- I år vil vi træffe beslutning om en ny og ambitiøs afgift på CO2, lovede statsminister Mette Frederiksens (S) i sin nytårstale, hvilket fik stor ros fra støttepartier og klimaorganisationer.

Men i virkeligheden følger regeringen blot den oprindelige tidsplan, som blev aftalt mellem regeringen, Venstre, De Radikale, SF og De Konservative i »aftalen om grøn skattereform« fra december 2020.

Det skriver dagbladet Information.

- Regeringen har ikke vedtaget en ny tidsplan, oplyser Klimaministeriet over for mediet.

Klimakreditter skiller vandene

Det får ifølge Information De Radikales klimaordfører, Rasmus Helveg Petersen, til at kalde Mette Frederiksens nytårsløfte »tomme ord, fladt som vådt pap, helt ligegyldigt«.

CO2e-afgift i 2023

I aftalen fra 2020 står der sort på hvidt, at partierne i 2022 skal forhandle om en »omlægning af energiafgifterne til en mere direkte og ens afgift på CO₂-udledning« og en udvidelse af afgiften til »relativt veldefinerede« områder som udledning fra olie- og gasudvinding. Det vil sige ikke landbrug.

I 2023 begynder så forhandlingerne om den nye og ensartede afgift på alle drivhusgasser – også kaldet en CO2e-afgift. Og den ventes også at omfatte landbruget. CO2e står for CO₂-ækvivalenter og er resultatet af en omregning af andre drivhusgassers klimaeffekt til CO₂.

Klimaminister Dan Jørgensen (S) skriver i et svar til Information på kritikken fra Rasmus Helveg, at regeringen »i den grad deler ønsket om at komme hurtigt i mål med en bred CO₂-afgift«.

- Sammen har vi lavet en ambitiøs tidsplan, som betyder, at den samlede rapport fra ekspertgruppen kommer til efteråret, som omhandler alle udledninger fra alle sektorer. En tidsplan, som De Radikale selv har været med til at lave, da vi indgik aftalen om en grøn skattereform i 2020, skriver ministeren.