Mælkeproducent om Bovaer: - Det har ingen negative konsekvenser haft på mine dyr – tvært imod

Det kan være svært at finde ud af, hvilket CO2-regnskab, som lige tæller for hvad. Men én ting er sikkert, og det er, at kvægbruget skal nedsætte metanudledningen kraftigt i fremtiden.

- Jeg håber virkelig, at vi finder ud af, at det sådan set er lige meget, hvor vi realiserer CO2’en – kan vi gøre det alle sammen, så bliver verden da et bedre sted at være i morgen. Hvis det virkelig er det, der betyder noget, men det har jeg svært ved at forholde mig til, siger Torben Goltermann Hansen fra Fjeldsted på Fyn.

Han erkender dog, at der er sket noget med klimaet i de 30 år, at han har været selvstændig mælkeproducent – og han er klar på at yde sit bidrag til at være med til at sænke metanudledningen fra de 200 jerseykøer på bedriften Lykkesholm.

- Jeg har fire børn, og tre af dem vil gerne være landmænd – det kan jo være, at de ændrer holdning, men den ældste af knægtene er begyndt at være med i det, og jeg håber virkelig, at jeg også kan aflevere jorden, som min far afleverede den, og som min bedstefar afleverede den – at der kan blive plads til at lave gode danske fødevarer, siger Torben Goltermann Hansen.

Derfor er han også åben over for at gøre en indsats.

- Hvis konsekvensen er, at vi skal putte et eller andet i vores foder, for at køerne kan udlede mindre metan, har jeg ingen problemer med, siger Torben Goltermann Hansen og slår fast:

- Så længe køerne ikke bliver mærket af det på nogen som helst måder. Går det ud over køerne, bliver jeg jo også mærket af det – det går jo udover min bundlinje lige med det samme.

Alle var vågne

Torben Goltermann Hansen har allerede erfaring med at tilsætte metanreducerende midler til stoffet – både SilvAir, som endnu ikke er godkendt og så Bovaer, der pt. er eneste middel på markedet.

- Jeg har været med i pilotprojekt sammen med Arla og Seges, hvor vi har kørt i tre måneder – alt blev vejet og målt, så vi havde fuldstændig styr på tørstofoptagelsen og mælkemængden, fortæller han om Bovaer-pilotprojeket, hvor der var opsat en GreenFeeder i stalden.

- Alt blev overvåget lige så godt, som man nu kan blive overvåget, fortæller Torben Goltermann Hansen.

Alle havde et vågent øje med besætningen, såvel fodringskonsulenten som Arla.

- Det var så grelt, at en dag vi klovbeskar, manglede der 150 liter mælk. Der ringede Arla til mig og spurgte, om der var noget galt, men det var jo bare, fordi vi klovbeskar. Alle var sådan set obs på det mindste, men der var ikke noget det mindste – vores ydelse har været stigende – også i den periode, siger Torben Goltermann Hansen og tilføjer:

- Vi havde ingen negative konsekvenser – tvært imod. Og jeg går og driller mine medarbejdere med, at der kan de bare se, at når vi skal med i et forsøg, så er vi alle sammen skarpe.

Mavefornemmelsen er god

Der har været en del snak om, at man skal passe på med mængden af Bovaer, men det peger Torben Goltermann Hansen på, at man også skal med både soja- og rapsskrå. Og så har han fundet ud af, at hans jerseykøer ikke er så sarte.

- Da vi skulle starte op, havde de åbenbart ikke lige fanget, at vi havde jerseykøer, så de fik samme dosering som til stor race – Nicolaj Ingemann (Seges Innovation, red.) holdt vejret meget, og jeg undrede mig også, at han ringede både tirsdag og fredag for at høre, hvordan det gik – og det gik jo godt nok, fortæller Torben Goltermann Hansen og tilføjer:

- Om det er jerseykøerne, der er bedre, ved jeg ikke. Men jeg har sådan set en ret god mavefornemmelse med at bruge Bovaer, og jeg ved, at det fungerer.

Han er derfor heller ikke bange for at anbefale Bovaer til andre.

- Jeg kan sige til alle mine kollegaer, at de ikke behøver være urolige over for Bovaer på nogen som helst måde. Den kan man mane helt til jorden, understreger Torben Goltermann Hansen og fortsætter:

- Hvis man ikke kender det, kan man hurtigt blive nervøs – det ville jeg nok også blive.

Et velafprøvet produkt

Han peger imidlertid på, at Bovaer ikke er et produkt, der er kommet lige ud af det blå.

- Det er jo ikke nyt – der har kørt forsøg med det i mange år. Men jeg skal være den første til at indrømme, at da vi havde blandet den første blanding, hvor vi kørte på halv dosis, som vi skulle køre med i en uge, for at sætte dem lidt op igen, der tror jeg aldrig, at jeg har gået så mange gange op og ned ad foderbordet, som jeg gjorde der, siger Torben Goltermann Hansen og fortsætter:

- Det har bare så store konsekvenser, hvis vi »leger« med vores dyr – det er jo dem, vi skal leve af.

Han synes, at det er lidt fantastisk, at man kan gå ind og »lege« med den biologiske proces – uden at det kan ses på køerne.

- Mange vil nok sige, at det er fordi, at jeg ikke lægger mærke til det, men jeg skal hilse dig at sige, at hvis vi flytter rundt inde i stalden, så er der bare ikke samme mælk dagen efter, lyder det fra mælkeproducenten, som beretter om en ydelse, der pt. ligger omkring 11.000 kg EKM.

Torben Goltermann Hansen understreger, at køerne først skal have fundet den naturlige rangorden igen. Det er det samme, når de klovbeskærer eller laver anden uro i stalden.

- Sågar når vi begynder at træne til dyrskue og piller nogle dyr ud og laver noget uro i stalden, så reagerer de med det samme, forklarer han og vender tilbage til forsøget med Bovaer:

- Her kunne vi ikke se det på mælkemængden, så det må jo ikke have påvirket dem på nogen måde. Jeg tror alligevel, at jeg har passet køer i så mange år, at det havde vi set.

Fedtsyrer er ikke et alternativ

Han peger dog på, at han ville være mere nervøs for at fodre med 48 gram fedtsyre pr. kg tørstof.

- Dengang jeg fodrede med mask, fodrede vi med 45 gram – og det er jo ikke fordi, at der er så langt fra 45 til 48 – der så vi i hvert fald nogle uheldige situationer inde i stalden – og vi gav skylden, at vi var kommet for højt op i fedtsyre, fortæller han.

Selvom han således vil være mere betænkelig ved at fodre med fedtsyrer fremfor Bovaer, håber han, at der bliver flere alternativer.

- Man må håbe, at der kommer flere tilsætningsstoffer på markedet end Bovaer – det er sundt hele vejen rundt, konstaterer han.

Det samlede aftryk bliver mindre

Torben Goltermann Hansen har således fundet sin foreløbige vej til at være med til at sænke metanudledningen.

- Det samlede aftryk bliver jo mindre, når vi kan gøre det her, siger han og fortsætter:

- Det eneste, jeg synes, at jeg savner, er anerkendelse fra samfundet – nu gør vi det her med vores dyr, fordi vi stadigvæk gerne vil transporteres rundt på veje og i luft. Men den C02, som køernes metan bliver omdannet til efter 10-12 år, det er jo den CO2, som planterne optager igen. Det, jeg brænder jeg af i min traktor, kommer planterne jo aldrig til at optage – den bliver i atmosfæren »forever«, indtil vi finder ud af at pille den ned.

Derudover undrer han sig over, at man ikke skal bruge Bovaer 365 dage om året.

- Når man har et middel, der kan gøre det, og vi skal være så grønne – hvorfor er det så regeringen kommer med det i kun 80 dage og ikke siger, vi skal bruge det i 365 dage? lyder det fra mælkeproducenten.

Han tænker dog også, at det er godt nok, at man starter et sted og får produktet afprøvet i egen besætning og finder ud af, at det ikke er noget, der gør noget – lige nøjagtig, som han selv har gjort.

- Budskabet er meget enkelt, man behøver ikke være skeptisk – og jeg håber også, at alle vælger Bovaer fremfor det beskyttede fedt, siger Torben Goltermann Hansen.

Det har bare så store konsekvenser, hvis vi »leger« med vores dyr – det er jo dem, vi skal leve af

Torben Goltermann Hansen, mælkeproducent