Grøn Trepart ønsker, at 140.000 hektar CO2-rige lavbundsjorde inden 2030 skal omlægges til vådområder. Hvis det mål skal nås, skal jagtretten på de udtagne områder bevares.
Der drives jagt på langt hovedparten af de lavbundsarealer, som skal udtages i henhold til Grøn Trepart, og hvis jagt som udgangspunkt bliver forbudt i forbindelse med, at arealerne udtages, vil lodsejere, som ønsker at beholde jorden, være knap så villige til at indgå i projekterne. Dermed bliver det langt sværere at opfylde målene i Grøn Trepart.
Der er for en stor dels vedkommende tale om relativt små arealer, hvor lodsejeren selv går på jagt eller udlejer jagtretten. Desuden er jagtretten mange penge værd på de arealer, som udlejes til jagt, og værdien af lavbundsjordene vil derfor falde ganske dramatisk, hvis jagten her forbydes.
Den tabte indtægt skal i så fald kompenseres ved en eventuel ekspropriation, eller indregnes i den kompensation, der betales til de lodsejere, som fortsat beholder deres jord efter udtagning.
Det er vores oplevelse, at lodsejerne generelt er positivt indstillet overfor at udlægge lavbundsarealerne til mere vild natur. Forbeholdet opstår, hvis der plantes tvivl om, hvorvidt jagten bliver forbudt i de nye naturområder.
Hvor galt det kan gå, viser sagen om fredningen af Tempelkrogen. I 2018 indgik lodsejerne frivillige aftaler om at udlægge deres jorde til vild natur, men efterfølgende blev hele Tempelkrogen forsøgt fredet for al jagt.
Lodsejerne kunne således se frem til, at de områder, de frivilligt havde udlagt til natur, og som de plejede at gå på jagt på, pludselig blev forbudt for dem at dyrke deres passion på.
Dette scenarie ønsker de færreste lodsejere, og da de fleste af dem er jægere, vil det blive utrolig svært at nå de 140.000 hektar udtagne lavbundsjorde. Aftalerne skal allerede være på plads i 2027 og være fuldt implementerede i 2030. Derfor er det bydende nødvendigt, at muligheden for jagt bevares i disse områder.
Ingen argumenter for at forbyde jagt
Der findes da heller ingen gode argumenter for, at der ikke skal være jagt i de kommende naturområder. Jagt kan sidestilles med at plukke svampe, bær eller urter i skoven. Man høster af en fornybar ressource.
Det siger sig selv, at jagten skal foregå på et bæredygtigt grundlag – ligesom al anden jagt. Når den gør det, har jagten ingen negativ effekt på dyrelivet eller den samlede biomasse.
Der er intet belæg for at hævde, at jagt begrænser biodiversiteten. Tværtimod viser alle erfaringer, at områder hvor der bedrives bæredygtig jagt ikke viser en negativ udvikling i biodiversiteten.
Invasive arter, som for eksempel mårhund, som vi ikke ønsker at have i den danske natur, reguleres af jægere. Det er også jægerne, der gennem bestandsregulering af for eksempel hjortevildt og gæs, er med til at beskytte afgrøder og sårbar natur.
Også derfor vil det være en helt forkert vej at gå, hvis man i forbindelse med Grøn Trepart begrænser mulighederne for jagt i Danmark.