KF Miljø ApS lancerer nu et KlimaPas, der skal hjælpe landmænd med at få styr på sin bedrifts datagrundlag og redegøre for klimatiltag.
Klimadagsordenen indtager mere og mere plads i alle brancher, og det gælder også landbrugs- og fødevarebranchen. For landmændene betyder det blandt andet, at dokumentationskravet for bedriften er voksende.
Finansielle samarbejdspartnere vil i større grad fremadrettet efterspørge et klimaregnskab, og her kan et KlimaPas fra KF Miljø ApS stille bedriftsejeren velforberedt overfor spørgsmål og krav.
- KlimaPasset synliggør de klimatiltag og indsatser, landmanden praktiserer på sin bedrift både historisk og fremadrettet. Har man tiltag, som gør, at man bidrager positivt til klimaregnskabet, er det vigtigt, man også får det kommunikeret ud, fortæller Karen Feddersen, direktør i KF Miljø.
- Vi ser blandt andet, at alle større banker skal følge EU’s ESG-krav. Det betyder, at bankerne skal kunne redegøre mere indgående for, hvordan deres udlån til kunderne påvirker klimaet. For landmændene betyder det konkret, at lånebetingelserne kommer til at afspejle kvaliteten af det oplyste datagrundlag.
KF Miljø blev grundlagt i 2011 og har siden arbejdet med kortlægning af data og rådgivning til landmænd, finansielle partnere og virksomheder i branchen. Derigennem har de oplevet et stigende behov for et KlimaPas.
Klimatjek hos Arla
En mælkeproducent, som er i gang med at få kortlagt sine klimatiltag, er Niels Lund. Han kan nikke genkendende til den stigende efterspørgsel på et CO2-regnskab.
Som producent til Arla skal han indberette til deres klimatjek, og da han har praktiseret pløjefri dyrkning i mange år, bidrager han positivt til klimaregnskabet.
- Jeg har en fornemmelse af, at jordens evne til at holde vand er forbedret, og at kulstofindholdet i jorden er steget, og det har jo klimamæssige fordele, påpeger Niels Lund og fortsætter:
- Derfor har jeg bedt KF Miljø om at udarbejde et datagrundlag over min bedrifts CO2-aftryk. Jeg skal blandt andet indberette til Arla, og her kan jeg bruge dokumentationen.
25 år uden plove
Planteavler Knud Knudsen, der ligeledes er ved at få kortlagt sit datagrundlag af KF Miljø, har praktiseret pløjefri dyrkning i mange år, og han vil nu have overblik over sin indsats.
- Pløjefri dyrkning bidrager positivt til klimaregnskabet, og jeg mener, at det er retfærdigt, at den værdi kommer mig og mit landbrug til gode, lyder det fra Knud Knudsen, som ikke har pløjet i mange år.
- Allerede tilbage i 70’erne forsøgte vi med pløjefri dyrkning på et par marker, og i 1996 solgte jeg de sidste to plove, jeg havde. Vi er faktisk helt holdt op med at røre i jorden, og vi harver heller ikke mere. I stedet sår vi direkte ned i stubbene. Vi har fået mange flere og større orme på grund af det, og vi har fået jævne marker.
Som en del af KlimaPasset får landmanden benchmarket sin bedrift, og sammenlignet den med andre bedrifter i sit segment. Det giver overblik over, hvor der eventuelt er plads til klimaforbedringer.