Den såkaldt grønne trepart, der forhandler om landbrugets grønne levering, tæller i alt otte parter. Hvis man ikke tæller den grønne tænketank Concito med, sidder der fire parter ud over de tre centrale: Regeringen, landbruget og naturfredningsforeningen.
I de såkaldte trepartsforhandlinger om landbrugets grønne omstilling er der ikke bare tre parter, men endda rigtigt mange parter.
Det fremgik, da Landbrug & Fødevarers formand Søren Søndergaard under fjerkrækongressen fortalte om arbejdet i den såkaldte grønne trepart.
En del af indføringen i formandens arbejde var nemlig en verbal og visuel rundtur i trepartsforhandlingernes »maskinrum«, hvor det første møde er afholdt, og hvor der er skemalagt møder helt ind til sommerferien.