Halkær Kro skaber liv i lokalsamfundet

Halkær Kro bliver snart udvidet til et madkulturhus – et tiltag, der ifølge foreningen bag vil skabe endnu mere liv og vækst i området.

Peter Søndergaard, koordinator, Halkær Kro og Kulturhus, kunne ved Økologisektionens årsmøde fortælle om, hvordan den selvejende kro og kulturhus bruger økologi som løftestang for liv og vækst.
Sådan kommer det fremtidige Halkær Kro Mad og Kulturhus til at se ud. Visualisering: Arkitekterne Kjaer & Richter Halkær Kro og Kulturhus blev stiftet for 29 år siden. Her vises vej til landsbyfælleden i Halkær, som består af otte hektar, hvor der er køkkenhave på de to hektar. Halkær er et lille samfund ude på landet, hvor Halkær Kro og Kulturhus er et samlingspunkt for de lokale og andre med interesse for blandt andet økologi og musik.

- Hvis vi ikke havde kroen, var vi bare et bump på vejen med en masse huse til salg, sådan sagde Peter Søndergaard, koordinator, Halkær Kro og Kulturhus, ved Økologisektionens årsmøde, der forleden blev afholdt på Nordjyllands Landbrugsskole.

Her var Peter Søndergaard inviteret til at holde indlæg om, hvordan den selvejende kro og kulturhus bruger økologi som løftestang for liv og vækst.

- Vi er rigtig mange, som er i gang på kroen og prøver at holde den i gang. Kroen har været båret af frivillige kræfter, siden vi startede i 1992, fortalte Peter Søndergaard og fortsatte:

- Vi plejer at sige, at det er en »gør-det-selv kro«, er man derude som gæst, så ved man godt, at man bliver sat i gang med et eller andet.

Han har selv været en del af kroen siden starten for 29 år siden, hvor han flyttede til Halkær, der ligger ved Nibe i det Nordjyske og blev ansat af Halkær Kros bestyrelse, som er frivillig og ulønnet.

Lidt stedkendt var Peter Søndergaard allerede, idet han voksede op på en konventionel kvæggård godt 10 kilometer derfra.

Formålet har aldrig ændret sig

I de 29 år Halkær Kro har eksisteret, er der sket meget, men én ting har ikke ændret sig.

- Formålet ude i Halkær har været det samme i alle årene. Vi skulle lave kulturhus, økologisk spisehus og forsamlingshus. Kort sagt mad, musik og mennesker, fortalte Peter Søndergaard.

Om stedet skulle drives konventionelt eller økologisk har aldrig været til diskussion.

- Det med økologien snakkede vi ikke ret meget om – det var bare en selvfølge. Det var ikke noget, vi drøftede. Vi har selvfølgelig diskuteret kvalitet hen ad vejen, men ikke om det skulle være økologi, lød det fra koordinatoren.

Selvom det for de frivillige kunne se indlysende ud, hvad de foretog sig, og hvilke tanker der lå bag, er det ikke altid blevet oplevet sådan udefra.

- Der er nogle gange nogle kokke, der er kommet ind og har rystet lidt på hovedet og spurgt, hvad vi havde gang i, fortalte Peter Søndergaard med et smil.

Han konstaterede, at de kunne have sparet nogle penge, men for dem har det som sagt aldrig været et spørgsmål, om det skulle være økologi eller ej.

Drevet af frivillige kræfter

Halkær er et lille lokalsamfund med godt 50 indbyggere og 29 huse.

- Men vi har så i løbet af et almindeligt år – og ikke et coronaår – små 10.000 gæster på kroen, fortalte Peter Søndergaard.

Kroen afholder både økologiske høstmarkeder og koncerter. Derudover bliver der afholdt folkekøkken, hvor det er frivillige, som laver mad.

- Nogle siger, at det er udkant, og her hvor kragerne vender, men man kan også sige, at det er råvarernes, madens og økologiens forkant i stedet for, påpegede Peter Søndergaard.

Musikken fylder meget på Halkær Kro, og der er således faste arrangementer hver 14. dag. Sådan har det været lige siden starten.

- Man kan spørge sig selv, hvorfor er vi her stadig efter snart 30 år, og hvorfor er der mange frivillige, der gider bruge deres energi på Halkær Kro? Sagde Peter Søndergaard og gav selv svaret:

- Vi er kommet frem til, for det er noget, jeg også har drøftet med bestyrelsen, at det handler om at have nogle værdier og nogle visioner, som gør, at man føler, at man er en del af noget større. Og at der sker et eller andet.

- Det er sjovere at komme med toget, der kører et sted hen, end et der bare bliver holdende på perronen, og det er nok lidt sådan, vi har kigget på det, konstaterede Peter Søndergaard videre.

Nybyggeri med 2030-løsninger

Apropos toget er Halkær er en gammel stationsby, hvor det handlede om at få varer frem mellem land og by. Og Halkær Kro har netop en fortid som brugs og foderstof.

I de gamle vedtægter for brugsforeningen fandt Peter Søndergaard for nogle år siden, at der stod, at foreningen var til for at skaffe sine medlemmer gode og uforfalskede fødevarer.

- Det synes vi egentlig passer fint i det, vi har gang i med økologien, konstaterede han.

Og han kunne samtidig fortælle, at der også har været landevejskro på stedet fra cirka 1970 til 1990 – det var inden, der blev økologi.

Nu er der igen udsigt til, at der sker nyt på Halkær Kro, for Peter Søndergaard kunne fortælle om store planer for fremtiden.

- Næste år vil vi bygge om for cirka 20 millioner – fordi vi gerne vil sætte fokus på mad og ordentlige råvarer, og det er selvfølgelig økologisk, lød det fra Peter Søndergaard.

Og netop råvarerne er noget, som ligger Halkær Kro meget på sinde og har gjort det længe. Og det er også noget, som bliver bemærket, selvom Halkær ligger langt fra Østerbro, som Peter Søndergaard nævnte.

- Vi fik det økologiske spisemærke i guld som de første i Danmark. Det er vi stadig stolte af, sagde Peter Søndergaard og fortsatte:

- Nu bygger vi ovenpå, og det forsøger vi at gøre hele tiden. Det skal vi også som økologer – vi skal hele tiden udvikle os.

Halkær Kro er som sagt båret af frivillige kræfter, og derfor er det ikke bare lige sådan at rejse midlerne til nybyggeri. Derfor har blandt andre Lokale og Anlægsfonden hjulpet med at finde penge til projektet.

- De har brugt et begreb om, at de ikke vil se 2020-løsninger, de vil se 2030- løsninger på den måde, vi bygger. Og det har egentlig fået os til at tænke på i alt, hvad vi foretager os, at vi skal kigge fremad, sagde Peter Søndergaard.

Landsbyfælled giver noget mere at snakke om

Og netop det med at kigge fremad er noget, som gruppen bag Halkær Kro har taget bogstaveligt.

- Det er ikke kun bønderne, der har behov for et generationsskifte. Det kunne vi også begynde at se, at vi havde på Halkær Kro. Hvem skal løfte det her fremadrettet – hvad er det, der skal gøre det attraktivt, fortalte Peter Søndergaard om nogle af de tanker, der er blevet tænkt de senere år.

Ud af de mange idéer, der har været oppe at vende, var noget af det, som ret hurtigt blev effektueret, en landsbyfælled til landsbyen.

Landsbyfælleden i Halkær består af otte hektar, hvoraf de fem hektar er plantet til med skov for at beskytte drikkevandet.

- Vi havde to hektar tilbage, som blev lavet til et aktivitetsområde – i virkelighedens verden er det en stor køkkenhave til landsbyen og til kroen. Den er delt i to, for Halkær Kros køkkenhave skal selvfølgelig være økologisk godkendt, mens landsbyhaven ikke skal leve op til helt de samme regler, fortalte Peter Søndergaard.

Med landsbyfælleden, der kører på femte sæson, er der kommet mange nye »beboere« til Halkær.

- Der er godt nok kommet liv i jorden, kunne Peter Søndergaard konstatere og tilføjede:

- Efter at der havde været dyrket majs i 15 år, var der intet liv i jorden, men allerede første sæson var det anderledes. Både over og under jorden var der liv. Det er en ren fornøjelse at være vidende til.

Det har ifølge Peter Søndergaard også givet noget mere at snakke om i byen, hvor der før kun var kroen og det fælles vandværk at samles om.

- Nu skal vi snakke om, hvorfor kartoflerne lige pludselig er røde, eller hvorfor der er kommet senegræs, eller om der skal slås græs mellem de 140 frugttræer, så det ser ordentlig ud, eller hvorfor vi netop ikke skal slå græsset, sagde Peter Søndergaard og fastslog:

- Det er en anden side af økologien, men jeg synes, at det rykker, og det har det gjort ude hos os.

Madhåndværket er blevet glemt

- Udover det med landsbyfælleden kom vi til at snakke om, at vi skulle have et madhus, fordi vi skulle bygge ovenpå det med maden og madhåndværket, fortalte Peter Søndergaard.

Det, der slog hovedet på sømmet, var fælleden. Her kunne Peter Søndergaard fortælle om en oplevelse, hvor en flok ernæringsassistentelever på sidste skoleophold, skulle ned og lave mad i køkkenet.

- Jeg spurgte dem, om de ikke lige kunne gå op og grave nogle kartofler op. Det var der kun fire ud af de 14 elever, som havde prøvet før, og de tre af dem var fra Østeuropa, sagde han og tilføjede:

- Det var lidt en øjenåbner for os, og vi blev enige om, at vi var nødt til at gøre noget omkring det med mad og madhåndværk.

Det gav en anledning til en tur til Bornholm, hvor der er et madkulturhus. Godt inspireret herfra kunne arbejdsgruppen igen tage hjem til Halkær i det nordjyske.

- Det var for alvor det, der satte gang i vores ideer om et økologisk madhus, erindrede Peter Søndergaard og tilføjede:

- Vi vil have fokus på det, vi hele tiden har haft, men nu skal der også fokus på mad og madhåndværk. For bare to generationer tilbage kunne man et madhåndværk. Hvis ikke man kan et håndværk, bliver det også svært at udvikle. Og det er noget af det, vi gerne vil sætte fokus på.

Der er ifølge Peter Søndergaard netop tradition for at udvikle og skabe nye arbejdspladser på Halkær Kro, og det vil madkulturhuset være med til at holde liv i.

- Det, vi vil med madkulturhuset, er at afholde kurser. Det skal være et sted, hvor både amatører og professionelle kan mødes omkring maden og musikken, kunne koordinatoren fortælle og slog samtidig fast, at der er brug for innovationsmiljøer og noget at samles om.

- Der, hvor der sker noget, er det sjovt at være med, konstaterede han.

Læs også