bannerPos

Dansk Holstein fejrede 10 år med genomisk selektion

175 mennesker fulgte med på Dansk Holsteins hjemmeside og Facebook, da foreningen tirsdag aften livestreamede deres årsmøde. I spidsen stod chefkonsulent Torben Lund Balling og foreningens formand Kristian Nielsen (t.h). Foto: Tenna Bang

AF: TENNA BANG

REDAKTØR, LANDBRUGNORD
19-11-2020 14:09
Beretningerne blev aflagt foran et kamera og sendt direkte ud til 175 lyttende deltagere, da avlsforeningen Dansk Holstein livestreamede deres årsmøde tirsdag.

Det var en noget anderledes måde at afholde Dansk Holsteins årsmøde på, da 175 mennesker lyttede med hjemme fra hver deres computer tirsdag aften. Men ikke desto mindre en måde, som efterfølgende mødte stor ros fra de tilhørende, når nu det ikke kunne være anderledes.

- Vi er ovenud glade og tilfredse, lød det fra chefkonsulent Torben Lund Balling dagen derpå. Han og formanden for foreningen, Kristian Nielsen, aflagde beretning og startede ud med at fejre 10-året for genomisk selektion.

- Det er nu ti år siden, vi rigtig gik i gang med at lave genomisk selektion til udvælgelse af avlsdyr. Genomisk selektion har virkelig sat turbo på avlsfremgangen, hvor den årlige fremgang næsten er fordoblet. Det stammer især fra to ting. Et meget kort avlsinterval og at vi blandt de forskellige afstamninger kan sortere de ringeste fra, fortalte Kristian Nielsen og forklarede, at også de bløde egenskaber har fået et boost på baggrund af genomisk selektion.

Kortere interval

Generationsintervallet er blevet kortere. Ved tyrene er det gået fra 6,8 år til 2,2 år de seneste ti år.

- Det er meget begrænset, hvor langt vi kan komme mere af den vej. Det, der sætter begrænsningen, er, hvor unge vi kan få dyrene til at reproducere sig selv, lød det.

Kristian Nielsen ser dog en mulighed for at få generationsintervallet ved kvierne en anelse længere ned, hvis man bruger Ovum Pick-Up.

- Men det er en dyr løsning, og det vil ikke flytte ret meget i det her, lød det.

Kælvningsevne 

Der, hvor genomisk selektion virkelig har haft en positiv indflydelse, er kælvningsevne og frugtbarhed.

- Antallet af dødfødte ved 1. kalvs-køer er faldet rigtig kraftigt i de år, der er gået. Fra 10,1 procent i 2009 til i dag 6,4 procent. Samtidig har vi formindsket den forskel, der var over til for eksempel RDM fra 3 procent til nu 1,8 procent, sagde Kristian Nielsen.

Ser man på frugtbarhed, er der også sket en stor positiv udvikling i antal dage fra første til sidste inseminering.

- Det er det, der viser, at når vi ønsker at få køerne med kalv, så får vi det også. Her har Holstein virkelig indsnævret den forskel, der har været til »rød« og Jersey. Fra at de dengang, for ti år siden, havde et forspring på ti dage, så er det reduceret til to nu, sagde Kristian Nielsen og fortalte, at man især omkring 2010-2011 kan se udviklingen, fordi man i den periode og i årene efter fik godt gang i aktivitetsmålere og lignende udstyr.

- Det her er for mig et klart bevis på, at holsteinracen er en verdensrace, og med den kæmpe selektionsintensitet, vi kan lave, kan vi øge den hastighed, vi udvikler os med i forhold til de andre racer, konkluderede formanden, og erkendte at det er lidt imod det, man sagde, da man startede med genomisk selektion: at det ville stille racerne lige uanset racernes størrelse.

Du kan læse meget mere fra årsmødet i Dansk Holstein i Effektivt Landbrug i den kommende tid.

teba@effektivtlandbrug.dk
telefon +45 61 55 15 87

Det er ekspropriation

Der er tale om åbenlys ekspropriation, lyder det fra Bæredygtigt Landbrug i et høringssvar om regeringens nye lovforslag, der skal legalisere aflivning af alle mink.

Minister sætter ministerium til at undersøge sig selv

Miljøminister Lea Wermelin (S) har bedt sine embedsmænd om at vurdere, hvorvidt der var hjemmel i loven til at tage beslutning om at grave døde mink ned uden miljøgodkendelse. I Miljøstyrelsen har man ellers allerede vurderet, at der er hjemmel i loven til beslutningen.

Vestsjællandsk forbud mod godkendte pesticider

Flere landmænd i Slagelse Kommune må ikke bruge pesticider på deres ejendom, fordi kommunen vil beskytte grundvand, der samtidig bruges til at fortynde spildevand fra olieindustrien.

OPEC-forhandlinger kan ramme olieprisen

Grundlaget for OPEC-landenes produktion fra januar 2021 lægges over de næste dage, vurderer chefstrateg i Nykredit.

Intelligente kameraer skal sikre GPS’er

På Smedshauge ved Lemvig er maskinhuset blevet udstyret med fire intelligente kameraer, der skal sikre mod ubudne gæster.

Wermelin vil rydde op i Miljøstyrelsen

En redegørelse om drikkevandsdispensationer fra Miljøstyrelsen udløser skarp kritik fra miljøminister Lea Wermelin. Styrelsen har i mange år forvaltet drikkevandsdispensationer i strid med EU-reglerne.

Ukendskab til loven fritager ikke statsministeren for ansvaret

Ukendskab til (grund)loven fritager selvfølgelig ikke regeringen og statsministeren for at bære ansvaret for en ordre, der eksekveres med militærets og politiets assistance.

Minivådområder giver signalforvirring

Enten er nitratkvælstof skadeligt eller også er det ikke. Begge dele kan ikke være sandt.

Generelt sprøjteforbud i BNBO vil kræve ny lovgivning

Mens der bliver forhandlet BNBO-aftaler, er det vigtigt, at det kommer frem, at regeringen lige nu mangler lovhjemmel til at gennemføre et generelt sprøjteforbud i BNBO, lyder det fra advokat Hans Sønderby, der repræsenterer Bæredygtigt Grundvandsbeskyttelse. Et eventuelt generelt forbud kan komme på tale fra 2023.

Mere hvede fra USA

De lukrative afregningspriser for hvede får amerikanske landmænd til at så mere hvede end normalt. Selvom udbuddet med hvede kan gå op i 2021, så følger efterspørgslen med, og derfor ser jeg det ikke som helt usandsynligt, at vi skal se hvedeprisen søge tilbage mod de topniveauer, der senest gjorde sig gældende tilbage i 2012.
Side 1 af 1984 (39671 artikler)Prev1234567198219831984Next