- Jeg kan også godt lide at arbejde med køer, men gederne har bare et eller andet, som køerne ikke har. De er mere nysgerrige, aktive og lettere at håndtere. Det er svært at pege på, hvad det præcist er, men jeg synes, de er sjovere at arbejde med, fortæller Mirjam van den Dool.

Derfor blev der i 2019 føjet 140 malkegeder til produktionen på Lykkegaarden ved Aggersund, hvor der i forvejen var 300 køer og planer om at udvide til 500 over de kommende år.

- 140 geder er jo kun en hobbyproduktion, som en hollænder nok ville grine lidt ad. Det er det også her, hvor det stadig er køerne, der bærer forretningen, men vi skulle stadig gerne tjene lidt af vores løn på gederne, fortæller Mirjam van den Dool, der står for gedeafdelingen, mens hendes mand, Robbin, svigerfar Dirk, svigermor Hilly og svigerinde Henriette van den Dool primært koncentrerer sig om køerne på bedriften, som svigerforældrene købte i 1993.

11 år med geder

Det var tilbage 2010, at Mirjam van den Dool under en praktikophold på en gedefarm i hjemlandet Holland faldt for arbejdet gederne.

Året efter førte endnu et praktikophold – denne gang med køer – hende til Lykkegaarden, hvor hun mødte sin kommende mand, Robbin.

Før hun flyttede permanent til Danmark, blev det dog til flere år på større hollandske gedefarme. Blandt andet halvandet år som driftsleder på en bedrift med 600 malkegeder.

- Det var et arbejde, der passede mig rigtig godt, og derfor ville jeg gerne fortsætte med at arbejde med geder, da jeg flyttede herop, fortæller Mirjam van den Dool.

Overtog kvote

Mens efterspørgslen på gedemælk er stor i Holland, er det til gengæld et noget sværere marked at komme ind på i Danmark. Derfor krævede det også lidt tålmodighed, før gedemælk kunne blive et tema på Lykkegaarden.

- Tilbage i 2015/16 havde Nørager Mejeri efterspurgt mere gedemælk, men det stoppede de med igen. Så til at starte med havde vi kun en besætning på 40 geder, som vi havde købt i Tyskland. Da muligheden så opstod for at overtage kvoten fra en anden leverandør, slog vi til, fortæller gedemælksproducenten, der nu har en kvote som de 140 geder let når.

- Med tiden kunne jeg godt tænke mig at komme op omkring 200 malkegeder. Det er nogenlunde det, vi kan få plads til i staldene. Men det kræver, at vi får mulighed for at levere mere mælk, konstaterer hun.

Venter med første kid

Mens der lige nu ikke er efterspørgsel efter en større mælkeproduktion, betyder karantæneregler i forhold til frygt for nervesygdommen scrapie efter at have importeret fra Tyskland, at familien van den Dool heller ikke må sælge dyr videre til levebrug før 2023. Med 100 ungdyr i stalden prøver Mirjam van den Dool derfor at lade dyrene gå to år, før de får første kid.

- Da vi startede op med mælkeproduktionen, var de stort set alle sammen drægtige. Det betyder, at vi har en meget stor andel ungdyr. Det prøver vi at få jævnet ud ved at lade dem gå et år mere, før de får første kid. Normalt ville jeg lade dem gå med bukken fra de var syv måneder gamle. De er drægtige i fem måneder, så det ville betyde, at de fik første kid, når de blev cirka et år, forklarer Mirjam van den Dool, der lige nu har 44 drægtige geder i stalden, som frem til maj måned formentlig vil øge besætningen med 60-70 kid.

Netop avlen kan ifølge Mirjam van den Dool være en udfordring, når man holder geder i Danmark.

- Det er meget svært at importere bukke til Danmark på grund af frygt for scrapie. Derfor er der ikke mange at vælge imellem, og vi risikerer at alle besætninger om nogle år har samme blod, konstaterer den hollandske landmand.

Kim-problemer

Det er dog ikke avlen, men kimtal, der en overgang har givet de største panderynker i gedestalden ved Aggersund.

- Der var en periode, hvor vi i samarbejde med Nørager Mejeri brugte rigtig meget energi på at finde ud af, hvorfor vi pludselig havde et alt for højt kimtal, selvom vi havde meget fokus på hygiejnen. Vi ledte og ledte efter årsager og Seges hjalp også, men vi kunne ikke finde frem til, hvor det kom fra, fortæller Mirjam van den Dool, der dog fik mistanke, da kimtallet pludselig røg ned fra den ene dag til den anden.

- Vi havde en ged, som havde døjet med yverbetændelse. Det var da hun blev malket fra, at kimtallet faldt igen. Og selvom en komand ville sige, at én enkelt ged aldrig ville kunne betyde så meget, er jeg sikker på, at det var det, der var problemet i kombination med, at mælken blev for langsomt kølet ned. Det betyder, at mælken i køletanken bliver varmet op igen og igen, når der kommer frisk mælk i tanken, og bakterierne formerer sig hver gang, forklarer hun.

- Det stod helt klart, da jeg en dag var syg, og min mand glemte at malke den pågældende ged fra. Så røg kimtallet pludselig op igen. Derfor har vi heller ikke den ged mere, og har ikke haft problemer med kimtallet i over et år nu, fortæller hun.

Gode rammer

Trods avlsudfordringer, kimtalsproblemer og en efterspørgsel, der gerne måtte være større, føler Mirjam van den Dool, at hun og familien er kommet godt fra start med at producere gedemælk.

- Vi har haft rigtig gode rammer til at komme i gang her. Vi havde tomme staldbygninger, der stod klar til at rykke ind i, og heldigvis har jeg en handy svigerfar, der har lavet en masse af inventaret. Vi havde græsensilage, og samtidig betød det meget, at vi i forvejen havde en velfungerende mælkeproduktion med køerne, som bærer virksomheden. Det er køerne, der bærer det her projekt. Det ville have været svært at starte helt fra nul, vurderer hun.

Og selvom, der stadig er lang vej til hollandske standarder, har Mirjam van den Dool set små tegn på, at gedemælk og -ost godt kan blive accepteret af danskerne.

- I Holland er gedeost en stor ting. Det er helt normalt at putte i sin salat og noget man også ser i diverse madmagasiner. I Danmark er der til gengæld en forestilling om, at gedemælk og -ost smager dårligt, siger hun.

- Når der er kommet folk forbi her for at se gederne, snakker de meget om, hvor søde de synes, de er, men når jeg spørger om de vil smage lidt mælk, siger de fleste nej tak. Heldigvis er der ofte en eller to, der gerne vil smage og bliver overraskede over, at det faktisk smager godt. Så vil de andre også gerne smage. Det ender altid med, at de bliver positivt overrasket, fortæller hun.

- Med tiden kunne jeg godt tænke mig at komme op omkring 200 malkegeder

Mirjam van den Dool, Aggersund

 

Kvæg