Hochsitz og hochstand – hvad gælder egentlig?

Flere har spurgt, om der kræves byggetilladelse og landzonetilladelse til skydetårne og skydestiger. Og det er ikke et tåbeligt spørgsmål.

Skydetårne og skydestiger skal være udformet, placeret og benyttet efter regler i en bekendtgørelse fra 2017. Hvis man overholder reglerne om højde, udformning og placering, burde man være på den sikre side. Den gode jagtlejekontrakt tager også højde for det, så konflikt om placering mv. undgås.

Man skal normalt ikke søge offentlig tilladelse til eller foretage anmeldelse af, at man vil opstille skydetårn eller skydestige, men alligevel har flere spurgt, om byggetilladelse kræves.

Det lyder som et tåbeligt spørgsmål – og så alligevel ikke. Byggeloven gælder nemlig ikke alene for regulære bygninger, men også for »faste konstruktioner og anlæg«, primært af sikkerhedsmæssige årsager.

Skydetårne og skydestiger opstilles altid i landzone, og derfor opstår også spørgsmålet om, hvorvidt der oven i en byggetilladelse også kræves en landzonetilladelse efter planloven.

Det har aldrig været meningen, at de kommunale bygningsmyndigheder skulle belemres med måske tusindvis af ansøgninger om tilladelse til opstilling af skydetårne.

Mangeårig praksis

Det vil da også være en sjælden undtagelse, hvis et skydetårn viser sig at være omfattet af byggeloven og planloven. Det afgørende er, om der er tale om en fast eller permanent indretning, det vil sige om konstruktionen let kan flyttes.

Der skal selvfølgelig ikke søges om en skydestige, der ligger på jorden, når den ikke benyttes.

Det samme gælder også skydetårne, der opstilles i en skov. Det er mangeårig praksis at anse skydetårne i en skov som en indretning, der er af betydning for skovens drift og dermed undtaget fra landzonetilladelse.

Det er lidt mere usikkert, når det kommer til spørgsmålet om byggetilladelse, men der kan næppe kræves byggetilladelse til opstilling af skydetårne i en skov, hvis tårnet ikke er fastgjort permanent, for eksempel ved nedgravning eller ved fastgørelse med spyd eller lignende.

Hvis man fastgør tårnet til en form for fundament, er risikoen for, at der kræves byggetilladelse, noget større. For at være på den sikre side, bør skydetårne derfor ikke være permanent fastgjort.

Fredningsbestemmelserne

For fredede arealer vil det oftest fremgå af kendelsen, hvis jagt på de fredede arealer er forbudt. Det forekommer ret sjældent. Derimod vil det som regel være udelukket at opføre bebyggelse mv.

Det er ofte formuleret således: »Der må ikke … anbringes faste konstruktioner og anlæg som for eksempel tårne …«. Omfatter det også skydetårne?

Dette er uafklaret i retspraksis, men fredningsbestemmelserne skal formentlig fortolkes og anvendes som i planloven. Skydetårne skal også i forhold til en fredning anses nødvendige for jagtvæsenet – i hvert fald hvis der er tale om skydetårne og skydestiger, der kan nedtages og bliver nedtaget, når jagten er slut (og senest når jagtsæsonen er slut).

Læs også