Selskabsformen er kommet for at blive

Karsten Beltoft, vicedirektør i Forenet Kredit, der har fået udarbejdet en ny rapport, Fremtidens ejerformer i dansk landbrug – udfordringer og løsninger, ser frem til at bruge den som udgangspunkt for debat og dialog om, hvordan dansk landbrug hen ad vejen skal få løst nogle af de udfordringer, som erhvervet står overfor.

- Bindingen på den eksisterende ejerstruktur i landbruget bliver med tiden stille og roligt ophævet, og erhvervet vil ad åre komme til at ligne det øvrige erhvervsliv mere og mere. Vi vil se en større udstrækning af selskabsformen i landbruget i fremtiden, forudser Karsten Beltoft.

Rapporten oplyser med Seges som kilde, at seks procent af landbrugsbedrifterne i dag er i selskabseje. Der er tale om et gennemsnitstal, der dækker over store forskelle – for eksempel er 37 procent af de store slagtesvineejendomme selskabsejede.

Inspiration

Poul Erik Jørgensen, landbrugsdirektør i Nykredit, vurderer, at rapporten kan åbne nogle muligheder for dem, der i de senere år – måske med bekymring – har måttet se, at selvejet i nogle tilfælde kan være en forsimplet løsning i forhold til den struktur, der er i landbruget i dag.

- Landmændene vil gerne have selveje, og derfor er denne ejerform den væsentligste i dag, og det vil den være i mange år fremover. Men den suppleres i stigende grad af andre muligheder, som man kan se i rapporten, konstaterer Poul Erik Jørgensen.

Han finder det helt naturligt, at landmændene i mange år har søgt mod selveje, simpelt hen fordi det var et resultat af statens politik på området. Men nu, hvor kapitalkoncentrationen på bedrifterne er blevet større – og efter at politikerne på Christiansborg især i 2013 liberaliserede landbrugsloven – er det lige så naturligt at se på, om andre former end selveje kunne være relevant, vurderer han.

Karsten Beltoft tilføjer:

- Man vil kunne bruge rapporten til at blive afklaret med, at selveje ikke nødvendigvis altid er løsningen, men at der heldigvis er mange alternative muligheder.