Fin fremtid for mælken

Selvom der bliver flere og flere planteprodukter at konkurrere med, spår Poul Pedersen, Thise Mejeri, stadig en lys fremtid for mælken.

Landbrugsdagen på Nordjyllands Landbrugsskole trak 240 deltagere til. Koncerndirektør Tonny Thierry Andersen fortalte, at Nykredit er klar med »Grøn leasing«. Anne Villemoes havde taget tre dåser cocktailpølser med i dagens anledning.

Selvom koen i mange sammenhænge er blevet udpeget til en sortbroget klimaskurk, er Poul Pedersen, administrerende direktør i Thise Mejeri, ikke nervøs for mælkens fremtid.

Det slog han fast med et bank i bordet, så vandflasken væltede, da han forleden gik på scenen ved Nykredit og Landbrug & Fødevarers Landbrugsdag på Nordjyllands Landbrugsskole, Lundbæk. Indledningsvis blev han spurgt ind til mælkens plads i konkurrencen med de mange plantedrikke, der popper op i supermarkederne.

- Der er forskellige måder at redde verden på, men jeg tror fortsat at folk vil købe mælk, sagde han til de 240 fremmødte.

- Jeg tror, at den her bæredygtighedsdebat fremover også kommer til at være en naturlighedsdebat for hvis det kun handler om CO2, kan vi ligeså godt starte med at skyde hinanden, for vi udleder også CO2. Og koen har jo altid været her, og der er faktisk ikke så mange af dem, som der var for år tilbage, konstaterede Poul Pedersen.

- Jeg ved ikke om fremtiden byder på en helt CO2-neutral ko. For mig er det heller ikke nok, at man finder teknologien - koen skal også have det godt med det. Men jeg har det heller ikke skidt med, at køerne producerer CO2, når jeg ved, at landmænd og forskere arbejder på at gøre det endnu bedre samtidig med, at man altså producerer et energitæt og nærende produkt. Det er jo ikke havregrød, der kommer ud af dem, lød det fra direktøren, der dog forudser, at kødproduktionen i fremtiden vil blive mindre i klimaet tegn.

Kunde ist König

Om det er bæredygtighed, naturlighed eller noget helt tredje, der kommer til at drive værket, er Poul Pedersen dog ikke i tvivl om, at nøglen til fremtidens fødevareproduktion ligger ét sted, og at der ikke kun er én rigtig måde at producere mælk på.

- Kunde ist König, fastslog han.

- Jeg ved godt, at jeg aldrig får en medalje for sige »feed no food«, som uden tvivl vil sætte jeres køer ned i ydelse. Jeg kan se, at nogle af jer allerede er klar til at trække pistolerne. Alligevel startede vi for et par år siden vores græsmælk-projekt, hvor køerne udelukkende bliver fodret med græs. Og ja, de gik ned i ydelse, men for 2,5 krone mere pr. liter, går det alligevel økonomisk op, konstaterede Poul Pedersen, der blandt andet også hev Thise-koncepterne Urmælk og Adlibitum frem.

- Vi må ikke sige, at Urmælk er sundere end normal mælk, men der er stadig 15.000 danskere – mange i København – der drikker det hver uge og betaler et par kroner mere. Så det lever vi med, lød det.

- Og Adlibitum-mælken, hvor kalven bliver hos moderen i tre måneder, er måske ikke ligefrem et holdkæftbolche i debatten, men der er stadig mange, der gerne vil have det og belønner landmanden for, at han viser, at han altså gør noget for at imødekomme forbrugerne, sagde mejeri-direktøren.

- Vi lever af at konvertere mælk til interessante produkter, konstaterede Poul Pedersen, der også kom ind på, hvad man hos Thise selv har gjort for at sænke CO2-udledningen.

Om man sammen med resten af landbruget, Danmark og EU når at indfri målet om klimaneutralitet i 2050, tør Poul Pedersen dog ikke spå om.

- Jeg synes, det er fint med store proklamationer, og jeg anerkender, at nogle melder ud. Men jeg kan ikke selv se til 2050, så det vil jeg lade andre om.

 

Kommunikation, cocktailpølser og Kierkegaard

Humor og evnen til at se tingene fra andres perspektiv er to vigtige skridt på vejen til et bedre image, fortalte kommunikationsrådgiver.

 

Det startede med tre dåser cocktailpølser uden skind og sluttede med et Kierkegaard-citat, da Anne Villemoes med sit indlæg om kommunikation og imagepleje på Landbrugsdagen gav tilhørerne noget at grine ad og tænke over.

- Hvis jeg inviterer 30 mennesker fra min hipster-ghetto på Vesterbro til middag, kan vi hurtigt blive enige om, at der da ikke er nogen, som spiser de her cocktailpølser uden skind, men det viser sig, at »ingen« faktisk kan være rigtig mange mennesker. For der bliver altså solgt 173 tons af de her i Danmark hvert år. Og hvis vi så også tæller Tyskland med, ryger der virkelig mange afsted, lød det fra den tidligere kommunikationsdirektør i Danish Crown, der efter sin pointe om, hvor svært folk har ved at forstå dem, man ikke lige deler holdninger og vaner med, fortsatte med, hvordan humor ofte er et godt værktøj til at tage brodden af journalisternes kritiske eller negative vinkler.

 

Humor

Med udgangspunkt i de tre dåser på bordet, skruede Anne Villemoes tiden tilbage til dengang, forbrugermagasinet Tænk kårede de skindløse cocktailpølser til Danmarks klammeste mad.

- Når man bliver ringet op af en journalist for at give sin holdning til sådan en sag, har man to muligheder. Hvis jeg var landmand, havde jeg måske valgt at skælde tilbage, men jeg valgte en anden løsning, og sagde, at vi var utrolig benovede over den store opmærksomhed vores produkt, der indtil da havde levet et meget stille liv, havde fået, lød det fra Villemoes, der gennem dagens mange interviews også fik fortalt, hvordan cocktailpølserne er en sikker proteinkilde til landets stadig større andel af seniorer, og hvordan man havde overvejet at lave ny emballage, hvor der stod »Bedst i test«, indtil hun fik en opringning fra Tænk med beskeden om, at de ikke gad lege med mere, fordi de kom til at ligne nogle gamle sure mænd.

- Det er bare ét eksempel på, at humor kan være et godt redskab, fortalte kommunikationsrådgiveren, som også gav et eksempel fra tiden i Danish Crown, hvor en journalist spurgte, hvorvidt hun selv synes det var i orden at man slog dyrene ihjel.

Til det svarede hun, at hun da havde overvejet andre muligheder, men var lidt usikker på idéen om at spise grisene levende, mens hun heller ikke helt sikker på idéen om at lave en verden af frutarians, der kun levede af nedfaldsfrugt.

- Det blev der aldrig nogen artikel ud af, konstaterede hun.

Flyt jer

Mens humor kan være et vigtigt redskab, mindede Anne Villemoes de nordjyske landmænd om, at første skridt til et bedre image simpelthen er at gøre sit arbejde ordentligt, mens »ingen kommentarer« er et af de værste svar, man kan give.

- Det er en udbredt misforståelse, at »ingen kommentarer« får journalisterne til at tænke »nå, så er der nok ikke nogen historie alligevel«. Hvis man i stedet hver eneste dag stiller sig selv spørgsmålet, om man har gjort sit arbejde ordentligt og er en del af en anstændig måde at producere fødevarer på, kan man også åbne op og være transparent. Men som en del af landbruget og fødevaresektoren hæfter man solidarisk og bliver derfor også nødt til at rydde op solidarisk, konstaterede hun.

- Det handler i høj grad om at sætte sig i andres sted, og tænke over, hvad det er de ser fra deres perspektiv. Søren Kierkegaard sagde: »Hvis du vil flytte eller hjælpe nogen, skal du stille dig ved siden af, hvor de står, så du kan se, hvad de ser.« Jeg ved godt at mange af jer nu tænker: »Ja, de journalister burde tage prøve at se tingene fra vores sted«, men det er altså jer, der skal flytte jer, fordi, det er jer, der får problemerne, hvis ikke I gør.

 

Klar til bæredygtig leasing

- Vi har lånt 90 milliarder ud til danske landmænd, og vi vil gerne være med til at understøtte jeres bæredygtighedsagenda, fortalte koncerndirektør i Nykredit, Tonny Thierry Andersen, da Nykredit og Landbrug & Fødevarer holdt Landbrugsdag på Nordjyllands Landbrugsskole.

Som et af fire nye initiativer fortalte han således, at man fremover står klar med særligt gunstige leasing-priser til robotter og præcisionsteknologi i marken, der kan være med til at fremme det klimavenlige landbrug.

- Vi vil gøre det billigere at lease maskiner målrettet omkring bæredygtighed, fastslog koncerndirektøren, der dog ikke »bare kunne dele et prisblad ud med pris i forhold til, hvor meget, man cuttede af klimaregnskabet«, som en af tilhørerne efterspurgte.

- Der er mange parametre at tage hensyn til, så priserne vil variere fra bedrift til bedrift, men I vil tydeligt kunne se, at vi har tilrettet nogle billige produkter, selvom I som landbrug i forvejen er skarpe på priserne, lød det fra Tonny Thierry Andersen, der billig leasing eller ej, ikke ser nogen vej uden om bæredygtighedstemaet.

- Hvis man som virksomhed ikke følger med på bæredygtighed og udvikler sig den vej, tror jeg, at man med tiden bliver taget ud af systemet. Det gælder både landbrug og andre virksomheder. Om det bliver om 5, 10 eller 20 år ved jeg ikke, men jeg er sikker på, at man blive nødt til at spille med, hvis man også vil være her i fremtiden, sagde koncerndirektøren.

Udover »Grøn leasing« fortalte Tonny Thierry Andersen også, at man frem mod 2022 stiler mod at certificere alle rådgivere, der har med landbrug at gøre, så de er helt opdaterede på vilkårene i landbruget, mens man fremover også har ambitioner om at gå mere konstruktivt til værks i forhold til jordfordeling og udtagning af landbrugsjord. Desuden lovede han, at man i fremtiden vil følge med på pris- og kreditrådgivningsfronten, når store spillere på markedet som Danish Crown og Arla, sætter krav til certificering af bedrifterne.

Læs også