Mekong floden er en af verdens vigtigste floder som løber fra Himalaya bjergene i nord til Vietnam i syd – og undervejs giver liv til omkring 80 millioner mennesker.

Mekong floden er en af verdens vigtigste floder som løber fra Himalaya bjergene i nord til Vietnam i syd – og undervejs giver liv til omkring 80 millioner mennesker.

Dette er bare en studietur, som vel aldrig nogensinde før har været udbudt?

- I hvert tilfælde kommer vi til at opleve fire asiatiske lande på en måde, som kun de færrest gør, fremhæver rejseleder Jens Harrekilde.

Det er ham, som har »opfundet« den spændende, meget alsidige studietur, der starter i Laos og ender i det sydlige Vietnam.

- Vi følger den mægtige Mekong flod fra nord mod syd, og kommer derfor også gennem Thailand og Cambodia, fortæller han.

Den unikke rejse starter i Københavns lufthavn 6. november og ender samme sted 15 dage senere – og der er kun 15 pladser i alt, så det bliver en mindre gruppe.

Kører, sejler og flyver

En del af turen sejles på Mekong floden, noget køres og resten flyves.

- Vi skal snuse til livet, floden giver til flere end de 80 millioner mennesker, hvis liv er knyttet tæt til dens livgivende vand.

- Samtidig ser vi også en masse af de mange og for os forskelligartede afgrøder, som dyrkes i troperne, fortæller han.

Ikke mindst ris, som er verdens største kornafgrøde, men også et væld af grønsager, palmer, kaffe og de uimodståelige tropiske frugter. Og de mange husdyr som kvæg, bøfler og elefanter.

Angkor Wat i Cambodia er et af verdens mest berømte bygningsværker – og det er en enestående oplevelse af se det og fornemme historiens vingesus.

Angkor Wat i Cambodia er et af verdens mest berømte bygningsværker – og det er en enestående oplevelse af se det og fornemme historiens vingesus.

Kommer tæt på de lokale

I troperne er det ikke vinter og sommer, der afgør, hvad man kan dyrke. Men derimod regntid og tørtid – altså den vandmængde, der er til rådighed i markerne. For temperaturerne er efter vores standard sommerlige hele året rundt.

- Vi kommer også helt tæt på den lokale befolkning og oplever deres daglige levevis, påpeger han.

Ris er grundpillen i kosten

Et kapitel for sig selv er dyrkning af ris, som er grundpillen i kosten.

Kokospalmerne og deres mange muligheder. Og alle de øvrige, spændende afgrøder og vilde planter, det vrimler med i troperne.

- Jeg har allerede planlagt mange spændende besøg, og der er også plads til spontane besøg i mødet med de lokale, fremhæver Jens Harrekilde.

Han sætter en ære i, at deltagerne oplever det samme omkring livet i troperne, som han selv har oplevet og aldrig glemmer.

Jens Harrekilde er også guide på hele turen og oversætter til dansk, så alle får det fulde udbytte af oplevelserne.

Næsten alt inkluderet

Som alle de øvrige studieture arrangeret af rejsebureauet rejs-og-oplev er stort set det hele inkluderet bortset fra drikkevarer til frokost og aftensmad.

Der står meget mere om studieturen på hjemmesiden www.rejsogoplev.dk – sidste frist for tilmelding er 26. august efter først-til-mølle princippet.

Det bugner med friske grønsager og frugter på markederne i byerne.

Det bugner med friske grønsager og frugter på markederne i byerne.