Fejl og brølere fra britisk TV-personlighed kan være inspiration til danske landmænd.
Advarsel: Der bliver i det følgende afsløret hændelser fra TV-programmet Clarksons Farm, som jeg – på ferie i Letland – endelig har fået adgang til at se.
Over tre sæsoner bander den britiske TV-personlighed Jeremy Clarkson sig gennem livet som landmand. Samtidig med at han er åbenlyst forelsket at køre sin Lamborghini-traktor, fodre køer og være jordemoder for sine får.
Det er storslået fjernsyn. Og Clarkson og hans unge hjælper, Kaleb, vinder i sæson to helt fortjent en pris fra de britiske landmænd for deres indsats for at sætte spot på livet som landmand.
Det ville være helt fantastisk, hvis vi fik noget lignende fra DR eller TV2. Programmets styrke hviler især på den berømmelse, Clarkson allerede havde som verdenskendt TV-vært, men hans personlighed, og den måde programmet er sat sammen på, kan noget, som ville virke i alle sammenhænge.
Humor og selvironi
For det første er der det åbenlyse had/kærlighedsforhold mellem Jeremy og Kaleb, hvor den kun 21-årige medhjælper konstant fortæller Jeremy, hvor elendig han er til alt, der har med landbrug og maskineri at gøre.
Det er hylemorsomt, og når man selv har lært at bakke med traktor og vogn, griner man sin røv i laser, når en motormand ikke kan bakke en tohjulet vogn gennem en seks meter bred port.
Det er efter min mening programmets og værtens største styrke, at brølere, fejl og frustrationer bliver vist med humor og selvironi. Som når Jeremy kører den lånte tallerkenharve ind i en telefonpæl midt på marken og alle tilskuere til miseren åbenlyst fortæller ham, hvor dumt det er.
Undervejs køber Jeremy sig fattig i udstyr af alle mulige slags, som det ville være udfordrende for landmænd uden TV-hold og millioner på bogen at investere i, og det kan man godt sidde og blive lidt misundelig over.
Men i sidste ende er programmet det bedste, der er sket for landbrugets image, siden briterne begyndte at købe dansk bacon. Og humor og selvironi i programmet bør tjene til inspiration for dem, der har brede skuldre nok til at gøre sig selv lidt til grin.