Ny bog på trapperne: Guldskat lå gemt på jysk mark i 1.500 år
I juledagene 2020 dukkede en stor guldskat op på marken ved Jørgen Antonsens slægtsgård. I en ny bog giver han sammen med sin hustru læserne indblik i oplevelserne med Vindelevskatten.
»Vindelevskatten - et sted - et fund« udkommer den 18. maj 2024. Pressefoto
Vindelevskatten, der efter at have været skjult i 1.500 år, dukkede op af den østjyske muld på en mark i Vindelev i nærheden af Jelling i juledagene 2020, er en storslået gave til Danmark.
Fremgravet under den hårdeste corona-nedlukning af samfundet bliver den med sine guldmedaljoner, guldbrakteater og sværdmundblik ved med at give ny historisk viden og nye vinkler på Danmarks- og verdenshistorien, og fundet af den har skabt overskrifter over hele verden.
- Det er det vigtigste fund siden Guldhornene… på en skala fra 1-10 er det en 12’er, udtalte forhenværende museumsinspektør ved Nationalmuseet, dr.phil. emeritus Morten Axboe.
Disse ord blev sagt med god grund. Skatten indeholder verdens største brakteat, en pyntemedaljon på størrelse med en underkop, sammen med fem andre. På en af brakteaterne findes ydermere verdens tidligste skriftlige vidnesbyrd om Odin. Desuden indeholder skatten fire uhyre sjældne romerske medaljoner.
Magtcenter i jernalderen
Vindelevskatten på cirka 800 gram blev fundet af Ole Ginnerup Schytz og Jørgen Antonsen. De fandt den på en mark på Jørgens slægtsgård i Vindelev, hvor Jørgen Antonsen er syvende generation, og hvor han bor sammen med Hanne Pagh Martinussen.
De to har sammen skrevet og redigeret bogen Vindelevskatten - et sted - et fund, som 18. maj udkommer med skildringen af fundet og de tanker, det har sat i gang.
Jørgens slægt har boet på gården siden 1716 uden at have haft den fjerneste anelse om, at der lige dér sandsynligvis har været et magtcenter i den sene jernalder, i 500-tallet, hvor en stormand eller en jysk høvding drev sin forretning.
Fund af mange stolpehuller på samme mark viser, at der har levet en magtfuld mand med store huse og mange folk omkring sig.
En guldskat som julegæst
I bogen får vi et førstehåndsindblik i Jørgens og Hannes oplevelser med Vindelevskatten og de historiske vingesus, som fører slægten sammen med stormanden og hans nedgravede skat.
Hvad gør man, når man har en guldskat som julegæst? Hvordan er det at vente i otte måneder - i dyb hemmelighed - på en arkæologisk efterudgravning? Og hvordan foregår sådan en efterudgravning? Hvad sker der på guldets videre rejse fra Vindelev til udstilling - hvilke redskaber og teknikker benyttes for at afdække så mange af guldets hemmeligheder som muligt?
Det besvarer bogen, men den beskriver også de fundne genstande, og ved en række artikler fra arkæologer og forskere får læserne et overblik over resultaterne i første del af 2024.
Nærværende kulturhistorie
Jørgens interesse for lokalhistorie og Hannes interesse for Romerrigets historie bliver koblet sammen med Vindelevskatten, og vi får deres praktiske bud og eksempler på, hvordan man med afsæt i et fortidsfund kan gøre den lokalhistoriske oplevelse af nutiden og kulturlandskabet mere vedkommende.
Forordet til bogen er skrevet af Rane Willerslev, direktør for Nationalmuseet, og han skriver blandt andet: »Jeg håber, at denne bog vil skabe endnu større interesse for fortiden, både lokalt og nationalt. På den måde kan det måske give andre ideer til, hvordan de kan gøre kulturhistorien endnu mere nærværende i deres lokalområde.«
