World Dairy Expo er mødestedet for den globale mejeri-industri

Den internationale kvægmesse World Dairy Expo tiltrækker årligt 60.000 besøgende og udstillere fra over 100 lande.

- Vi har set 2.600 malkekvæg konkurrere, og de kommer fra hele USA og Canada.

Det udtaler Katie Schmitt, kommunikationschef for den gigantiske kvægfagmesse World Dairy Expo, der i oktober i år blev afholdt for 55. gang i Madison Wisconsin.

- I vores messe er der 676 deltagende virksomheder, og de repræsenterer 24 lande og 44 amerikanske stater. De viser den bedste innovation i mejeriindustrien. De lancerer nye produkter, de introducerer nye mærker, og de er på forkant med at skubbe vores branche frem på tværs af alle emner, forklarer hun.

Foruden malkekvægsforestillinger og konkurrencer bliver der årligt afholdt undervisningsprogrammer hele ugen. Her bliver der talt om eksport, kohåndtering og virtuelle gårdrundvisninger.

- World Dairy Expo er den globale mejeriindustris smeltedigel. I løbet af én uge hvert efterår bliver USA’s mejericentrum til verdens mejericentrum, fortæller kommunikationschefen.

Videoen er lavet i samarbejde mellem Bauer og Effektivt Landbrug.

Læs også