Vandforsyningsplan giver ekstra omkostninger
En ny Vandforsyningsplan i Norddjurs Kommune er sendt i høring. Hans Gæmelke påpegede forleden en problemstilling, da han som formand for Djursland Landboforening aflagde sin beretning. Nemlig at landbruget, der skal over på almen vandforsyning med deres bolig, også skal tilkoble staldanlægget.
Det var en stille og rolig - ja nærmest hyggelig stemning, der florerede til generalforsamling hos Djursland Landboforening. Medlemmerne fik i rekordfart overstået ni valghandlinger, mens der var en summen af liv og smil ved tomandsbordene.
- Det er meget tydeligt for mig, at folk bare har haft brug for at komme ud og netværke, sagde formanden, Hans Gæmelke, som blev genvalgt senere på aftenen. Det samme skete på de øvrige otte valg og bestyrelsen og de mange udvalg er dermed fuldstændig de samme, som inden generalforsamlingen.
Trods hygge-stemning og ikke en eneste håndsoprækning under debatten, var det på ingen måde en tilbagelænet formand som aflagde sin beretning.
Vandforsyningsplan i Norddjurs
Hans Gæmelke og Djursland Landboforening har nemlig brugt en del tid på at gennemse indholdet af en ny Vandforsyningsplan i Norddjurs Kommune.
- Her har kommunen på trods af gode argumenter for det modsatte, valgt ikke at udvise den mulige erhvervsvenlighed. Problemstillingen er, at landbruget, der skal over på almen vandforsyning med deres bolig, også bliver tvunget til at tilkoble staldanlægget, lød det fra formanden.
Kigger man på Norddjurs Kommunes Erhvervsstrategi 2020-2021 er fødevareområdet samlet set det største erhverv i kommunen. Kommunen har også udpeget fødevareområdet til at være et ud af fire erhvervsmæssige styrkeområder, hvor fremtidens erhvervsmuligheder ligger.
- Det undrer mig derfor meget, at det politiske flertal i Norddjurs Kommune vælger at sende en vandforsyningsplan i høring, hvor man påtvinger landbruget ekstra omkostninger i form af tvungen tilslutning af hele ejendomme til almen vandforsyning, sagde Hans Gæmelke, som håber på, som han sagde, at fornuften trods alt sejrer.
Sagen skal behandles politisk hen over efteråret.
Kvælstofreduktion til kystvande
Kvælstof havde også fået en plads i beretningen, med udgangspunkt i den rapport Aarhus Universitet kom med i december, som fremskrev behovet for kvælstofreduktion til kystvande.
- Det var ikke rar læsning. Der blev fremsat et reduktionsbehov på yderligere 15.000 tons kvælstof, hvor den udskudte indsats fra indeværende planperiode var på 6.200 tons, sagde formanden og slog fast, at han oplever, at både Aarhus Universitet og politikerne fortsat har et ensidigt fokus på kvælstof, som den mest betydende faktor.
I forhandlingerne er der forslag om, at der skal reduceres i alt 6.500 tons kvælstof gennem målrettet regulering, hvilket svarer til 300.000 hektar ekstra efterafgrøder, i forhold til kravene i år. Herudover kommer 3.900 tons gennem kollektive virkemidler, som minivådområder og udtagning af lavbundsjorde. Endeligt har man valgt at udskyde 4.600 tons, som skal genbesøges i 2025.
- I maj måned kom forskerne så med en opdateret beregning, der viser et reduktionsbehov på 13.100 tons i stedet for de 15.000 tons. Det betyder nok bare at man udskyder en mindre andel til genbesøg i 2025, mente Hans Gæmelke.
- Lad mig bare med det samme slå fast, at det bliver meget, meget dyrt for ikke at sige umuligt at håndtere 300.000 hektar ekstra efterafgrøder, lød det kontant fra talerstolen, med beskeden om, at foreningen arbejder på at en del af reduktionskravet fra efterafgrøder skal flyttes til kollektive virkemidler.
Ingen planer om fusion
Ingen generalforsamling ved Djursland Landboforening uden et spørgsmål til foreningens fremtid.
- Har man gjort sig nogle overvejelser omkring, hvad der vil ske, hvis nogle af de store forsvinder. Hvor mange kan vi tåle forsvinder, inden vores forening bliver for lille eller vi skal gøre noget andet? Blev der spurgt fra salen.
- Din pointe med, hvornår er vi for lille, har vi jo før haft. Jeg føler et fantastisk godt engagement fra de medlemmer vi har og de er glade for foreningen og de medarbejder vi har ansat. Når jeg er rundt i landet og høre hvordan det fungerer der, så fejler vores viden inden for de sager vi rådgiver om, overhoved ingenting, tværtimod. Så så lang tid at det kører godt og der er et sammenspil der, så skal der i min termologi ikke røres ved noget, sagde foreningens formand Hans Gæmelke.
Djursland Landboforening har 510 aktive medlemmer, hvoraf omkring 50 er fuldtidsbeskæftiget indenfor landbrug.
Udpluk fra formandens beretning
- Skal vi søge et lyspunkt i minksagen, er det måske nok, at regeringen har fået øjnene op for den økonomiske betydning, som nedlæggelsen af et erhverv har. Men det er sørgeligt, at det var den sag, der skulle til, for at få regeringen til at se en sådan realkonsekvens af deres beslutning.
- Jeg synes ikke, det er rimeligt, at der investeres milliardbeløb i den grønne omstilling i andre sektorer som for eksempel energi og transport, mens landbruget selv kommer til at finansiere en stor del af den grønne omstilling.
- Det er min holdning, at det vil være positivt med et biogasanlæg på Djursland, som blandt andet giver mulighed for omfordeling af næringsstoffer blandt os landmænd. Derudover så bidrager det til at erstatte brugen af naturgas på vores gasnet.
