Undersøgelse: Stor opbakning til statsligt klimamærkat
Et klimamærke på fødevarer er kun noget værd, hvis det er statsligt. Det mener et stort flertal af danskerne, som efterlyser troværdig vejledning til at handle mere klimavenligt.

Der er brug for bedre mærkning i danske dagligvarebutikker, der kan vise vejen for danskere, der ønsker at handle mere klimarigtigt ind, viser en ny undersøgelse. Arkivfoto
I en ny undersøgelse, som Norstat har lavet for De Samvirkende Købmænd (DSK, red.), svarer hele 81 procent af danskerne, at de bakker op om idéen om et klimamærke på fødevarer. Og endnu vigtigere: To ud af tre mener, at det er staten, der skal stå for både udvikling og kontrol af mærket. Det skriver DSK i en pressemeddelelse.
Resultaterne fra undersøgelsen glæder fødevareminister Jacob Jensen (V), som allerede har sat gang i arbejdet med et statsligt klimamærke.
– Jeg er glad for opbakningen til et statsligt klimamærke. Det viser, at danskerne gerne vil have mere viden om klimaaftrykket fra de fødevarer, vi lægger i indkøbskurven. Derfor er Fødevarestyrelsen godt i gang med at udvikle et frivilligt mærke, der kan hjælpe forbrugerne med at træffe klimavenlige valg på et oplyst grundlag, siger han.
Men danskerne nøjes ikke med at ønske sig et klimamærke. De vil også kunne stole på det. Og her er afsenderen altafgørende.
Tillid er nøglen
At netop staten står bag, er afgørende for tilliden til et klimamærke, påpeger De Samvirkende Købmænd. Og den pointe er veldokumenteret i både dansk og international forskning.
Allerede i 2013 konkluderede Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i en større analyse af grønne mærkningsordninger, at forbrugerne oplever størst troværdighed, når myndigheder står bag et mærke – med interesseorganisationer som næstbedste løsning.
Det samme billede går igen i international forskning. Allerede i 2003 viste forskning fra USA, at klimamærker og andre grønne mærker har langt større succes, når de er statsligt forankrede.
Ifølge undersøgelsen var myndighedernes opbakning helt afgørende for mærkernes troværdighed, økonomiske stabilitet og mulighed for at fungere på lang sigt. Til gengæld havde private mærkningsordninger svært ved at opnå samme tillid blandt forbrugerne og fik dermed mindre gennemslagskraft.
– Hvis vi skal lykkes med at gøre klimamærket til et redskab, danskerne bruger aktivt, skal vi tage tilliden alvorligt. Mærket skal være statsligt og baseret på solide data. Ellers risikerer vi, at det bare bliver endnu et mærke blandt mange, siger Jannick Nytoft, der er adm. direktør i DSK.
Mærket skal på varen – ikke på hylden
Undersøgelsen viser også, at selve placeringen af klimamærket er vigtig. Over 80 procent ønsker mærket trykt direkte på emballagen, så de kan tage stilling til klimaaftrykket, mens de står med varen i hånden.
Og netop den synlighed og tilgængelighed er afgørende for, at mærket rent faktisk bliver brugt, understreger Jannick Nytoft.
– Et klimamærke skal være let at afkode og hurtigt hjælpe forbrugerne med at handle klimavenligt i en travl hverdag. Det kræver, at vi gør det synligt på de enkelte varer – og at vi giver danskerne den sikkerhed, som et statsligt mærke giver, siger han.
Mens arbejdet med et frivilligt statsligt klimamærke er i gang, er danskernes besked klar: De ønsker et klimamærke, de kan stole på – og det kræver, at staten tager ansvar.

Statslige mærkater på fødevarevirksomheder har ofte vist deres værd. Det gælder fx det statskontrollerede økologi-mærke. Arkivfoto