Fjerkræ må komme ud i det fri igen

Risikoen for fugleinfluenza er nu så lav, at Fødevarestyrelsen ophæver krav om at gæs, høns, ænder og kalkuner skal være lukket inde eller under tag.

Fødevarestyrelsen har fjernet kravet til professionelle fjerkræavlere om, at deres fugle skal være enten lukket inde eller under tag eller fuglenet. Også de mange hobbyhønseavlere kan nu igen lukke deres høns ud i haven.

Samtidig er det også tilladt at tage til fjerkræudstillinger med høns og andet fjerkræ.

Dermed slutter godt seks lange måneder, hvor dansk fjerkræ fra økologiske besætninger og frilandsbesætninger har været spærret inde for at undgå, at dyrene bliver smittet med den smitsomme fugleinfluenza af typen H5N1.

Fødevarestyrelsen ophæver reglerne om indelukning, overdækning og forbud mod udstillinger, fordi Dansk Veterinær Konsortium har vurderet, at risikoen for fugleinfluenzasmitte fra bl.a. vilde fugle til fjerkræ i fangenskab nu igen er lav.

11 besætninger ramt

Der har således ikke været smitte i fjerkræbesætninger siden 29. marts, og forekomsten af døde vilde fugle med fugleinfluenza er lav, både i Danmark og resten af i Europa.
 
Fødevarestyrelsen hævede tilbage i november sidste år trusselsniveauet for fugleinfluenza fra lav til høj og indførte krav om, at fjerkræavlerne skulle holde deres dyr inde eller under tag. Trods krav om blandt andet indelukning bredte fugleinfluenzaen sig til i alt 11 besætninger, der alle blev aflivet.

Uanset, at høns og andet fjerkræ nu igen må komme ud, må fjerkræ fortsat ikke fodres i det fri, fordi vilde fugle tiltrækkes af foderpladserne og stadig kan bære smitten med sig. Fødevarestyrelsen anbefaler endvidere fortsat, at alle, der har med fjerkræ at gøre, forsøger at undgå at bringe smitte med ind til deres dyr ved blandt andet at skifte fodtøj, inden de går ind til dyrene.

Fødevarestyrelsen overvåger stadig situationen nøje, og er klar til at hæve trusselsniveauet om nødvendigt, oplyser man.

Om fugleinfluenza

​​​Alle fuglearter kan rammes af fugleinfluenza, men der er st​​​ore variationer i de forskellige fuglearters følsomhed med hensyn til at udvikle egentlige symptomer på sygdommen. Kalkuner og høns er de mest følsomme, mens vandfugle generelt er langt mere modstandsdygtige.

Fugleinfluenza forårsages af vira af familien​​​ Orthomyxoviridae, slægten influenzavirus A. Influenza A-virus inddeles i undertyper på baggrund af deres H- og N-antigener.
​​
For øjeblikket kendes der 16 H-undertyper (H1–H16) og 9 N-undertyper (N1–N9). Et influenza A-virus har 1 H-antigen og 1 N-antigen; alle kombinationer er tilsyneladende mulige. De mest sygdomsfremkaldende er fundet i undertyperne H5 og H7. Influenza A-virus er også fundet hos mennesker, heste, svin og enkelte andre pattedyr.

Influenza A-virus inddeles i to grupper på grundlag af der​​es evne til at forårsage sygdom hos modtagelige fugle:

  • Højpatogen aviær influenza (HPAI), som forårsager en særdeles alvorlig sygdom, der er kendetegnet ved en generaliseret infektion af det inficerede fjerkræ og kan medføre en meget høj flokdødelighed. Indtil videre er det kun virus af undertyperne H5 og H7, der er påvist som årsag til HPAI.
  • Lavpatogen aviær influenza (LPAI), som forårsager en mild sygdom hos fjerkræ, primært i luftvejene, medmindre der indtræder en forværring som følge af andre samtidige infektioner eller faktorer. LPAI H5 og H7 har evnen til at kunne ændre sig til den højpatogene type.

Læs også