Danmarks Kvægforskningscenter officielt indviet
Aarhus Universitet fik for nylig indviet de nye bygninger på Danmarks Kvægforskningscenter ved Foulum.
- Vi kan dele stalden op i otte enheder af 12 køer, og hver enhed skal kunne gå ud til malkning og tilbage igen, fortæller Jens Bech Andersen.
Jens Bech Andersen var selv med til at tage de nu »gamle« bygninger i brug, som den første forsker, der lavede forsøg i de nu 20 år gamle bygninger. I dag er han chefkonsulent og centerleder på stedet og har stået for det staldanlæg, som blev taget i brug i februar 2020 og som nu endelig er blevet indgivet og vist frem for offentligheden.
Et anlæg som samler hele Danmarks kvægforskning på samme adresse i Foulum under navnet Danmarks Kvægforskningscenter (DKC).
Computerstyrede foderkasser
Kostalden adskiller sig fra andre ved de blå computerstyrede foderkasser, som kan måle hvor meget koen æder. Herudover er der et sindigt system af returgange fra malkning.
- Vi kan dele stalden op i otte enheder af 12 køer, og hver enhed skal kunne gå ud til malkning og tilbage igen. Det betyder at der i den her stald er plads til 96 køer, men arealet kunne rumme tre gange så mange, fordi returgangene fylder over dobbelt så meget, som i en almindelig kostald, forklarer Jens Bech Andersen.
I kostalden er der GreenFeeder-udstyr, fire styk kraftfoderautomater, som måler metan i koens udåndingsluft.
Jens Bech Andersen fremhæver at det måske allermest unikke ved DKC er, at man ikke alene har styr på grupper af køer, men helt ned på enkeldyrsniveau samtidig med, at man ikke alene kan lave et foderforsøg på en gruppe køer, men kan koble det sammen med et adfærdsstudie eller noget om for eksempel smagen af mælken.
Malkestald med opsamlingsplads
De gamle malkerobotter er skiftet ud med en ny SAC 2x12 side by side-malkestald plus en teknikkælder, hvor man kan tage forskellige størrelser mælkeprøver og ved siden af malkestalden er der også et minimejeri, hvor der også kan laves forskellige undersøgelser.
Der er tre malkeanlæg i malkestalden, så mælken kan sorteres fra, både fra et enkelt dyr og fra en side af malkestalden ad gangen.
Besætningens ydelse ligger på godt 11.000 kg EKM.
Fleksstald modelleres om
Fleksstalden er en ladebygning med huller i gulvet, hvor man kan sætte inventar op og bygge en stald op fra bunden, ud fra hvad man vil undersøge. Der er en uisoleret sektion og en isoleret stald, hvor man for eksempel kan styre temperaturen.
- Vi kan lave alt fra en bindestald til en løsdriftsstald med for eksempel en særlig størrelse på båsene. Det er altså en dynamisk stald, hvor man kan lave alt muligt, forklarer Jens Bech Andersen.
Intensivstalden består af to områder. Et område med fire metankamre, hvor man kan måle emission fra det enkelte dyr. Der er også et løsdriftsområde til multi-fistulerede køer i intensivstalden.
Der er 20 special-designede bokse, eller en mini løsdriftsstald pr. ko, med en sengebås i hver.
