Unge landmænd tør og kan følge med udviklingen

For nogle uger siden var avisen med blandt andet studerende fra produktionslederuddannelsen på Dalum Landbrugsskole til arrangementet »Next Generation« på Møllerup Gods på Djursland. Her var hensigten, at de studerende skulle blive klogere på, hvordan de fremover kan bidrage til at reducere landbrugets klimaaftryk.

Arrangementet var arrangeret af Tænketanken Frej med støtte fra Forenet Kredit og Nykredit og i alt deltog 255 landbrugsskoleelever fra hele landet.

- Klimaet står højt på vores dagsorden med alt, hvad vi foretager os, sagde Jørgen Nordby, kvægbrugslærer på Dalum Landbrugsskole.

- Det er et must, at vores studerende er med på, hvad der er af muligheder til at reducere CO2-aftrykket. Det er dem, der skal løse udfordringerne med at få udledningen ned, fastslog han.

70 procents reduktion

36,7 procent af Danmarks samlede CO2-udledning kommer fra landbruget. Inden 2030 har landbruget sat det ambitiøse mål at reducere udledningen med 70 procent. Det er en svær opgave for den nye generation landmænd og Tænketanken Frej har derfor sat sig for at motivere den kommende generation af landmænd og ledere i landbruget.

- Landmænd skal kunne tjene penge på at producere mere klimavenlige fødevarer, lød det blandt andet fra direktør for Frej, Marie-Louise Boisen Lendal.

- Det er helt essentielt, at vi i dag uddanner den næste generation i fremtidens værktøjer, så vi både kan reducere landbrugets CO2-udledning, samtidig med, at vi skaber et robust landbrug med bæredygtighed som en konkurrenceparameter.

- Vi skal ikke se afkast og bæredygtighed som to modpoler, men tværtimod som en kommende stor konkurrencefordel, lød det.

Åben for forandring

De studerende fra Dalum Landbrugsskole var enige.

- Vi vil gerne producere det, som forbrugeren efterspørger, sagde Astrid Nord Hansen, der læser produktionsleder med hovedfokus på svineproduktion.

Hun blev bakket op af sine to medstuderende Tobias Torp og Benjamin Dalager Theill, der begge har hovedfokus på planteavlen og efter endt uddannelse håber af bliver ansatte som driftsledere på et par større plantebrug.

- Vi er nok endnu mere åbne for forandring end den nuværende og ældre generation. De er måske mere rutinevante, hvor vores holdning er, at det her er noget, vi skal løse, påpegede Tobias Torp.

- Vi kommer her i håb om at få at vide, hvordan vi så gør det

Landbruget skal spille ind

Ord der helt sikkert lunede landboungdommens formand Niels Skovgaard, der i sit indlæg blandt andet kom ind på, at danske landmænd er nødt til at forstå, at landbruget skal gøre den grønne omstilling til deres egen.

- Vi ved, hvor vi skal hen. Det er landbrugets opgave at spille ind. Vi skal være positive og vende det til vores fordel.

Ifølge formanden giver det mulighed for at komme op i værdikæden, hvor kvalitetsparameteret i fremtiden handler om bæredygtighed og klimaaftryk.

- Vi skal efterlade planeten bedre, end vi modtog den og så skal vi kigge ud mod forandring og spille med på dagsordenen.

Verdens bedst uddannede landmænd

- Grunden til, at vi i dansk landbrug har den styrke, vi har skyldes, at der er skabt en meget stærk infrastruktur gennem generationer.

- Vi har de bedst uddannede landmænd. De mest effektive produktioner. Vi har nogle meget stærke politiske organisation, stærke virksomheder, og så ejer vi selv vores forskning og vores rådgivning.

- Det, der er vigtigt i den her infrastruktur er, at der ikke er nogen konkurrence på tværs. Så det tager ingen tid, fra vi har den nyeste forskning, til vi har den ude hos landmanden. Og det tager heller ingen tid, til vi ser det kommercialiseret i vores virksomheder.

- Der findes ikke et land i Europa, der ikke er misundelige på, at vi har fastholdt det her i et landmandseje. Og derfor har vi en styrkeposition og derfor også et ansvar for at sætte en dagsorden på det her emne.

Vær nysgerrig

Niels Skovgaard fremhævede også tendensen, til at sætte sig sammen med nogen man ligner og blive enige.

- Det vores generation skal forstå er, at vi ikke kan sammenligne os med tidligere generationer. Dagsordenen er en anden nu, og det der afgør, om man bliver en succesfuld landmand i fremtiden eller en mindre succesfuld landmand afhænger ikke af, om man kommer med en hel eller halvanden millioner kroner, når man skal ud at etablere sig som landmand. Det afhænger af, om man tør være nysgerrig på netværk, der udfordrer en og om man tør være nysgerrig på et marked og et samfund, der er i forandring. At sætte sig mål inden for de rammer der ligger for eksempel inden for klima og bæredygtighed og lave strategiske handlingsplaner, så man kommer i mål.

- Det er meget meget vigtigt, at vi er nysgerrige på en verden og et marked, der hele tiden flytter sig, og vi skal flytte med, fastslog Niels Skovgaard.