Analytiker: Guld kan være en fornuftig investering

Det kan være fornuftigt at have guld med i investeringsporteføljen, vurderer en analytiker.

Siden 1971 har investering i guld ifølge analytiker i AgroMarkets, Kenneth Kjeldgaard, givet over 8 procent pr. år i gennemsnit efter valutaomregning til danske kroner.

- Det må siges at være et meget fornuftigt afkast på et aktiv, som ikke udbetaler dividende, skaber produktionsmæssig merværdi og er i risikozonen for illikviditet, siger Kenneth Kjeldgaard, der mener, at det er fornuftigt at tage guld med i en investeringsportefølje med aktier og obligationer.

Kenneth Kjeldgaard peger på, at guld har bevaret sin købekraft siden 1971. Hvis man i 1971 havde valget mellem at købe en ounce guld til 35 US-dollar eller beholde pengene, viser figur 1, hvad beløbet ville have udviklet sig til i 2020.

Dermed har guld ifølge analytikeren historisk set været et »særdeles godt« investeringsaktiv.

Sammenligning

Kenneth Kjeldgaard fortæller, at siden 1971 har guld målt på pris- og kursudvikling givet et højere afkast end S&P 500-indekset eksklusiv udbyttebetalinger. Medregnes reinvestering af udbyttebetalinger ændrer billedet sig jævnfør figur 2.

Med reinvesteret udbytte har S&P 500-indekset givet et højere gennemsnitligt årligt udbytte på 10,65 procent, hvilket er 2,5 procentpoint højere end guld på 8,19 procent, tilføjer analytikeren, der også er specialkonsulent hos Fondsmæglerselskabet Seges Finans & Formue.

Historisk har guld været set som et sikkert investeringsaktiv ved økonomisk og politisk uro. Mange har imidlertid også set guld som et overflødigt aktiv i en langsigtet investeringsportefølje, da guld ikke udbetaler dividende.

Guld udmærker sig dog ifølge Kenneth Kjeldgaard ved at have en relativt lav sammenhæng med andre aktivklasser, og det har givet et stabilt afkast såvel i høj- som lavrentemiljøer.

Markedsvilkår

Nogle professorer, blandt andre Jeremy Siegel, har analyseret sig frem til, at guld ikke synes at have været en ret god investering. Men det er en stor misforståelse, mener Kenneth Kjeldgaard.

- Siegels beregning er sket over en periode, hvor guld ikke har været handlet på markedsvilkår. Det har dermed ikke haft mulighed for at udnytte sit fulde potentiale, siger han.

Frem til 1971 blev guldet centralt prisfastsat. Derefter blev guldprisen underlagt markedsvilkår, hvilket siden resulterede i højere priser.

mip

Læs også