- Skal landbruget egentlig have støtte?

Af Jens Axel Kruchov, advokat og partner, Storm Advokatfirma

Der er mange holdninger til, om landbruget skal have støtte. Det er vist ikke gået nogens næse forbi. Holdningerne dækker hele spektret fra den varmeste fortaler til den argeste modstander.

For nu at svare på mit spørgsmål i overskriften på denne klumme: Ja, landbruget skal have støtte.

Efter min opfattelse er støtten nemlig en uundgåelig følge af de krav, der stilles til udøvelsen af landbrugserhvervet.

I EU's fælles landbrugspolitik for 2023-2027 er følgende forudsætninger opstillet og vedtaget (citat fra Europakommissionen):

Særlige betingelser

»Landbruget adskiller sig fra de fleste andre erhverv ved, at det er underlagt særlige betingelser:

På trods af fødevareproduktionens betydning er landbrugernes indkomst omkring 40 procent lavere end indkomsterne uden for landbruget. Landbruget er mere afhængigt af vejret og klimaet end mange andre sektorer.

Der er en uundgåelig tidsforskydning mellem det tidspunkt, hvor forbrugerne efterspørger en vare, og det tidspunkt, hvor landbruget kan levere den, da det tager tid at dyrke mere hvede eller producere mere mælk.

Landbrugerne skal samtidig med at være omkostningseffektive sørge for at arbejde på en bæredygtig og miljøvenlig måde og bevare jordbunden og biodiversiteten.

Usikkerheden for erhvervet og landbrugets miljøpåvirkning berettiger den væsentlige rolle, som den offentlige sektor spiller for vores landbrugere. Den fælles landbrugspolitik gennemføres ved hjælp af følgende foranstaltninger:

Indkomststøtte gennem direkte betalinger, hvilket sikrer en stabil indkomst og aflønner landbrugerne for miljøvenligt landbrug og levering af offentlige goder, som normalt ikke betales af markederne, f.eks. at passe på landskabet.

Foranstaltninger til at afhjælpe vanskelige markedssituationer som et pludseligt fald i efterspørgslen på grund af sundhedsmæssige bekymringer eller et prisfald som følge af midlertidig overforsyning af markedet.

Foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne med nationale og regionale programmer, som tackler landdistrikternes særlige behov og udfordringer«.

Tre gode styresignaler

Hvad kan dansk landbrug så forvente – og selv gøre?

Det må forventes, at der er nogenlunde politisk enighed om, at der fortsat skal afsættes betydelige midler til støtte, selvom der kan stilles varierede krav til, hvilke støttebetingelser den enkelte landbruger skal opfylde.

Tre gode styresignaler for danske landmænd er derfor:

Optimer din bedrift og hold en stram likviditetsstyring.

Tænk langsigtet og beregn dit optimale ophørstidspunkt for salg eller generationsskifte.

Få kontrol over bedriftens nærområde og vækstmuligheder, herunder en prioritering af, hvilke ejendomme du potentielt er seriøst interesseret i at opkøbe.

Hvis du har behov for sparring om netop din fremtid, bør du søge hjælp hos en erfaren rådgiver.

Læs også