Drage reklamerer for rapsolie

Emmelev producerer rapsolie, og rapsolie er bæredygtig energi.

Det får de nu at vide over hele verden ved hjælp en drage, som vil blive sendt i luften, når der er dragefestivaller rundt om i verden.

Ideen opstod i forbindelse med, at Morten Rasmussen, som er formand for Dansk Drage Klub, skulle deltage i en dragefestival i olielandet Qatar.

- Jeg burde jo sætte en Emmelev-drage op i lige netop Qatar og dermed minde alle om, at der i Danmark produceres fossilfri og bæredygtigt brændstof. Jeg besluttede derfor at foreslå et sponsorat, når jeg kom hjem, fortæller Morten Rasmussen, der har kendt Emmelev-medejer Morten Simonsen gennem mange år.

Som sagt så gjort, og nu skal dragen deltage på en række dragefestivaler flere steder i Danmark samt i Tyskland og i Holland.

Morten Rasmussen har også dragen med, når han netop i dag deltager i en dragefestival i dragernes hjemland Kina, hvor han og hans makker skal forsvare deres titel som verdensmester i kategorien Best performance.

I starten af september kan drages ses ved den store dragefestival på Rømø, hvor op imod 3.000 drageflyvere fra hele Europa forventes at deltage, og hvor der på en god dag kommer cirka 50.000 besøgende hen over festivalen.

Læs også