Landmænd i EU kan i fremtiden se frem til at skulle producere fødevarer, der er bedre for klimaet, er sunde, er stabile i forhold til fødevareforsyning og som sikrer landmænd en fair indkomst.

Det er i hvert fald hovedpunkterne i den såkaldte farm-to-fork-strategi, også kendt som jord-til-bord-strategien, som EU-Parlamentet tirsdag vedtog med et stort flertal. I parlamentet stemte 452 medlemmer for, 170 imod, mens 76 afstod fra at stemme.

Strategien er blevet behandlet i EU’s landbrugsudvalg, og her har MEP Asger Christensen (V) været blandt skribenterne på den rapport, der kommer ud af det. Han er godt tilfreds med resultatet.

- Det er en kæmpe sejr, at et bredt flertal af mine kolleger har stemt for Fra Jord til Bord-strategien. Vi sender et stærkt signal om, at landbruget skal udvikles, så vi kan bevare produktionen i EU. Vi må ikke skubbe produktionen ud, hvor klimabelastningen er meget større, forklarer Asger Christensen.

- Samarbejdet omkring forhandlingsbordet har været rigtig godt. Nu lægger vi spor ud for de næste mange års fødevareproduktion fra jord til bord, og for mig er det afgørende, at strategien bliver både bæredygtig og konkurrencedygtig, siger han videre.

Skal fremme bæredygtighed

Jord til Bord-strategien skal gøde jorden for fremtidig lovgivning på fødevareområdet. Strategien fremsætter initiativer, som har til formål at fremme en bæredygtig produktion såvel som bæredygtigt forbrug af fødevarer i EU.

- Fra Jord til Bord-strategien understreger endnu en gang landbrugets vigtige rolle i den grønne omstilling. Det er vores kerneopgave at sikre gode og sunde fødevarer, og det skal være let for forbrugerne at gennemskue madvarerne i køledisken, fastslår Asger Christensen.

L&F: Blandede bolcher

Ifølge klimadirektør hos Landbrug & Fødevarer, Niels Peter Nørring, er der tale om en pose blandede bolcher i den meget lange rapport, der består af 48 kompromis-pakker. Nogle er velsmagende, andre helt uspiselige.

Et af de gode bolcher er, at man fra parlamentet siger, at landmænd skal anerkendes, og at der skal gives et skulderklap til de lande, der allerede har gjort meget, siger Niels Peter Nørring til Effektivt Landbrug.

- Og der skriver EU-parlamentet direkte, at man anerkender, at man skal tage hensyn til de store fremskridt i visse medlemslande, altså blandt andet Danmark, siger han.

Han hæfter sig også ved, at parlamentet også lægger op til, at der skal laves konsekvensberegninger, der både vurderer bæredygtigheden med hensyn til miljøet og for landmandens økonomi. Det kan for eksempel være i forhold til bindende mål for reducering af brug af antibiotika og pesticider.

- Her går Parlamentet ind og følger det, vi har arbejdet for, at man laver konsekvensvurderinger. Man kan ikke komme med dokumenter om bindende målsætninger, uden at det bliver ledsaget af konsekvensvurderinger, siger han.

Men ikke alt er lige spiseligt ifølge L&F-talsmanden.

- Der er også uspiselige bolcher, blandt andet at man laver en fuldstændig urimelig sammenkædning mellem en koncentreret husdyrproduktion og sygdomme, siger Niels Peter Nørring og fortsætter:

- Her siger man simpelthen, at der skal arbejdes for mindre koncentrerede husdyrproduktioner for at sikre, at der ikke kommer sygdomme, der kan ramme mennesker. Den sammenkædning, mener vi, er helt grundløs, siger han.

- Er gået forrest i Danmark

Strategien sætter også ambitiøse mål for reduktion af antibiotika, gødning og pesticider. Den indeholder et konkret mål på 50 procent reduktion af antibiotika inden 2030. For Asger Christensen er det vigtigt, at der tages højde for, at lande som Danmark allerede har reduceret forbruget betragteligt:

- Det er positivt, at vi sætter ambitiøse reduktionsmål. Danske landmænd er gået forrest og har allerede opnået markante reduktioner på de her områder. Det er væsentligt, at vi tager højde for first movers som Danmark, så danske landmænd ikke straffes, forklarer EU-parlamentarikeren og fortsætter:

- Teknologi og digitalisering kan være med til at fremme præcisionslandbrug. Det betyder, at vi kan målrette brugen af for eksempel pesticider, så vi kun bruger det, som er strengt nødvendigt for at sikre sunde afgrøder, siger Asger Christensen.

Han fremhæver samtidig også behovet for at sikre, at de varer, der bliver importeret ind i EU, også lever op til unionens krav på områder som klima, dyrevelfærd- og sundhed samt i forhold til fødevaresikkerhed.

- Vi er enige om, at de fødevarer, vi importerer, skal leve op til samme standarder som dem, vi selv producerer i EU. Det nytter ikke, at vi sætter ambitiøse mål i EU, mens vi importerer varer fra tredjelande, som på ingen måde producerer sikre, bæredygtige og klimavenlige fødevarer, lyder det fra Asger Christensen.

EU-Kommissionen skal nu udmønte strategien i en række konkrete lovforslag i de kommende år.