Dybe rødder sikrer foderproduktionen
Mange danske græsmarker er de seneste år blevet udfordret af tørke. Derfor er det vigtigt at fokusere på tørkeresistente sorter, mener produktkonsulent.

I DLF’s franske forsøgsparceller kan man tydeligt fornemme forskel på græssorternes tørkeresistens.
- Klimaforandringer vil forsat udfordre foderproduktionen, hvilket øger behovet for robuste og tørketolerante græsser, konstaterer Tom Vestergaard, produktkonsulent hos DLF.
Derfor arbejdes der på højtryk på at forædle græsserne således, at de bedre kan modstå perioder med tørkeforhold.
- Dette vil resultere i græsser, der giver højere og mere sikre udbytter, sunde planter, bedre optagelse af næringsstoffer og forbedret jordstruktur, lyder det fra Tom Vestergaard, der opfordrer kvægbrugerne til at fokusere på tørkeresistente sorter efter flere år, hvor tørkestress har været en udfordring mange steder.
- I områder af Danmark er der store udfordringer med tørkestress i græsmarkerne. I 2018 var de fleste berørt – men også de seneste år har der været store udfordringer i områder af Danmark, siger produktkonsulenten, der allerede i april i år så udfordringer over hele landet.
Dybe rødder
Der er især grund til at kigge på rødderne, hvis man vil sikre sine køers foderforsyning.
- En dyb rodmasse bidrager til at sikre en stabil grovfoderproduktion og en god næringsstofoptagelse selv under tørre forhold. De dybe rødder bidrager til kulstoflagringen, forbedrer jordstrukturen og reducerer behovet for vand/vanding. I DLF tilbyder vi sorter med dybe rødder, der reducerer udbyttetabet i forbindelse med tørke i foråret og forsommeren, forklarer Tom Vestergaard.
- Vi arbejder fortsat med at forædle vores sorter til bedre at kunne modstå perioder med tørke. Sorterne afprøves blandt andet på vores faciliteter i Frankrig, så vi får et godt indtryk af sorternes tørketolerance, tilføjer han.
Tester rodstruktur
Sammen med Københavns universitet tester DLF forskellige græssorters rodstruktur i det såkaldte RadiMax-anlæg. Her er det muligt at tage billeder af rødderne ned til 3 meters dybde samtidig med, at planterne udsættes for tiltagene tørke. På denne måde kan græsvæksten under tørkeforhold direkte sammenlignes med rodstrukturen i græsserne.
- Rodscreeningsanlægget giver os unikke data om sorternes rodvækst. Hurtig rodvækst er vigtig, da det hjælper planten til en hurtig etablering. Herudover er rodstrukturen og roddybden meget vigtige i forbindelse med tørke, hvor der skal hentes vand og næringsstoffer i de dybere jordlag, siger Tom Vestergaard.
- Dataene omkring rødderne bruger vi i forædlingen til at udvikle mere tørkeresistente græssorter, lyder det fra Tom Vestergaard, der allerede har flere testede tørketolerante sorter i sortimentet, Ovambo, Garbor, Humbi, Hipast og Hykor, der har fået stemplet »Verified by RadiMax
cc