Manglende zink kan medføre vægttab

Mangler hesten zink i foderet, kan det resultere i blandt andet dårlig appetit, vægttab, dårlig hovkvalitet og nedsat vækst hos føl og ungheste. Da hesten ikke selv danner zink, skal det tilføres via foderet.

Alle heste skal have mineralet zink tilført gennem foderet. Det skriver Dangro Nordic og understreger, at det er vigtigt, da hesten ikke selv kan danne det, og det sikrer funktionen af mange af kroppens enzymer (enzymer er proteiner som udfører funktioner i kroppen – eksempelvis nedbrydning af sukker og fedt, red.).

Zink indgår desuden i funktionen af antioxidanter, immunforsvaret, proteinsyntesen (når en celle danner protein til at beskytte sig selv, red.) og cellekommunikation, ligesom det er vigtigt for, at føl kan udvikle stærke knogler samt understøttelse af hud, pels og hove.

Det er vigtigt, at tildelingen af zink i hestens fodring er afbalanceret med tildelingen af jern og kobber. For meget jern kan forringe tarmens evne til at optage zink og kobber. Dette betyder, at selvom din hest får tilstrækkelige mængder af zink og kobber i foderet, så kan den godt komme i mangel alligevel.

Dette skyldes, at jern, zink og kobber alle konkurrerer om de samme kanaler, hvorfra de kan optages igennem tarmvæggen. Har hesten for meget jern i kroppen, kan det også påvirke, hvordan zink kan udnyttes i kroppens væv.

Konkurrence med jern og kobber

Jern er det mineral, som kroppen indeholder mest af – herefter kommer zink, som findes i stort set alle kroppens celler og væv. 80-85 procent af zinkindholdet i kroppen findes i knogler og muskler. Da dansk grovfoder ofte indeholder rigelige mængder af jern, men begrænsede mængder af zink og kobber, vil det oftest være der, hesten kommer i mangel af.

Blodprøver viser kun lidt zink

Blodprøver giver desværre ikke et helt klart billede af hestens optagelse af zink, da blodet kun viser 0,1 procent af den samlede mængde zink, som hesten har i kroppen. Opdager man derfor via en blodprøve, at hesten er i zinkmangel, ligger manglen højst sandsynligt noget længere tilbage, og hesten har muligvis været i mangel en rum tid, inden det kan ses via blodet.

Mangler hesten zink i foderet, kan det resultere i dårlig appetit, vægttab, øget tørst og urinering, fedtdeponering, kedelig og afbleget pels, hårtab, dårlig hovkvalitet og nedsat vækst hos føl og ungheste.

Hesten kan derfor have et forøget behov for zink via foderet. Arbejder hesten moderat til hårdt, stiger behovet fra vedligehold væsentligt.

 

Kobber

Kobber og zink har som sagt en stor indvirkning på hinanden, når det kommer til optagelsen af mineralerne fra fordøjelseskanalen.

Kobber indgår i kroppens produktion af hæmoglobin i nervesystemet og har indvirkning på koordinationsevnen. Såvel som zink, har kobber også en stor indvirkning på kroppens enzymer.

Hesten mister lidt kobber via sin sved, hvilket gør, at hesten herfra kan tabe 80-100 mg kobber om dagen. Zink derimod kan der mistes meget af via sveden. Heste i hårdt arbejde mister 20-21 mg zink pr. liter sved. På en times hårdt arbejde, kan hesten svede 10-12 liter væske.

Forholdet mellem zink og kobber bør ligge på 3-5:1.

Organisk eller uorganisk zink?

Typisk uorganiske zinkformer inkluderer zinkoxid og zinksulfat. Disse optages ikke særligt effektivt af kroppen, og der skal derfor en højere dosering til, for at opnå den samme effekt som ved brug af organisk zink.

En typisk organisk form for zink er zink chelat. Fordelen ved brug af organisk zink er, at det kan blive absorberet i fordøjelseskanalen via de samme kanaler som aminosyrer. Det betyder, at de ikke skal konkurrere så meget med jern og kobber for at blive optaget.

Grovfoderanalysen

For bedst muligt at kunne vurdere hestens behov for zink i krybbefoderet, er det en god idé at få lavet en grovfoderanalyse – som også analyserer mineralindholdet.

Der kan være meget stor forskel på, hvor meget zink og kobber, hesten får fra sit grovfoder.

Vi ser i Danmark ofte ret lave værdier af zink og kobber i vores hø/wrap, mens jernindholdet ofte ligger i den høje ende. Det er dog ikke altid tilfældet, og man kan ikke vide det uden at have en analyse.

Kilde: Dangro Nordic

Læs også