Første høstdag på Canterbury Plains: - Vi ligger på 12,5 ton pr. hektar i vinterbyg.

Mens det her sidst i januar i Danmark er sne og minus 11 graders frost, er det første høstdag for den newzealandske planteavler, Stephen Wright, på hans 700 hektar store landbrug.

- Vi skal meget gerne have høstet disse 40 hektar vinterbyg, inden vi slutter i aften, da vejrudsigten siger regn fra i morgen og flere dage frem, siger han i mejetærskeren til Effektivt Landbrugs udsendte.

Lige nu kører det da også fint.

Men det er stadig de første omgange med den fabriksnye Case IH 9250-mejetærsker med 35 fods skærebord, og der har været en del indkøringsvanskeligheder.

- Jeg skifter mejetærsker hvert 4.-5. år, og vi har næsten altid behov for indstilling af de nye maskiner. Så det er ventet.

- Men jeg har måttet betale over fire millioner kroner for denne nye mejetærsker. Det er en fordobling i pris siden sidst, jeg skiftede mejetærsker. Maskiner er steget voldsomt i pris.

Verdens bedste jord

Vi er på Sydøen af New Zealand en times kørsel vest for Christchurch på Canterbury Plains, hvor noget af verdens bedste landbrugsjord ligger, så langt øjet rækker.

Og det kan ses på mejetærskerens udbyttemåler.

- Lige nu ligger vi på 12,5 ton pr. hektar i denne efterårssåede foderbyg. Og jeg forventer omkring 11 t/ha i gennemsnit, fortæller Stephen Wright.

Det er et normalt udbytte her i området, hvor gode udbytter kan ligge oppe på 17 ton pr. hektar, lyder det fra andre dyrkere i området.

Bygsorten er SY Transformer, der udmærker sig ved at kunne sås både efterår og forår, hvilket her på den sydlige halvkugle vil sige i henholdsvis maj (efterår) og oktober (forår).

- Vandprocenten har vi målt til 16 procent, og da afregningsbasis er 14 procent, skal vi have kornet ind på vores tørreri.

Underskud i korn

Stephen Wrights sædskifte indeholder afgrøder som rajgræsfrø, cikoriefrø, hybrid radisefrø, ærter, sennepsfrø plus hvede og byg.

- Sidste år havde vi også sukkerroefrø, som blev klart den bedste afgrøde økonomisk. I år topper nok radisefrø, der er en ret dyrkningssikker afgrøde.

Derimod ser han dyrkning af korn som tæt på en underskudsforretning.

- Den byg, vi høster nu, har både fået en gang vækstregulering, tre gange fungicid og 350 kg urea pr. hektar. Så med de nuværende afregningspriser skal vi op på høje udbytter for at få økonomi i kornet.

Trods sine højværdi-frøafgrøder finder han det svært økonomisk at være planteavler i New Zealand i øjeblikket.

- Værst er de skyhøje maskinomkostninger, som er eksploderet de seneste år.

- Næstværst er de mange vildsvin, der roder kornet op, smiler Stephen Wight og peger ned foran skærebordet, hvor korn og jord er væltet rundt.

Derimod er han tilfreds med den tilbagerulning af statslige reguleringer, som den nuværende regering har foretaget.

- Vores forrige regering fik sat gang i en række klima- og miljøregler, som ville have begrænset vores produktion voldsomt. Nu er disse regler væk igen, og vi er tilbage til udelukkende økonomisk optimering af vores dyrkningsmetoder.

Jordpriser presses op

Den 700 hektar store gård drives foruden af Stephen også af hans bror samt en fuldtidsansat.

- Her på Canterbury Plains opkøbes i øjeblikket mange planteavlsgårde af tilflyttende mælkeproducenter, som har gode tider økonomisk. Det presser jordpriserne op, fortæller Stephen Wright.

- Foreløbig er det OK for mig, der leverer min høst som frø og foder til disse nye mælkeproducenter. Stigende jordpriser giver mig også flere kreditmuligheder.

Men på sigt tænker han, at det begrænser hans muligheder for at ekspandere med mere jord, da priserne allerede nu ligger over danske jordpriser.