Aarhus-forskere: Synet af gule marker i sensommeren kan være fortid

Dybest set handler den grønne omstilling af dansk landbrug om det, vi dyrker på markerne, lyder det fra en række forskere på Aarhus Universitet. Professor Uffe Jørgensen kalder det torskedumt, at danske landmænd har forfinet landbruget hen mod såkaldt gule afgrøder.

Det er i høj grad, hvad der dyrkes på markerne, som har betydning for landbrugets bidrag til at løse klimakrisen, mener en grupper Aarhus-forskere fra Foulum. Professor Uffe Jørgensen fra Aarhus Universitet tordner mod et-årige afgrøder. -  Vi spilder op mod halvdelen af vores dyrkningssæson på ikke at have fotosyntese, lyder det. Foto: Bøje Østerlund

Selv moderne dansk landbrug kan ikke levere en bæredygtig fødevareproduktion, når der skal tages højde for den overhængende klimakrise, biodiversitetskrisen og global overbefolkning.

Sådan lyder det fra en række forskere fra Aarhus Universitets  i en artikel, som universitet selv har udarbejdet. Forskerne arbejder alle med en smart og bæredygtig omstilling af landbruget samt de teknologier, der kan anvendes i forbindelse med den omstilling.

Fra forskerne lyder det, at udfordringen for landbruget kort sagt er, at vi skal kunne producere langt mere mad på meget mindre areal og samtidig gøre det bæredygtigt.

Når det gælder fremtidens landbrug, er det ikke kun selvkørende traktorer, autonome robotter, smarte sensorer, kunstig intelligens eller anden sådan højteknologi, som det handler om.

Fr professor Uffe Jørgensen, som leder Aarhus Universitet Center for Cirkulær Bioøkonomi, CBIO, lyder det, at fremtidens landbrug i høj grad handler om, hvad der bliver dyrket på markerne.

Han forklarer i artiklen, at i tusindvis af år har danske landmænd forfinet landbruget mod såkaldt gule afgrøder. Altså etårige afgrøder som korn og raps, der er grønne om foråret, gule om sommeren og høstes i sensommeren, og hvor markerne ligger brune om efteråret.

- Set i det cirkulære og ressourceeffektive perspektiv er det torskedumt.

- Vi spilder op mod halvdelen af vores dyrkningssæson på ikke at have fotosyntese, og hvad værre er, at vi med disse dyrkningskoncepter har skabt grobund for branchens miljøproblemer med blandt andet nitratudvaskning, pesticider og reduceret kulstofindhold i jorden. Ved at benytte grønne, flerårige afgrøder kan vi løse mange af landbrugets miljø- og klimaudfordringer, siger Uffe Jørgensen.

Så lang vækstsæson som muligt

I en cirkulær tankegang og ud fra et klimamæssigt synspunkt handler det nemlig om at have så lang en vækstsæson og så mange grønne planter som muligt. Det skaber fotosyntese, og det binder kulstof fra atmosfæren i biomassen.

- Fotosyntese er den eneste negative drivhusgas-emission af betydning, vi har, og den har stor effekt på vores kulstofbalance. Derfor skal vi have så meget af den som muligt. Og derfra kan vi så teknologisk begynde at løse klimaudfordringen. Flere grønne afgrøder vil være en revolution i landbrugsproduktionen, fordi de er klart de mest optimale af hensyn til klima, miljø og natur, men hidtil har der ikke været noget marked ud over til kvægfoder for de grønne afgrøder, siger Uffe Jørgensen.

Totalomlægning af fødevareproduktionen

Langt størstedelen af de gule afgrøder, der dyrkes i dag, benyttes til animalsk foder, men en mindre del bruges også til andre ting, for eksempel til fødevarer til mennesker.. Restprodukter som eksempelvis halm benyttes til foder og strøelse og som brændsel og biogasproduktion.

Perspektiverne for de grønne afgrøder er noget anderledes, lyder det fra Aarhus-forskerne.

Herfra lyder det, at for det første kan grønne afgrøder producere langt mere biomasse pr. hektar landbrugsjord end gule. Desuden er de, ifølge Aarhus-forskerne, langt mere modstandsdygtige mod sygdomme og binder mere kulstof og kvælstof.

Den grønne biomasse kan også levere energi i biogasanlæg og via bioraffinering omdannes til blandt andet proteinpulver, kemikalier, bioplast, byggematerialer, grønne brændstoffer, tekstilfibre til tøjproduktion og farmaceutiske produkter.

Findes ikke kommerciel produktion endnu

Lektor Trine Kastrup Dalsgaard fra Institut for Fødevarer fortæller, at forskere fra Aarhus Universitet allerede i dag kan ekstrahere hvidt protein fra græs i laboratorieskala – protein, der kan benyttes til fødevarer:

- Der findes endnu ikke kommerciel produktion af græsprotein til fødevarer, men i pilotskala har vi vist, at vi kan ekstrahere protein fra græs og bruge det til fødevarer.

- Den størst hurdle er at udvikle proteinholdige produkter, som passer til menneskers sensoriske smagsapparat, men det arbejder vi på, og vi mener også, at det kan blive en rentabel forretning i fremtiden.

- I øjeblikket forsker vi i at forstå de molekylære interaktioner mellem proteiner og andre komponenter i bladplanter, så vi kan optimere på både smag og funktionelle egenskaber af det ekstraherede protein, der er med til at give struktur i fødevarer,” Trine Kastrup Dalsgaard.

Tager man skridtet videre med den grønne biomasse og kobler med yderligere bio- og kemiteknologiske processer som eksempelvis elektrolyse, kommer vi ifølge Aarhus-forskerne ind i hele snakken om Power-to-X og elektrificering af samfundet. Dermed kan grøn biomasse fra landbruget ifølge Aarhus-forskerne blive en kæmpe spiller inden for en lang række af industrier, der i dag beror sig nærmest udelukkende på fossile råstoffer.

Læs også