Er andelsselskabet til for landmanden?

Forleden var det nordjyske familielandbrug, NF Plus samlet til foreningens generalforsamling på Kimbrerkroen i Aars.

Generalforsamlingen trak omkring 60 gæster til. De kunne blandt andet høre formand Kurt Jørgensen sætte spørgsmålstegn ved andelsselskabernes rolle i dansk landbrug.

- Er andelsselskabet til for landmændene eller er landmændene til for andelsselskabet? Mange producenter føler sig reduceret til at være råvareproducent til laveste mulige pris, konstaterede formanden, der især ser de mindre landbrug blive taget som gidsler.

- Andelsselskaberne lefler for de største producenter med gunstige afregningsmodeller, som er medvirkende til en i forvejen heftig strukturudvikling. Når der så kun er nogle meget store og stærkt businessprægede producenter tilbage kan man meget vel forestille sig et forslag om salg af vores andelsselskaber til en kapitalfond. Det ulmer i andelsselskabernes bagland, lød det fra formanden, der fastslog at man i NF Plus også på andre områder arbejder hårdt for, at dansk landbrug ikke kun bliver drevet på de stores præmisser – blandt andet i forhold til at forhøje hektarstøtten på de første hektar og få gjort op med støtteordninger, der er umulige at få del i som mindre landbrug, fordi projekterne bliver for små.

Quickfix tager livet af landbruget

Mens andelsselskaberne og støtteordningerne i formandens optik ikke gør det lettere at drive et mindre landbrug, ser Kurt Jørgensen også med bekymring på forhandlingerne af en ny dansk landbrugspakke og ny EU-reform.

- Der er enormt stor forskel på, hvordan forskellige politiske grupperinger ser løsningsforslag. De mest yderligtgående peger på høj CO2-afgift. Der er peget på afgifter på 1.500 kroner pr. ko og op til mange tusinde kroner pr. hektar af de mest belastende lavbundsjorde. Det er da et quickfix, der virker. Det tager simpelthen livet af mange landbrug i en fart med store økonomiske tab og tab af arbejdspladser, lød det fra formanden, der pegede på den nyligt offentliggjorte rapport fra World Ressources Institute (WRI) som et klart argument for at udvikle dansk landbrug frem for at afvikle.

- Rapporten påpeger, at det vil være fuldstændig uansvarligt at reducere dansk effektiv og klimavenlig produktion i en verden med kraftig stigende fødevarebehov. I 2050 forventes verdensbefolkningen at stige fra nu 8 milliarder mennesker til 10 milliarder. WRI foreslår derfor, at Danmark hæver produktionen med op til 45 procent, uden at det påvirker den globale udledning.

Natur i regneark

Senere på aftenen fik formanden for Familielandbruget, Lone Andersen, sat gang i debatten med to ord, der kan få de fleste landmænd op i det røde felt: »naturnationalparker« og »rewilding«.

Sagen om misrøgtede dyr i nationalparken i Mols Bjerge og generel forargelse over, at staten kan få lov til at holde dyr under forhold, der ville give en landmand forbud mod dyrehold i flere år, kan give anledning til adskillige diskussioner. For NF Plus-medlemmerne er rewilding-fænomenet dog kommet endnu tættere på i form af beslutningen om at bruge 2.700 hektar af statens arealer ved Tranum i Jammerbugt Kommune til naturnationalpark.

- Måden det sker på er endnu et eksempel på den DJØFificering, vi ser en tendens til flere steder. Der sidder nogle folk med nogle flotte regneark og bestemmer, hvordan naturen skal være, i stedet for at spørge de, der lever i det og arbejder med naturen til dagligt, sagde Kurt Jørgensen, der dog glæder sig over, at foreningens lokaludvalg i området har taget kampen op og kastet sig ind i diskussionerne om de mange udfordringer en hegnet naturnationalpark giver. Lige fra børnehavernes muligheder for at benytte områderne til spørgsmål om jagtret og dyrevelfærd.

Kurt Jørgensen blev genvalgt til formand uden modkandidater.