Forbruget af fjerkrækød i Sverige er steget markant i de seneste årtier. Selvom importen også vokser, overhaler den nationale produktion, hvilket øger Sveriges selvforsyningsgrad. Svensk fjerkræ dækker nu 73,1 procent af landets efterspørgsel, ifølge årets Food Bird Report fra Svensk Fågel.
Forbruget af fjerkrækød i Sverige har set en massiv stigning de seneste årtier. I 1990 spiste den gennemsnitlige svensker blot 5,9 kilo fjerkrækød om året, men i 2023 var dette tal steget til 23,5 kilo – en stigning på næsten 300 procent, skriver Jordbruksaktuellt.
Ifølge årets Food Bird Report fra Svensk Fågel er markedsbalancen for svensk fjerkræproduktion de sidste ti år øget med 27,6 procent, hvilket betyder, at produktionen er steget mere end importen, som voksede med 26,3 procent i samme periode.
Trods denne stigning udgør forbruget af fjerkrækød kun 25 procent af det samlede kødforbrug i Sverige. Den svenske produktion af fjerkræ dækker nu 73,1 procent af landets behov, hvilket er en stigning på 11,4 procent siden 2013. Svensk Fågel bemærker, at det samlede forbrug pr. indbygger er vokset med 8,8 procent i løbet af de sidste ti år.
Frossen brystfilet
Salget af kylling fra Svensk Fågels medlemmer steg med 4,2 procent i 2023, mens importen fra andre EU-lande, primært Danmark, Tyskland, Holland og Polen, steg med 4,35 procent.
Den største del af importen består af frossen brystfilet, skriver Svensk Fågel, hvilket har reduceret den svenske andel af kyllingekød på markedet til 71,2 procent.
På europæisk niveau er Polen den største kyllingeproducent, med 1,5 milliarder kyllinger opdrættet i 2023. Importen til EU, inklusive fra lande som Ukraine, Brasilien og Thailand, er også steget, hvilket påvirker den svenske forsyningskæde.