Der var både foredrag, arbejde i klasserne og debat i festsalen, da Dalum Landbrugsskole i sidste uge holdt Bæredygtighedsdag med fokus på, hvordan jordens naturlige ressourcer kan udnyttes endnu bedre.
- Sidste år var jordens ressourcer opbrugt 2. august. Det bliver nok det samme i år, og det skal vi være med til at ændre, lød det fra Dalum Landbrugsskoles forstander, Jens Kruse, da Dalum Landbrugsskole forleden holdt Bæredygtighedsdag for alle skolens elever.
Til inspiration holdt blandt andet Søren Ilsøe, konsulent hos Agrovi og mangeårig ildsjæl inden for Conservation Agriculture (CA, red.) oplæg.
Søren Ilsøe, konsulent hos Agrovi og mangeårige fortaler for conservation agriculture var blandt oplægsholderne.- Vi bliver flere og flere mennesker på kloden. Vi skal producere dobbelt så mange fødevarer inden for de næste 30 år – samtidig har vi en klimakrise. Jeg ser det som den bedste løsning at ændre vores måde at dyrke jorden på, sagde han og påpegede, at eleverne på landbrugsskolen vil komme til at opleve kæmpemæssige forandringer i løbet af deres karriere, hvor der bliver store krav til fødevareforsyningen.
- Med CA kan vi sætte ressourceforbruget – den intensive jordbearbejdning – ned og samtidig få biodiversiteten til at vokse og CO2-udslippet til at falde, konkluderede han, inden han detaljeret fortalte om fordelene ved dyrkningsformen.
Fordele ved CA, ifølge Søren Ilsøe.Håber fornuften kommer til at råde
Ifølge Søren Ilsøe er definitinen på CA minimal eller ingen forstyrrelse af jorden, en god sædskifterotation og så vidt muligt hele tiden at have jorden dækket enten af afgrøderester eller af efterafgrøder.
- Især ved at dække jordoverfladen med afgrøderester eller efterafgrøder, ser vi en kæmpe påvirkning af jorden. Dog bliver vi desværre begrænset af lovgivningen.
Søren Ilsø fremhævede begrænsningen i at bruge bælgplanter som efterafgrøde.
- Vi bliver af lovgivningen begrænset i at bruge naturens metoder. Det er ikke helt logisk.
- Det er lidt utroligt, at det, der kan reducere forbruget af handelsgødning, som er et af de store kritikpunkter af landbruget, det er vi afskåret fra at bruge som lovpligtige målrettede efterafgrøder. Jeg håber fornuften kommer til at råde.
Kamp om halmen
Afgrøderester fra den afgrøde, der er dyrket, giver også panderynker hos den erfarne landmand.
- Her har vi et kæmpe problem. Der er kamp om kulstoffet – der er kamp om halmen. Biogas, pyrolyseprojekter og andet, hvor man kan udvinde stoffer fra halmen, kan betyder, at alle jorde bliver støvsuget for halm. Og det kan blive meget svært for landmanden at sige nej til adskillige tusinde kroner pr. hektar, bare for at tænke anderledes og gøre jorden sundere. Det er et kæmpe dilemma. Får vi i landbruget så heller ikke klimagevinsten, så er vi virkelig blevet Sorteper, påpegede Søren Ilsøe og gik videre med CA’s fordele:
Jo mindre jordbearbejdning, jo mere liv, ifølge principperne for CA dyrkning. En række fordele
- Enhver jordbearbejdning, jo voldsommere den er, sætter gang i mikroorganismernes ånding, og det vil sige, at så brænder den noget af den humus af, som der er i jorden og bliver til luftformig CO2.
Så snart, vi kan etablere en afgrøde, uden at lave den proces, så har vi en række fordele.
- Fakta er, at vi kan få en bedre økonomisk bundlinje ved at dyrke efter principperne i CA, især på maskinomkostningerne. Der er simpelten ikke brug for de store maskiner. Selv en 12 meters såmaskine kan trækkes med en 200 hestes traktor. Samtidig er der mere fritid, så bedre økonomi med mindre indsats.
- Vi får en sundere jord med mere liv og bedre struktur. Vi kan lagre kulstof. Klimapåvirkningen er lavere. Dieselforbruget kan reduceres betragteligt. Færre og mindre overkørsel. Mindre jordpakning og erosion. Insektmidler kan reduceres eller udfases, og vi kan producere kvælstof selv.
Hvad med udbytterne?
Til spørgsmålet om, hvorvidt det er muligt at holde udbytterne høje ved CA dyrkningsformen, svarede Søren Ilsøe:
- Vi kan godt holde udbytterne. Der, hvor vi har en udfordring, er i vårbyggen.
- Jorden bliver langsommere varmet op, da fordampningen forsinkes grundet plantedækket. Det kan skubbe såningen i forhold til den pløjede jord, der jo er løsnet kunstigt, og som hurtigt fordamper og tørrer ind.
- Omvendt, så sidst i juni, der viste tyske undersøgelser, at der kan der være 30-60 milimeter mere vand til rådighed for planten.
- Jeg møder rigtigt mange landmænd, der tror, at det her, det kan vi bare lige gøre, og så får de et dårligt udbytte i vårbyggen. Det går ikke. Det hele skal være oppe at køre, før det virker. Og indtil da, der må vi bare sige, at en ganske øverlig bearbejdning – og her snakker vi ikke engang dybere end sådybden – det giver en kæmpe gevinst, for så sætter det lige gang i lidt fordamping.
Vinterafgrøderne, som er meget lettere at etablere, har ifølge Søren Ilsøe rødderne godt i gang, når vi rammer foråret og kan komme endnu længere ned efter vandet i jorden.
Store forandringer, ifølge Søren Ilsøe.Øget biodiversitet
Søren Ilsøe fremhævede derefter den øgede biodiversitet både over og under jorden.
- Jorden er et medie for mange organismer. Regnorme, edderkopper, biller, svampe, bakterier og mange andre organismer, som vi ikke engang er klar over endnu, sagde han og uddybede blandt andet regnormenes evne til biologiske jordbearbejdning.
- Lad naturen gøre arbejdet, lød det samtidig med, at der blev vist billeder af forskellige insekter og marker fyldt med regnorme ekskrementer på overfalden.
- Jorden er et kæmpe komplekst økosystem. Vi skal være langt bedre til at udnytte den, understregede Søren Ilsøe.