Mange faldgruber ved ekspropriationer
Der er behov for rådgivning og bistand, når myndighederne banker på døren for at ekspropriere arealer.
Begrebet »ekspropriation« dækker som bekendt over den situation, der opstår, når det offentlige tvinger en ejer af en fast ejendom til at afstå ejendommen, helt eller delvist, fordi samfundet har behov for arealerne til et bestemt offentligt formål.
Vi har haft reglen siden grundloven i 1849 – Grundlovens § 73 – den bestemmelse, der fastlægger, at ejendomsretten er ukrænkelig, at ingen skal afstå sin ejendom uden, at almenvellet kræver det, at det skal ske ved lov og kun mod fuld erstatning.
Så langt så godt. Det lyder enkelt, men volder meget ofte store vanskeligheder. Det med »almenvellet« er som regel ikke så problematisk. Hvis der for eksempel skal anlægges en vej eller en jernbane eller bygges et nyt hospital, så vil betingelsen om, at det kræves af almenvellet – det vil sige af samfundet – være opfyldt.
Der vedtages altid en lov, der muliggør ekspropriationen (for eksempel en såkaldt anlægslov om nye veje og jernbaner), hvor alt det praktiske overlades til en statslig myndighed, som derefter fører sagen gennem ekspropriationsmyndighederne.
Det er for eksempel lige nu tilfældet i Vestsjælland, hvor arbejdet med udvidelsen af landevejen til Kalundborg til motorvej er gået i gang med de nødvendige ekspropriationer af arealer til vejbyggeriet.
Ingen snuptagsløsninger
Hos Sønderby Legal rådgiver vi hvert år landmænd over hele landet, når myndighederne banker på døren for at ekspropriere arealer, hvad enten det er en hel ejendom eller kun en del af en ejendom.
Det behøver ikke altid at dreje sig om store og kendte anlægsprojekter, men det kan også være nedlæggelse af forsyningsledninger i jorden (elkabler, gasledninger osv.), pålæg af servitutter ved elektricificering af jernbaner, især nær bebyggede områder, eller opførelse af vindmøller.
Der er behov for rådgivning og bistand fra første gang, man møder sagen. I det nævnte motorvejsprojekt på Sjælland er vi med til møderne med ekspropriationskommissionen og Vejdirektoratet, og vi nærlæser alle vilkår og krav til de berørte ejere.
Det handler blandt andet om de ejendomme, der bliver skåret over af en ny vej, hvor der måske efterlades ejendomme med upraktisk arrondering og vanskelige adgangsforhold, eller de ejendomme, hvor ekspropriationen er så indgribende, at hele ejendommen kan kræves overtaget af det offentlige. Disse sager kræver vedholdende og kompetent indsats for at sikre den korrekte økonomiske erstatning.
Der er som regel ingen snuptagsløsninger, og man skal være klar til at investere i de sagsomkostninger, der følger med. Ofte kan der opnås en vis omkostningsdækning fra det offentlige, og der er som regel også mulighed for at få dækning fra en retshjælpsforsikring, hvis sagen skal videre til domstolene.