Det er ikke kun danske kvægbesætninger, som kæmper med salmonella dublin. Det konstaterer Seges Innovation, som har set på, hvordan udfordringen håndteres i andre lande.
Salmonella i andre lande – hvad gør de? Det spørgsmål bliver stillet i tredje udgave af SalmonellaNyt.
Ifølge Seges Innovation er det nemlig ikke kun i Danmark, at salmonella er uønsket i kvægbestanden – og de peger på, at det ikke kun er i de danske besætninger, at salmonella forsøges bekæmpet.
I Finland er der eksempelvis en hård linje over for salmonella i husdyrproduktionen. Der er således meget få smittede besætninger, og salmonella dublin er slet ikke fundet.
Seges Innovation forklarer, at finder man en anden salmonellatype i de finske besætninger, sættes der straks ind med sanering, slagt af dyr og ekstra rengøring i den smittede besætning.
Svært at sælge dyr til levebrug
I Sverige er cirka fire procent af malkekvægsbesætningerne smittede med salmonella.
Der udtages prøver til salmonelladyrkning af alle kalve under 15 måneder, som obduceres. Derudover er der anmeldepligt ved mistanke om klinisk sygdom på grund af salmonella. Finder man bakterien, bliver besætningen pålagt restriktioner.
De svenske malkekvægsbesætninger kan frivilligt melde sig til tankmælksovervågning fire gange årligt. Er besætningen positiv, kan besætningen ikke længere være på listen over besætninger, hvor det er sikkert at handle dyr fra.
I praksis betyder det ifølge Seges Innovation, at det er utroligt svært at sælge dyr til levebrug, hvis besætningen er smittet. Smittede besætninger tilbydes gratis hjælp og rådgivning.
Hollandske mejerier driver kontrolprogram
I Holland har man et kontrolprogram over for salmonella. Kontrolprogrammet er drevet af mejerierne – den hollandske pendant til den danske Mejeriforening.
Besætningerne overvåges via tankmælksprøver udtaget tre gange årligt.
De ikke frie besætninger pålægges blandt andet at lave en handlingsplan. Kravene strammes jo længere tid, besætningen har været positiv. Det er mejerierne, der følger op på, hvorvidt handlingsplanen følges, og der sker fremskridt.
Kliniske udbrud stiger i Canada
I de fleste af staterne i Canada er der anmeldepligt til myndighederne, hvis der er klinisk udbrud af salmonella, men selve sygdomsbekæmpelsen er organiseret forskelligt i de enkelte delstater.
En af delstaterne, som oplever stigende udfordringer med klinisk udbrud af salmonella blandt kalve er Ontario. Her er cirka 4,5 procent af malkekvægsbesætningerne smittet med salmonella.
USA yder ikke en fælles indsats
Også USA har store udfordringer. Infektioner med salmonella dublin er således et stigende problem især i den nordøstlige del af landet.
Igen er det primært hos kalvene, at der oftest ses sygdom og potentielt store tab, lyder det fra Seges Innovation.
De peger desuden på, at der i USA ikke er tradition for en fælles indsats for sygdomsbekæmpelse. De kæmper da også fortsat med sygdomme som BVD, IBR og leukose, som der i Danmark er udryddet med en fælles indsats.
ATP-måler – en hurtig og effektiv metode til at vurdere hygiejne
I forhold til salmonella-sanering, så spiller hygiejne en stor rolle. Det slår Seges Innovation fast i SalmonellaNyt.
Der bliver brugt mange arbejdstimer på at gøre rent – især udstyr brugt hos kalvene. Både hytter, enkeltbokse, suttespande, sonder og meget andet bliver på mange ejendomme vasket med sæbe og efterfølgende desinficeret.
Vi antager, at rengøringsprocedurerne har effekt, men nogle gange kan det være svært at nå i mål med at få saneret hos kalvene. Her kan det være en hjælp at tjekke op på, om rengøringen er så effektiv, som vi antager, lyder det fra Seges Innovation.
Her foreslår de, at man via en ATP-måler kan vurdere, om procedurerne for rengøringen er tilstrækkelige.
Seges Innovation forklarer, at ATP-målere fungerer ved at detektere adenosintrifosfat (ATP), som er et molekyle, der findes i alle levende celler. Ved at svabre en overflade med en specifik test-svaber og analysere prøven med måleren, kan man få en indikation af mængden af biologisk materiale på overfladen.
Dette kan hjælpe med at afgøre, om der stadig er bakterier eller andre mikroorganismer til stede, som er tegn på utilstrækkelig rengøring.
Målingen fortæller ifølge Seges Innovation ikke specifikt hvilken type af mikroorganisme, der er – men giver en hurtig og god indikation af den samlede hygiejnestandard.
Salmonella i Danmark
For oktober ser tallene således ud for mælkeleverende besætninger:
- 258 besætninger i niveau 2 – svarende til 12 procent
- 91 besætninger i niveau 2 har flere end 360 køer – svarende til 20,9 procent
- 43 økologiske besætninger i niveau 2 – svarende til 13,2 procent
Kilde: SalmonellaNyt, oktober 2024
Skærpet kontrol med lovpligtige blodprøver
Fødevarestyrelsen skærper kontrollen med lovpligtige blodprøver for salmonella dublin i danske kvægbesætninger med start november 2024. Det oplyser de i en faglig nyhed til dyrlæger.
- Fokus vil i første omgang være på kvieejendomme i salmonella dublin niveau 1
- Kvieejendomme, hvor alle kvier kommer fra én bedrift, skal tage otte blodprøver én gang årligt
- Kvieejendomme med kvier fra to eller flere bedrifter skal tage otte blodprøver to gange årligt
- Kravet gælder også kvieejendomme i samdrift
- Smittevejene skal brydes effektivt
- Der er ikke belæg for, at vaccinerne hjælper i forhold til sanering i smittede besætninger