Placeret gylle kan erstatte startgødning

Jo højere udbytte i majsen, jo lavere klimaaftryk, konstaterer planteavlskonsulent Anders Spanggaard, der på Agri Nord Kongres gjorde tilhørerne klogere på, hvornår placeret gylle kan være et redskab til flere foderenheder.

- Dagens gode nyhed er, at det er højt udbytte, der rykker noget i forhold til klimaaftrykket, fastslog Anders Spanggaard.

»Majs – er det en sikker klimafaktor i fremtiden?«

Sådan lød overskriften på planteavlskonsulent Anders Spanggaards oplæg på Agri Nord Kongres.

- Det her klimaregnskab og Arlas mål om 30 procent mindre klimaaftryk på mælk i 2030 og om at være helt klimaneutral i 2050, det er lidt som diverse-posten i regnskabet; det afhænger af, hvad man tager med og kan tolkes på mange måder, konstaterede konsulenten, der hurtigt kom frem til en meget håndgribelig konklusion.

- Dagens gode nyhed er, at det er højt udbytte, der rykker noget i forhold til klimaaftrykket, fastslog han.

Og hvordan får man så et højt udbytte i majsen? Er placering af gylle en mulighed? Og hvordan skal man i såfald placere gyllen?

Alt det forsøgte Anders Spanggaard at svare på med udgangspunkt i Seges og Aarhus Universitets landsforsøg fra 2019.

 Alternativ til startgødning

Forsøgene viste blandt andet, at man med placeret gylle kan få 880 foderenheder mere ud af majsmarker, der ikke har fået startgødning. På marker med startgødning var forskellen på at udbringe med almindelig nedfælder og placeret gylle kun 130 foderenheder.

- Så konklusionen er, at det godt kan give merudbytte at placere gyllen og det godt kan erstatte startgødning. Men man skal huske at trække omkostninger til at placeret gyllen og såningen fra. Derfor synes jeg stadig, at det kan betale sig at bruge startgødning og almindelig nedfældning, hvor der er plads til det, men hvis der ikke er plads til startgødning, er placeret gylle en rigtig god mulighed, lød det fra Anders Spanggaard, der også havde gode råd til, hvordan gyllen skal placeres.

- Man har lavet forsøg, hvor gyllen er blevet placeret i baner på henholdsvis 8, 17 og 26 centimeters bredde. Her er det blevet slået fast, at jo bredere et bånd, man lægger gyllen i, jo bedre. For hvis den kun ligger i et rør på otte centimeter, vil rødder forsøge at gå udenom, fordi det er et surt område. Det kan de ikke i et bredt bånd. Samtidig skal man være opmærksom på, at gyllen ikke må komme tættere end fem centimeter fra frøet, da det så vil svide det, forklarede han.

Læs også