Både udfordringer og muligheder for kvægbruget

- I 2024 havde vi et tilfredsstillende år i kvægbruget. Sådan indledte formand i Syddansk Kvæg, Niels Martin Krag årets sønderjyske fælleskvægmøde, der fandt sted på Agerskov Kro.

Han noterede sig, at 2024 har været et år med stigende mælkepriser og kødpriser, der har været med til at forbedre bytteforholdet.

Og Niels Martin Krag vurderer, at 2025 ligeledes tegner til at blive et tilfredsstillende år.

- Vi oplever stigende efterspørgsel efter slagtedyr i Europa. Der er mangel på slagtedyr i Europa, og vi oplever stigende konkurrence om slagtedyr, lød det fra Niels Martin Krag, der til gengæld spår ud fra prognoser, at mælkeprisen kan være faldende i 2025.

Grøn trepart vil kunne mærkes

Niels Martin Krag kom i sin beretning ind på de udfordringer, som kvægbruget står overfor fremadrettet – ikke mindst i forbindelse med den grønne trepart.

- Der vil blive stigende rift om landbrugsjorden. Udtagning af 250.000 hektar skov og 140.000 hektar til lavbundsjord – plus så eller alt det der vil gå til eksempelvis solceller og vindmøller, konstaterede Niels Martin Krag.

- Den grønne trepart landet og det blev ikke så slemt som man kunne have frygtet. Men det bliver en anden fremtid. En af de gode ting er, at man har meldt ud at man også fremover vil have et konkurrencedygtigt dansk landbrug, uddybede Niels Martin Krag, der hér fremhævede det bundfradrag, der er indbygget i aftale.

Omkring den aktuelle situation omkring bluetongue i danske kvægbesætninger, konstaterede Niels Martin Krag, at to vacciner er ved at blive godkendte i EU. Samtidig noterer han sig det udbrud af mund- og klovsyge, som ramte Tyskland tidligere, og som heldigvis indtil videre, ser ud til at være et enkeltstående tilfælde i en vandbøffelbesætning med importerede dyr fra Tyrkiet.

- Det er vigtigt hele tiden at have fokus på smittebeskyttelsen, fastslog Niels Martin Krag.

Vigtige fokusområder

2024 har været et travlt år i Syddansk Kvæg, der er ejet af Spiras og Landbrugsrådgivning Syd, LRS.

Leder hos Syddansk Kvæg, Carsten Friis, kom i sit indlæg ind på en række af de områder, der har været i fokus i 2024.

Han listede de mange områder og emner op: - Svingende udbytter i majsen, - ESG klima og biodiversitet, - Bluetongue, - Grøn trepartsaftale, - Kvægundtagelsen er ophørt, - Fokus på grovfoder og manglende udbytte i majs: - Udbytterne i græs op til 125 procent af normalen og udbytterne i majs mellem 30 procent og 100 procent.

Carsten Friis lagde ikke skjul på, at især den grønne trepart, vil komme til at fylde meget hér i 2025.

Hér ser han især de mange minivådområder, der skal etableres som en stor opgave, sammen med hele den store arealomlægning, der er lagt op til, og de konsekvenser det kan få for danske kvægbrugere – både i forhold til produktionen på ejendommen men også påvirkningen af ejendommens værdi.

På positivsiden tæller, at mælkeprisen og ydelsesstigninger pr. ko, ifølge Carsten Friis, har fulgt med og opvejet de stigende omkostninger i forbindelse med fremstillingsprisen for mælk.

Som eksempel nævnte han en modelejendom med 300 køer, og med en stigning i omkostninger på 2,5 mio. kroner – men stigende mælkepris har betydet, at omkostningsstigningen ikke har kunnet mærkes.

Men set over tid, konstaterer Carsten Friis, at de stigende omkostninger i form af blandt andet inflation og rentestigninger, har kunnet mærkes:

- Siden 2018 har det krævet i gennemsnit 145 køer mere for at kunne opveje omkostningsstigninger.

Optimering af kvierne

- Kvier er omkostningstunge at producere plus, at markedet ændrer sig voldsomt lige nu.

Sådan indledte kvægbrugskonsulent Selma Arnholm Jensen, Syddansk Kvæg, sit indlæg ved kvægmødet under overskriften » Opdræt, klima, og fremtiden«, hvor hun sammen med ejerkonsulent Flemming Hølmkær fra Danish Crown Beef kom ind på de muligheder og potentialer, der ligger i opdræt og afsætning af kvier.

Selma Arnholm Jensen noterer sig, at en kvie kan let koste mellem 10.000 og 13.000 at producere. 20 - 25 procent af omkostningerne på bedriften bruges i gennemsnit på kvier, hvoraf cirka 10 procent dør.

Hun ser et stort potentiale og muligheder i at se på kælvningsalderen for kvier, for at forbedre regnskabet og bundlinjen omkring kvier.

I et beregnet scenarie satte hun tal på: En bedrift med 300 årskøer og en udskiftningsprocent på 35. Kælvningsalder sættes ned fra 26 til 24 måneder – forskel på 235.800 kroner sparet. Kviens pris falder fra 11.700 kroner til 10.800 kroner.

Og hun fremhævede samtidig en række forhold, der bør være i fokus omkring opdrætskvierne: - Dødeligheden, - Reproduktionen, - Lys til kvierne – bedre brunst og mælk (yverproducerende væv), - Opmærksomhed på foderet til kvier, - Ensartethed og kvalitet.

Selma Arnholm Jensen mener samtidig, at krydsningskvier kan være en god mulighed.

- Krydsningskvier kan være en god forretning. De er rolige at håndtere og kan bruges til naturpleje, konstaterede Selma Arnholm Jensen, der samtidig fremhævede relativt simple krav til opstaldning, samt stigende efterspørgsel fra slagtekalveproducenter.

Ser stort potentiale

Importen af udenlandsk oksekød falder herhjemme, samtidig med at efterspørgslen og forbruget af dansk oksekød stiger.

Optimismen og interessen for dansk kvæg er derfor i den grad til stede hos Danish Crown Beef, der i modsætning til koncernens grisedivision, oplever solid fremgang.

Og Flemming Hølmkær fra ejerservice i Danish Crown Beef, ser derfor også et stort potentiale i dansk kvæg – ikke mindst i forhold til kvier.

I forbindelse med kvægmødet præsenterede og gennemgik han Danish Crown Beefs koncept »Premium Kvier«, hvor fokus er på kvalitetskød med høj marmorering fra danske kvier, der skal være med til at tage kampen op mod især udenlandsk importeret oksekød i de danske kølediske.

- Formålet med Premium Kvier er at få det udenlandske oksekød ud af danske kølediske, konstaterede Flemming Hølmkær, der samtidig noterer sig, at 80 procent af kvierne godkendes som Premium Kvier – de resterende dyr klarer formkravene, men vejer for lidt.