-regler i kraft, som vil få betydning for mange danske husdyrproducenter.

Ifølge Europa-Kommissionen er de nye regler rettet mod »de mest forurenende svine- og fjerkræproducenter«, der er ansvarlige for cirka 30 procent af de samlede ammoniakudledninger i EU. Det skriver mediet Euractiv.com.

Regelændringerne betyder blandt andet, at landbrug med over 350 husdyrenheder eller 700 årssøer samt fjerkræfarme med over 40.000 kyllinger eller 21.400 æglæggende høns om året skal reguleres på samme måde i EU-systemet som industri.

Risikerer store bøder

Reglerne kan i yderste fald betyde, at bedrifter, der ikke lever op til reglerne for udledninger, kan få bøder på op til tre procent af deres årlige indtægter, og at personer, hvis helbred lider under »ulovlig forurening« kan søge erstatning.

Oprindeligt var det meningen, at reglerne også skulle gælde for kvægproducenter, men Kommissionens forslag på det område blev afvist efter en række uformelle møder med Ministerrådet og EU-Parlamentet.

Direktivet kommer heller ikke til at gælde økologiske landbrug eller ekstensive landbrug, hvor dyrene går under åben himmel det meste af året.

To år til konkrete regler

I løbet af de næste to år vil Kommissionen udvikle mere specifikke regler på området. Direktivet, der har fået navnet IED 2.0, træder i kraft for de største bedrifter fra 2030, og for mindre bedrifter fra 2032.

Reglerne bliver implementeret i samarbejde med nationale regeringer, grønne NGO’er samt landbrugsorganisationer.

Det var i foråret, at direktivet blev forhandlet på plads. Dengang var der stor frustration, både blandt landbrugsorganisationer, men også blandt højrepolitikere, der havde svært ved at se fornuften i, at landbrug skulle reguleres på linje med stålværker og batterifabrikker.

Ny kurs med forandret EU-system?

Siden forhandlingerne blev afsluttet, har der som bekendt været afholdt valg til EU-parlamentet, og noget kunne tyde på, at den relative højredrejning, der skete ved valget, har haft betydning for det program, som den genvalgte kommissionsformand, tyske Ursula von der Leyen, fremlagde og siden blev genvalgt på.

Parlamentsvalget den 9. juni betød blandt andet, at den grønne gruppe i parlamentet gik tilbage med 18 mandater, mens den yderste højrefløj i flere store lande som Tyskland og Frankrig oplevede fremgang.

Samtidig er det ingen hemmelighed, at den sikkerhedspolitiske situation i Europa er fundamentalt ændret på grund af krigen i Ukraine.

- Stemningen er anderledes denne gang, hvor konkurrencedygtighed og sikkerhed er altoverskyggende

Andreas Hastrup Clemmensen - til Altinget

Stemningen er ændret

Ifølge Andreas Hastrup Clemmensen, der er chefkonsulent for klima, energi og miljø i Dansk Erhverv, bærer von der Leyens principprogram for de næste fem år præg af den forandrede situation.

- Stemningen er anderledes denne gang, hvor konkurrencedygtighed og sikkerhed er altoverskyggende. Man kan se det som en form for opvågning fra det grønne drømmeland, hun lagde ud med. Det er en meget barskere omgang, siger han til Altinget.

Vil af med bureaukrati

Som en del af planerne vil EU-Kommissionen i løbet af de nærmeste måneder fremlægge en vision for landbrug og fødevarer. I den vil kommisionen komme med et bud på, hvordan man sikrer fødevareerhvervets konkurrenceevne og bæredygtighed på længere sigt.

- Vi skal gøre landbrug i stand til at dyrke deres jord uden overdrevent bureaukrati, støtte familielandbrug og belønne landbrugere, der arbejder med naturen, bevarer vores biodiversitet og naturlige økosystemer og bidrager til at dekarbonisere vores økonomi på vej mod nettonul senest i 2050, sagde von der Leyen ifølge Altinget.dk, da programmet blev præsenteret.

Trods tyskerens udmeldinger er der stadig kamp om fremtidens EU-politik, også i forhold til landbrug. Selvom der er kommet flere højreorienterede EU-parlamentarikere, har den store koalition bestående af socialdemokrater, den liberalkonservative EPP-gruppe samt centrum-højregruppen Renew bevaret deres flertal i parlamentet.

Kamp fra fløjene

I løbet af de næste måneder skal der udpeges en ny kommission, men nogle af de ting, der blev sat på plads i foråret, glæder flere grønne NGO’er.

- Von der Leyen holder fast i Green Deal og blandt andet den kæmpe sejr, det var at få vedtaget en naturgenopretningsforordning. Derfor er jeg også glad for, at hun har fokus på bedre implementering i den kommende periode, siger miljøfaglig chef hos WWF Verdensnaturfonden, Jacob Fjalland, til Altinget.

Den nye sammensætning betyder samtidig også, at der bliver udpeget en maritim EU-kommissær, mens det er sandsynligt, at den hidtidige landbrugskommissær, polske Janusz Wojciechowski, bliver skiftet ud, efter et regeringsskifte i Polen.

Stor udskiftning

Men selv om der traditionelt bliver skiftet meget ud i kommissionsholdet (efter de to seneste EU-valg er over 70 procent af kommissærerne blevet skiftet ud, red.), vil den nuværende kommission have betydelig indflydelse på den førte EU-politik.

Og forud for de næste måneders arbejde i EU-Kommissionen holdt Wojciechowski en tale, hvor han sagde vægt på fire principper: sikkerhed, stabilitet, bæredygtighed og solidaritet.

- Vi er nødt til at sikre, at der er sikkerhed for tilgængelighed af mad, og at det er til at betale, sagde polakken ifølge Irish Farmers Journal, mens han i et interview med Euractiv.com slog fast, at ideen om at skære i EU-støtte til lande, der ikke lever op til forskellige politiske forudsætninger, »vil være helt uacceptabel«.

Lande som Ungarn og Polen er og har tidligere været på kollisionskurs med EU-systemet, herunder omkring respekt for retsstaten.

Han tilføjede også, at det var væsentligt at sikre en sund økonomi for landbrug i alle 27 EU-lande. Hans synspunkter har dog i flere ombæringer været i opposition til resten af Kommissionen.

Læs også