HALM Jørn Thomsen og konen købte Ørnekildegaard i Fjenneslev nær Ringsted i 1998, men selv om der kun hørte 18 hektar jord til gården, har han fået sat gang i flere projekter. Det gælder blandt andet produktion af pejsebrænde – og så, som en af de få, presning og wrapning af hø i minibigballer. 

Det tager en times tid at tørre en bigballe, og modtageren er givet på forhånd. 

- Det, vi tørrer, kan kun gå til fjernvarmeværker. Nogle gange presser vi også noget, som vi kan eksportere til nogle hollændere. Og ellers hvis der er andre, der vil købe det til for eksempel heste. Men det, der har noget med tørring af halmtoppe at gøre, er udelukkende til fjernvarmeværker. For det kan ikke bruges til andet, forklarer Jørn Thomsen.

Savsmuld og wraphø

Den tørrede halm havner typisk hos Avedøreværket ved København. Men starten på halmeventyret havde basis et andet sted, oplyser ejeren.  

- Vi startede med at handle med pejsebrænde, og så afledt af det, var der nogle rideskoler, der gerne ville købe savsmuld hos os til brug i deres ridehaller. Siden var der nogle, der spurgte, om de ikke kunne få noget wraphø til deres heste, og så gjorde vi det, fortæller Jørn Thomsen.

Forretningen har blomstret siden, og der er kommet mere til, påpeger han. 

- Vi har forpagtet mere jord, og nu har vi pejsebrænde, der er den største del af forretningen, og som vi kører en del med. Man kan sige, at wraphøet og halmen står måske så for 25 procent hver.

Våd vinter

Et kig ud over det danske landskab i den her tid af året plejer at indikere, at høsten enten er kommet i gang eller snart skal i gang. Men når man ser på de store stakke af halm, der er placeret hos Ørnekildegaard, bliver man mindet om, hvor vådt vejret var i den seneste vinter.

- Den halm, vi typisk har tørret, er noget, der netop er blevet vådt, og som vi først har opdaget efter høsten, eller som andre har taget ind, og som vi så har taget ind. Man kan sige, at det, der betyder for os, det er, at når vi skal ud. Vi har jo ikke selv så meget at høste, udover græs, men har så tid til at presse halm. 

Og selv om høsten tager hovedfokus i landbruget i sommermånederne, er det ikke noget, man lader sig mærke med hos halmtørreriet.

- Dem vi presser halm hos, er blandt andet frøavlere, der gerne vil have det hurtigt væk. Og det vi så kan gøre, fordi vi har det anlæg, vi har, er, at køre nogle flere timer, både morgen og aften. Det er ikke altid sådan, at vi kører på den måde, at det så skal blive vådt, men vi har i hvert fald en langt større risiko på de tidspunkter, kan man sige.

Travlt år

Denne mandag er der ikke så meget gang i tørreriet. Men det var noget helt andet i februar i år, hvor Danmark som bekendt blev ramt af noget nær konstante regnskyl. 

- Vi har tørret ca. 2.000 baller i løbet af vinteren, men der er også kommet så meget regn, som det nærmest ikke er sket i 150 år. Og så har der været nogle markstakke, der stod udenfor, plus at vi havde rigtig meget halm i forvejen. Derfor var der meget, der blev vådt, som vi så løbende har fået ind fra andre landmænd. Så der var nok at se til, fortæller Jørn Thomsen.

Han hæfter sig dog ved, at man – trods de mange uger med regn – godt kunne følge med behovet. I fremtiden er der udsigt til flere våde vintre, og det får naturligvis også betydning for hans forretning. 

- Der er stadig mulighed for, at vi kan lave mere. Så jeg vil sige, at vi er klædt på til det hele. Men selvfølgelig vil man også sørge for at sikre sin halm bedre, hvis man har grund til at tro, at det bliver nogle våde vintre, siger han og fortsætter:

- Men vi laver kun markstakke, da vi synes, det er for dyrt at have stående inde i en hal. Og der er også meget transport i det. Så hvis vi kan presse noget halm og sætte det i en markstak, er det den billigste løsning for os. Derudover kan man sige, at vi har en form for forsikring i, at hvis det går lidt galt ude i de markstakke, så kan vi altid tørre det, slutter han.

Planter