Græssets fordøjelighed har stor værdi
Med fokus på slætstrategi i græsmarken når man nemmere i mål med at få den bedste fordøjelighed af ensilagen – ligesom tørstofprocent og indlægning i siloen har betydning for en stabil proteinforsyning fra græsensilagen.
Jo hyppigere slæt, jo større proteinkoncentration i ensilagen, lyder det fra KvægXperten. Arkivfoto: Christian Carus
Proteinpriserne er høje. Og et ekstra slæt giver både 20 gram protein mere pr. kg tørstof og en højere fordøjelighed, mest i blandinger med rødkløver, rajsvingel og strandsvingel. Det påpeger KvægXperten i deres seneste nyhedsbrev.
- Hvis første slæt tages meget tidligt med lave nattetemperaturer, bliver sukkerindholdet over 20 procent i ensilagen
Fra artiklen
De fremhæver, at hvis man hæver græsensilagens gennemsnitlige fordøjelighed af organisk stof fra 76 procent til 79 procent, stiger dækningsbidraget 600 kroner pr. årsko i en konventionel foderration med 7,0 kg tørstof græsensilage.
Beregningerne stammer ifølge KvægXperten fra det kommende værktøj »sortsvalg græs«, som kan sammenligne økonomien i forskellige sorter af græs.
Med værktøjet har de også lavet beregninger, som viser, at i en økologisk foderration med 14 kg tørstof i græs/græsensilage er værdien af ekstra tre procent fordøjelighed af organisk stof cirka 2.000 kroner pr. årsko.
KvægXperten slår fast, at når man øger fordøjeligheden af græsensilagen, giver det højere mælkeydelse, forøger selvforsyningen med foder, sparer dig for indkøbt protein og reducerer mælkeproduktionens klimabelastning. Alt sammen godt for bundlinjen.
Antal slæt
Skal der tages fire, fem eller seks slæt?
KvægXperten understreger, at jo hyppigere slæt, jo større proteinkoncentration i ensilagen, og at fem slæt frem for fire slæt i blanding 35 og 45 har hævet udbyttet med omkring 200 FEN pr. hektar og proteinindholdet med gennemsnitlig 20 gram råprotein pr. kg tørstof.
I slætmarker med god vandforsyning og god høj produktion står valget ifølge KvægXperten mellem fem eller seks slæt, når det er græsensilage til malkekøer.
De peger på, at hvis første slæt tages meget tidligt med lave nattetemperaturer, bliver sukkerindholdet over 20 procent i ensilagen – hvilket vil give en alt for hurtig omsætning i vommen.
KvægXperten anbefaler derfor at optimere en fem-slæt-strategi med fire slæt til kofoder, mens det mest tungt fordøjelige sommerslæt går til kvierne.
De normalt høje temperaturer i juli giver altid lavere fordøjelighed af ensilagen, selvom der høstes hver tredje uge. Tredje slæt laves derfor bevidst mere tungt fordøjeligt. Så sparer vi omkostninger til et slæt senere og udnytter kviernes fyldekapacitet, lyder det fra KvægXperten.
Arkivfoto: Christian Carus
Stabil proteinforsyning
I nyhedsbrevet sætter KvægXperten desuden fokus på tørstofprocent og indlægning i siloer med henblik på, at man får en stabil proteinforsyning fra græsensilagen.
Ved at planlægge indlægningen af græsset i siloer foreslår de, at man kan bruge flere slæt samtidig og udnytte græssets varierende proteinindhold i tidlige og sene slæt.
En blanding af 1., 4. og 5. slæt kan ifølge KvægXperten give ensartet høj fordøjelighed af kofoder med 81 procent FK organisk stof (1,14 kg tørstof pr. FEN) og 177 gram råprotein pr. kg tørstof.
De minder om, at for at sikre en god fremgang i siloerne, er det ofte nødvendigt at lægge slæt ovenpå hinanden – del for eksempel 1. slæt i to siloer og læg 4. slæt ovenpå den ene og 5. slæt ovenpå den anden.
2. slæt kan anvendes alene i sommerperioden, hvor hurtigere fremgang er nødvendig på grund af varmen eller forbruget er mindre i forbindelse med afgræsning.
Ram tørstofprocenten
En af de største udfordringer ved ensilering er at ramme den ønskede tørstofprocent, lyder det fra KvægXperten, som i den forbindelse nævner, at anbefalingen lyder på 30-35 procent tørstof i græsensilage.
Med denne tørstofprocent får man en optimal pakning, forgæring og stabilitet i ensilagen. Tør ensilage beholder en stor sukkerandel og pakker dårligere sammen. Det giver nemt eftergæring ved udtagning.
Derudover peger KvægXperten på, at mængden af græs, græssets sammensætning, luftfugtigheden og jordbundens fugtighed gør det meget individuelt, hvor længe et bredspredt skår skal ligge inden sammenrivning.
Man skal være opmærksom på, at første slæt skal bredspredes med mindst et døgns forvejring, samt at et lille 2.-4. slæt i en varm periode med lav luftfugtighed og lange dage nemt bliver for tørt.
KvægXperten råder til, at man sørger for en god planlægning med maskinstationen om, hvor hurtigt der skal rives eller lægges direkte på skår – til hjælp for beslutningen kan man bruge skårlægnings- og fortørringsprognosen.
