Grovfoderproduktionen kræver god planlægning
Seges Innovation understreger, at det handler det om at tage afsæt i den enkelte bedrifts beskaffenhed, når der skal dyrkes grovfoder – herunder jordtype, arrondering, muligheder for sædskifte, dyrkningsforhold, maskinanvendelse, vanding og så videre.
De peger desuden på, at der forud for produktionsplanlægningen i marken sandsynligvis er lavet et foderbudget fra stalden, som afstedkommer et arealkrav til grovfoderet, afhængigt af de forventede udbytteforhold afgrøderne imellem. Og det er her planlægning og optimering af produktionen kan begynde.
På bedrifter med udbytteregistrering på afgrøde- og markniveau tages der afsæt i tidligere års resultater, og på den baggrund og i forhold til bedriftens beskaffenhed og muligheder sammensættes markplanen.
I forbindelse med mark- og dyrkningsplanlægningen skal der tages stilling til sædskifte og dernæst valg af græsblandinger, majssorter, gødningsanvendelse og – udnyttelse, plantebeskyttelse og renholdelse og sidst med ikke mindst høst af afgrøden, herunder slætstrategi og -tidspunkt for de enkelte afgrøder samt management i forbindelse med høst og ensilering.
Græssets fordøjelighed og proteinindhold er vigtige faktorer
Høsttidspunktet i kløvergræs har stor betydning for udbyttet i marken samt kløverandelen og foderværdien, hvor især fordøjeligheden og proteinindhold bør være i fokus, lyder det fra Seges Innovation.
De forklarer, at tidlig høst giver høj fordøjelighed og højt proteinindhold, men udbyttet pr. slæt bliver lavere. Til gengæld kan der opnås en hurtig genvækst, så totaludbyttet bliver op mod det samme.
Seges Innovation minder om, at flere slæt giver højere omkostninger til ensilering, og at det derfor handler om at fastlægge den slætstrategi, som samlet set giver den bedste totaløkonomi for bedriften.
De kommer desuden ind på, at ved afgræsning spiller behovet for at kunne udvide afgræsningsarealet på bestemte tidspunkter også en vigtig rolle.
Når der skal tages beslutning om skårlægning af græsset, er vejrudsigten en nødvendig spiller i proceduren, hvor der helst skal være udsigt til to til tre dage med tørvejr, lyder det.
Når græsset skårlægges, er det typiske tørstofindhold 15-20 procent. Seges Innovation anbefaler, at græsset fortørres til 32-37 procent tørstof for at forbedre ensilagekvaliteten og øge foderoptagelsen. Desuden mindskes tabet ved høst og ensilering.
Endnu en anbefaling lyder, at skårlægning, fortørring, sammenrivning, finsnitning, indlægning og afdækning af stak skal ske så hurtigt og effektivt som muligt, så ensileringsprocessen i stakken kan begynde.
Majshelsæd er mest anvendt
Når det kommer til majs, er majshelsæd, der normalt høstes fra sidst i september til midten af oktober, det mest anvendte produkt af majs i foderrationen.
Et højt udbytte og en høj energikoncentration i majshelsæd vil ifølge Seges Innovation afhænge af, hvor veludviklede kolberne er – men uanset hvad bør majshøsten afsluttes, inden middeldøgntemperaturen kommer under 10 grader.
Målet for tørstofindhold i majshelsæd er 30-34 procent ved høst. Dermed er udbyttet i marken højest, tabet ved ensilering minimalt og mælkeydelsen maksimal, lyder det fra Seges Innovation.
Udover majshelsæd produceres en del kolbemajs og kernemajs. Her peger Seges Innovation på, at en del er planlagt på forhånd i forbindelse med markplanlægning, men det kan også blive bestemt på et senere tidspunkt, hvis udviklingen af majsen eksempelvis går bedre eller anderledes end forventet gennem sommer- og sensommerperioden.
Udtagning af ensilage kræver den rette teknik
Ensileringsprocessen varer typisk fire-fem uger, og herefter er ensilagen stabil og udtagning, og opfodring kan begynde.
Med omhyggelighed og den rette teknik ved udtagning af ensilagen, slår Seges Innovation fast, at det er muligt at holde både tab og forringet foderkvalitet på et minimum.
De peger på, at den rette teknik primært handler om at holde stakken tæt for at undgå, at der dannes adgang for ilt. Ilt vil medføre varmedannelse, som forårsager tab af energi og risiko for skimmelsvamp.