Formand L&F Kvæg: - Det er tydeligt, at der er en fremtid i dansk kvæg

Der var fuldt hus til Fynsk Kvægs årsmøde, hvor godt 140 fremmødte krævede flere borde og stole i Velas’ mødelokale end vanligt.

Formand Peter Høj glædede sig over det flotte fremmøde.

- Hvis man tror, at der ikke er flere kvægbrugere på Fyn, så se på den flotte tilslutning, sagde han og fremhævede, at mødet afholdes tidligere end vanligt og er i nyt format.

- Vi har et lidt anderledes program og har taget eftermiddagen i brug, hvor vi blandt andet har inviteret de organisationer, der er en del af vores hverdag. Vi håber, at vi med et stort møde, kan få lavet et slagkraftigt talerør fra Fynsk Kvæg.

- Vi kan alle samme godt føle os en lille smule pressede i den offentlige debat, og derfor er det vigtigt, at vi får talt med hinanden og kommer ud med de synspunkter, vi har. Ellers kan vi ikke ændre noget, sagde han.

Der er brug for mælk og kød

En kommentar Christian Lund formand for Landbrug og Fødevarer, Kvæg var enig i.

- Det er især dejligt at se så mange unge mennesker. Det er tydeligt, at der er en fremtid i dansk kvæg.

- Men også velkommen til de lidt ældre. Det er jer, der har skabt det fundament, vi står på i dag, sagde han og slog fast, at der fortsat er enormt meget brug for det mælk og kød, der produceres.

- Så I skal bevare optimismen og tale kvægbruget op, sagde han og fremhævede undersøgelser, hvor 2.000 danskere var blevet spurgt ind til deres holdning om mælk og kød, og hvor langt størstedelen synes godt om kvægbrug.

- Der er kun tre procent, der forbinder koen med noget negativt. Det signalerer tydeligt, at den dagsorden, vi tør sætte, har en positiv indflydelse på det samfund, vi er en del af.

- Så husk det, når I er derude, at det vi går og laver, det er der mange, der synes, er rigtigt godt.

Klimapåvirkning

Dernæst tog Ida Storm, sektordirektør L&F, Kvæg over og lagde op til en diskussion om kvægbrugets klimapåvirkning og satte ord på den ofte fremhævede metanudledning.

- Det store problem, når det gælder global opvarmning, er afbrænding af fossilt brændstof, der bliver til CO2 i atmosfæren, der ikke forsvinder igen.

- Metan fra kvægbruget er også del af opvarmningen, men heldigvis nedbrydes metanen igen i løbet af cirka 12 år, så det er midlertidigt, at metan giver udfordringer modsat CO2, der ikke forsvinder igen, forklarede sektordirektøren og understregede dermed, at hvis kvægpopulationen er konstant, så stiger metan-belastningen fra dansk kvægbrug ikke.

Bør kigge på opvarmningseffekten

- Det betyder ikke, at koen er klimaneutral, men den bidrager ikke til yderligere opvarmning. Og når vi så ovenikøbet har færre køer, end vi havde for 10 år siden eller en hel del køer færre end for 100 år siden, så bør vi kigge på det anderledes, fastslog hun og uddybede:

- Vi bør kigge på opvarmningseffekten og se på, hvor meget de forskellige gasser bidrager med til dynen rundt om jorden, så kan man på globalt plan se i perioden 1990-2019, at opvarmningseffekten fra CO2, den er blevet større og større, mens opvarmningseffekten fra metan er stabil.

- Men det betyder ikke, at vi ikke skal gøre noget ved metanen. Vi kan nemlig med de mulige virkemidler, vi allerede har tilgængelige, komme til at se en klimaeffekt i løbet af de næste fem til 10 år.

Det er ikke kvægets skyld

Ida Storm fremhævede pyrolyse, Bovaer og udtagning af lavbundsjord som anerkendte virkemidler.

- Vi kan på den måde være med til at mindske den globale opvarmning ret hurtigt, men vi kan ikke redde den globale opvarmning, hvis ikke, der bliver gjort noget ved CO2-udledningerne også.

- Vi kan godt bidrage, men det er ikke kvægets skyld. Men derfor har vi stadig en vigtig rolle at spille.

Danske kvægproduktioner har, ifølge Ida Storm, siden 1990 og frem til 2020 reduceret metanudledningen med 7,5 procent samtidig med, at mælkeproduktionen er øget markant.

- Så vi gør faktisk noget og er lykkedes med det, sagde hun.