Dansk Fåreavl oplever lige nu en stor interesse for får. Og det er i høj grad den yngre generation, som har fået øjnene op for fårene.
Interesseorganisationen Dansk Fåreavl oplever lige nu en stigende interesse for at have får.
- Vi oplever en stigning i antal får, og jeg vil tro, der er kommet omkring 1.000 flere moderdyr i Danmark det seneste år, siger Bente Østergaard, som er formand for Dansk Fåreavl.
Hun fortæller, at hvor det for fem år siden primært var den ældre generation, der havde får – og at fåreudstillingen på de lokale dyrskuer, flere steder, næsten var ikke eksisterende – så er billedet i den grad vendt.
Flere og flere yngre mennesker vil have får, og flere af landets dyrskuer har oplevet en større fåreudstilling i år end se seneste år. Senest havde dyrskuet i Hjørring fordoblet antal tilmeldte får, mens Landsskuet i Herning sidste år bød velkommen til 115 får og 19 geder, og i år 146 får og 31 geder.
- Det er dejligt. Det er simpelthen så skønt, siger en smilende formand.
Stigende interesse for får
Og det er især de unge, der viser interesse for får.
- Det er det, jeg selv oplever, men det er også det, jeg hører fra mine kollegaer, at det primært er yngre mennesker, som kommer til, siger Bente Østergaard.
Det har i høj grad været tydeligt for formanden på de lokale dyrskuer, hvor flere unge mennesker trækker i ringen, og helt nye udstillere kommer til. Men der er også kommet en større interesse fra de besøgende på dyrskuer.
- De spørger ofte til de forskellige racer, siger Bente Østergaard og forklarer, at medlemmerne af Dansk Fåreavl er lokalforeningerne og raceforeningerne, som meget gerne fortæller om de forskellige racer.
Nemt dyr for nybegyndere
At interessen for får er stigende, kan der være flere grunde til, vurderer formanden.
- Det er et nemt dyr at gå til for både nybegyndere, men også for børn og unge mennesker. Hvor man ved for eksempel heste skal være lidt mere påpasselig og have en vis alder og erfaring, før man kan håndtere dem. Det samme med de store kødkvægsdyr, og så er fårene måske mere tilgængelige for flere, siger Bente Østergaard.
Hun oplever også i nogle egne af landet et større fokus på klima og bæredygtighed og en større bevidsthed om, at hvis endelig man skal spise kød, så skal det være af en vis kvalitet. Nogle køber kødet fra en lokal fåreavler, mens andre vælger at have fårene selv.
- Det kan være et ungt par, som har købt en bette ejendom, og så skal de have et par får, forklarer formanden.
- Og så er der et nyere segment – solcelleparker, hvor man bruger får til at afgræsse under solcellerne, forklarer Bente Østergaard.
Selv »nystartet« fåreavler
Formanden selv er en af flere, som er begyndt at have får. Hun har nemlig hele sit liv haft heste, men da hesteantallet skulle reduceres, manglede hun noget til at holde græsset i ave.
- Og samtidig har vi altid rigtig godt kunne lide lammekød, siger Bente Østergaard, som i 2020 købte fem dyr. I dag har hun 22 texel-moderdyr, alle tre varianter, og planlægger at komme op på 30 moderdyr på ejendommen udenfor Brønderslev i Vendsyssel.
For hende har fårene, foruden en formandspost i Dansk Fåreavl, givet langt mere, end hun havde turdet håbe på.
- Det er virkelig terapeutisk at have får. Ved hestene skal man være lidt mere oppe på mærkerne, også selvom man kender hestene. De bliver let forskrækkede og reagerer på det mindste, for eksempel hvis det blæser. Fårene er bare rolige, siger Bente Østergaard, som også er blevet lokket med på dyrskuer, som hun er faldet pladask for.
- Det er simpelthen bare så hyggeligt, siger hun.
På Dansk Fåreavls hjemmeside kan man læse meget mere om de forskellige lokalforeninger og raceforeninger, som man kan henvende sig til, hvis man også er en af dem, der har lyst til at starte op med får.
Dansk Fåreavl
Dansk Fåreavl har gennemgået en omstrukturering og er i dag en interesseorganisation, der tager sig af det overordnede arbejde indenfor får samt det politiske arbejde. Medlemmerne er de lokale foreninger og de enkelte raceforeninger, som tilsammen har omkring 1.200 medlemmerne.
Dansk lammekød i køledisken kræver et enormt arbejde
Selvom man tager de skarpe briller på, kan det være svært at få øje på dansk lammekød i de danske supermarkeder.
- Det er næsten umuligt, fortæller Bente Østergaard, som er formand for Dansk Fåreavl, og det ærgrer hende.
Hun ville ønske, at lammekøllerne lå side om side i køledisken med dannebrog på toppen, men det er ikke lige til.
Udfordringen er ifølge hende at få kødet frem til supermarkederne kontinuerligt.
- Hvis vi skal have noget i gang med de store supermarkedskæder, for eksempel Menu, som gør en masse for lokale fødevarer i visse områder, så skal vi have et produkt, som vi kan tilbyde hele året, for at de er interesseret i det, siger Bente Østergaard og forklarer, at det ikke er noget, de danske fåreavlere kan omstille sig til hen over natten.
- Det kræver flere år, før vi får fårebranchen omstillet til det, for så skal man kunne levere lam hele året. En vis mængde hver uge, for ellers kan supermarkederne jo ikke markedsføre det, forklarer Bente Østergaard.
Hun er ikke i tvivl om, at det kan lade sig gøre, men slår også fast, at det vil kræve et enormt stykke arbejde. Ikke alene for at koordinere »projektet«, men også ude blandt avlerne.
- Hvis vi virkelig vil, så kan det godt lade sig gøre, men det vil simpelthen kræve rigtig, rigtig meget, fortæller hun.
Under Dansk Fåreavl er der et afsætningsudvalg, som fortsat arbejder med emnet.
- Det er bestemt ikke noget, vi har lagt død, for det irriterer os jo, når vi kommer ind i et supermarked og ser, der ligger sådan en indtørret irsk lammekølle i et hjørne, siger Bente Østergaard, som en dag håber at se det danske lammekød i butikkerne.
- Vi oplever en stigning i antal får, og jeg vil tro, der er kommet omkring 1.000 flere moderdyr i Danmark det seneste år.
Bente Østergaard, formand for Dansk Fåreavl