Den første DeLaval malkekarrusel E300 har allerede givet forbedringer på Ågård i Bindslev.
I april 2022 skiftede Johnny Jørgensen sin 20 år gamle DeLaval indvendige malkekarrusel HBR ud med en DeLaval malkekarrusel E300 – den første E300 i Danmark. Og det har givet flere forbedringer.
- Jeg kan virkelige mærke en stor forbedring efter skiftet til DeLaval malkekarrusel E300. Blandt andet har DeLaval Flow Adjusted Stimulation givet et højere mælkeflow, da den stimulerer patterne, indtil mælken kommer i flow, hvilket giver en hurtigere malketid, siger mælkeproducent, Johnny Jørgensen.
Han driver en mælkeproduktion i Bindslev i Vendsyssel med 780 årskøer, der malkes tre gange om dagen.
Højere mælkeflow
Skiftet til DeLaval E300 har medført flere forbedringer på Ågård.
Udover et fald i celletal på 30.000, har skiftet også medført et højere mælkeflow og dermed en lavere gennemsnitlig malketid pr. ko, som allerede nu kan ses tydeligt i dataene fra gården.
På Ågård er de nemlig gået fra 3,69 kg mælk pr. minut i topflow til 4,39 kg mælk pr. minut i topflow. Dette skyldes DeLaval Flow Adjusted Stimulation, som justerer vakuumniveauet efter koens mælkeflow.
Stor arbejdslettelse og bedre arbejdsmiljø
På Ågård har man også valgt at investere i DeLaval teat spray robot TSR, DeLaval Evanza-malkesæt og DeLaval hæve-/sænkegulve for at lette arbejdsgangen for malkerne og skabe et bedre arbejdsmiljø, og det har vist sig at være en stor succes hos malkerne.
- DeLaval TSR sprayrobot er virkelig alle pengene værd. Inden vi startede den op, gik der så meget tid med at spraye patterne – nu kører det bare, og det er så nemt. Vores malkere kan også mærke en tydelig forbedring efter at have fået hæve-/sænkegulve, og så oplever de, at det nye DeLaval Evanza-malkesæt er meget lettere at arbejde med og har mindre luftindslip end det gamle, fortæller Johnny Jørgensen.