Køernes sundhed påvirkes af varme

Der skal ikke mere end 20 grader til, før køerne i stalden kan blive varmestressede. Noget, som kan føre store sundhedsmæssige konsekvenser med sig.

Det kan både have negative konsekvenser for yversundheden og klovsundheden, hvis besætningen rammes af varmestress. - Da køer med varmestress står mere op og dermed belaster klovene mere, kan varmestress i højsommeren være en del af forklaringen på fordoblingen i andelen af køer med sålesår om efteråret, vurderer Seges.
Arkivfoto: Camilla Bønløkke

Temperaturen skal ikke længere op end 20 grader og en luftfugtighed på 90 procent, før de første tegn på varmestress hos køerne i stalden kan ses.

- De bliver dovne og dvaske, søger skygge eller steder med frisk luft som for eksempel portåbninger og åbne sider. De drikker op mod dobbelt så meget vand, får en hurtigere vejrtrækning og begynder at savle en del, skriver Landbrugsinfo.

Besætningens foderoptag falder. Det samme gør ydelsen og fedtprocenten i mælken. Celletallet stiger og det opleves, at flere køer risikerer at dø af akutte og alvorlige yverbetændelser.

Yversundhed

Når køerne er varmestressede æder de mindre, foderoptaget falder og de kommer i negativ energibalance, hvilket gør dem mere modtagelige overfor sygdom. Blandt andet bliver der et forhøjet smittepres mod pattespidserne, da varmen også fremmer bakterievæksten i køernes nærmiljø. Noget der kan ses på tankcelletallet.

- I den meget varme sommer i 2018 steg celletallet på landsplan da også markant mere end de foregående somre. Celletallet i 2019 var næsten det samme som i 2018 selvom sommeren 2019 var lidt koldere. Til gengæld var luftfugtigheden højere og da varmestress skyldes en kombination af temperatur og luftfugtighed var køerne udsat for næsten det samme varmestress, skriver Landbrugsinfo.

Der er stor forskel på, hvilke bakterier, der forårsager yverbetændelse i de forskellige besætninger. Generelt er det dog de miljørelaterede bakterier som Streptokokkus uberis og E.coli, der især giver problemer.

Klovsundhed

Seges oplever, at klovsundheden også påvirkes af varme.

- Udtræk af data fra klovregistreringsprogrammet i 2015-2018 viser at andelen af køer med sålesår ved klovbeskæring stiger fra cirka 2 procent i forårsmånederne til 4-5 procent i sensommeren og det tidlige efterår, lyder det på Landbrugsinfo.

Sålesår ses først ved beskæring 1-2 måneder efter de første skader opstår i klovsålens læderhud, oftest omkring kælvning.

- Og da køer med varmestress står mere op og dermed belaster klovene mere, kan varmestress i højsommeren være en del af forklaringen på fordoblingen i andelen af køer med sålesår om efteråret, vurderer Seges.

Der kan også være flere tilfælde af køer med Digital Dermatitis, især i de varme somre.

Læs også