Ikke-uddannet landmand fik etableringsstøtte: - Nu kan 80-procent succes også få det til at hænge sammen
For 32-årige Rolf Nissen, der er sprunget ud i tilværelsen som landmand, betyder etableringsstøtten, at han sover mere roligt om natten. Indtil i fjord var det slet ikke en mulighed for ham at få etableringsstøtte.
- Støtten gør, at man ikke er helt afhængig af at skulle opnå et resultat på 100 procent, før det hele kan hænge sammen, siger Rolf Nissen. Foto: Velas
Når man som ung landmand vil etablere sig, kan især de første par år være hårde. Udgifterne står i kø, og der går ofte noget tid, før der begynder at komme penge den anden vej.
Derfor kan en økonomisk håndsrækning være en stor hjælp. Det kan 32-årige Rolf Nissen fra Kronjylland skrive under på, skriver Velas.
For et par år siden overtog han en planteavlsbedrift fra sin far, og i fjor søgte han så den såkaldte etableringsstøtte for unge landbrugere.
Puljen uddeles hvert år, og den skal give unge landbrugere bedre muligheder for at kunne etablere sig inden for erhvervet, derfor tikkede der i slutningen af det forgangne år 364.000 kr. ind på kontoen.
Første, trælse år
- Etableringsstøtten er en stor hjælp, for de første år er bare mere trælse at komme igennem rent økonomisk. Jeg skal lægge alle pengene ud til et års omdrift, før jeg får penge igen, og det er en stor udskrivning, når man er nystartet, siger han.
For Rolf Nissen har støtten været med til at gøre ham tryg i, at ikke alt behøver at blive perfekt lige fra start.
- Det giver mig ro i maven, at der nu ligger lidt på kistebunden. Man har mange penge ude at hænge, fra man putter sædkorn i jorden, til man skal høste og dermed får penge den anden vej. Støtten gør, at man ikke er helt afhængig af at skulle opnå et resultat på 100 procent, før det hele kan hænge sammen. 80 procent kan også gøre det, siger landmanden.
Nye muligheder
Det var kun grund af de nye regler for etableringsstøtte, som trådte i kraft sidste år, at Rolf Nissen overhovedet var berettiget til at få støtte.
Her blev der blødt op på reglerne, så unge uden landbrugsfaglig uddannelse kan få støtte, så længe de kan dokumentere den påkrævede erhvervserfaring. Det kunne Rolf Nissen, efter han fik fundet gamle lønsedler frem og dermed kunne godtgøre for minimum to års relevant erhvervserfaring.
- Jeg er vokset op på gården, som jeg nu driver, men jeg er egentlig uddannet tømrer og har arbejdet som det i en del år. Men da vi skulle til at finde en ejendom at købe, gav det mening med den her løsning, hvor jeg har overtaget fra min far, og så brænder jeg især for at skulle udvikle skovdriften, som vi har, siger han.
Spørger man Jesper Høgsted, seniorrådgiver i virksomhedsøkonomi i Velas, er det positivt, at flere med regelændringen fra 2024 får mulighed for at etablere sig i landbruget.
- Der er mange indgange til at arbejde i landbruget, og så længe det faglige fundament er på plads, giver det rigtig god mening, at flere kan få del i etableringsstøtten og få en fod inden for i landbruget, siger rådgiveren.
Glad for fleksibilitet
Selvom der nu også står landmand på Rolf Nissens CV, har han ikke sluppet tømmerfaget helt.
- Tre dage om ugen arbejder jeg som tømrer og lejer min arbejdskraft ud til opgaver inden for det, og tre dage om ugen arbejder jeg så i markbruget, siger han.
Rolf Nissen har derfor søgt og fået støtte fra deltidsordningen, hvor man skal arbejde minimum 830 timer om året. Han vurderer egentlig, at han lægger timer nok i markbruget til, at han sagtens kunne have fået støtte som del af fuldtidsordningen, hvor man skal arbejde 1665 timer om året. Men det ville han ikke.
- Jeg er glad for fleksibiliteten i, at jeg har fået støtte som deltid. Hvis jeg gerne vil holde fri en gang imellem eller i en periode skal arbejde mere som tømrer, passer det mig godt, at jeg har mulighed for det, og at jeg ikke er bundet til at skulle arbejde så mange timer i marken, siger han.
